Titel: Om fingeraftryk – komprimering med ... - of Arne Mejlholm

4. Teknologikritik 4.5 Opsumering
4.4.4 Ulemper
Flere identiteter baseret p˚a biometrisk kendetegn er ikke mulig. Et individ
kan i dag have en identitet til brug p˚a arbejde og en til brug ved postforsendelser
til hjemmet. Med biometrisk genkendelse bliver det ikke muligt,
fordi der kun er en central identitet. Dette kan understreges ved f.eks. login
til systemer. Selvom folk kan have flere forskellige login navne, vil de
alle have samme adgangskode, og derfor være unødvendige. Dette ˚abner op
for en alvorlig potentiel sikkerhedsrisiko ved biometri fremfor traditionelle
adgangskoder. Eksempelvis hvis person A har adgang til tre forskellige systemer
baseret p˚a biometriske kendetegn. Lykkedes det s˚a for angriberen E
at forfalske hans kendetegn, giver dette ikke kun adgang til et, men alle systemer
hvor A har adgang, forudsat at E ved hvilke systemer A har adgang
til.
Hvor et system bygget p˚a adgangskoder kan generere nye adgangskoder
i tilfælde af at systemets data bliver kompromitteret, kan det ikke lade sig
gøre at udskifte de biometriske data.
Et skift fra nuværende teknologi, baseret p˚a pin-koder og adgangskoder,
til biometrisk identifikation vil skabe nye problemer, da disse systemer endnu
er b˚ade forholdsvis dyre og tidskrævende at skifte til. Skulle man f.eks.
skifte fra pin-koder til biometrisk identifikation i en bank, skulle man b˚ade
ombygge automater og bankens systemer. Yderligere skulle folk have muligheden
for at bestemme om de ville bruge biometri, eller fortsætte med
pin-koder. Implementering vil dog efter al sandsynlighed ske langsomt og
løbende i dette ˚arti.
4.5 Opsumering
Efter at have undersøgt biometrisk genkendelse og forhørt os om den almene
danske borgers holdninger hertil, har vi fundet ud af, at hovedeparten er
˚abne over for implementeringen af biometri i deres hverdag. Vi kan ligeledes
konkludere, at den generelle holdning til registering af personlig data er, at
den danske borger ikke frygter, at biometri vil skabe et overv˚agningssamfund.
Manglerne med hensyn til juridske grundlag for biometri kan skabe unødvendig
angst i befolkningen. Dette mener vi fører frem til en række succeskriterier,
som vi mener skal opfyldes før at biometrien bliver implementeret i den
danske dagligdag. Vi mener at et juridisk grundlag skal udarbejdes. Dette
skal behandle alle aspekterne omkring anvendelse af biometri. En anden af de
ting som biometrien st˚ar og falder p˚a, er om sikkerheden kan garanteres. Vi
mener at sikkerheden for at ens biometriske data ikke falder i forkerte hænder
og sikker identifikation er væsentlige faktorer, der spiller ind i billedet.
Hvis der findes en biometrisk løsningsmodel, er det vigtigt at de fordele
der er i modellen opvejer ulemperne. Envidere skal befolkningen være villig
til at lave denne overgang. Dette kan opn˚as ved at man sørger for at lave
37