Titel: Om fingeraftryk – komprimering med ... - of Arne Mejlholm

4.4 Selve teknologikritikken 4. Teknologikritik
fingeren ved fingeraftryksaflæsning er drejet, eller man udtværer aftrykket
under aflæsning. Alts˚a hvis input fra bruger ikke overholder en vis kvalitet.
Et system er selvfølgeligt ikke mere sikkert end dets skabere, og det
kan derfor altid lade sig gøre at “knække” de fleste sikkerhedssystemer.
Problemstillingen om at gøre systemet sikkert er en helt anden debat, som
vi ikke finder det relevant at bringe ind i denne sammenhæng. Dog vil vi
blot konstatere, at der vil blive brug for et meget højt sikkerhedsniveau, hvis
den digitale repræsentation af det p˚agældende biometriske kendetegn bliver
kendt for andre, s˚a er det meget ubejlejeligt, omend i nogle tilfælde umuligt,
at skulle lave om p˚a kendetegnet. Sker dette s˚a falder hele systemet til jorden
og bliver ubrugeligt. Dette kan sidestilles med arbejdsgangen p˚a CFI [19],
hvor deres ord er altafgørende. Hvis der sker en fejlidentificering, en positiv
falsk eller falsk positiv, s˚a vil det have uoverskuelige konsekvenser.
4.4.2 Konflikter mellem individets og statens interesser
Amerikanerene er, traditionelt set, modstandere af enhver form for registrering.
De diskuterer stadig deres ret til at beskytte deres egen ejendom.
Derfor har man kunne forvente, at de ikke vil acceptere biometrisk identifikation.
Men 11. September 2001 rykkede den generelle holdning mod en accept
af større grad af registrering. Det mest markante eksempel p˚a biometrisk
scanning er et overv˚agningskamera, der hele tiden aflæser de forbipasserendes
ansigter og sammenligner dem med et register af kriminelle, teorister
ol. Dette er en diskret form for scanning, da den er 100% automatiseret,
men det er faktisk en meget høj grad af overv˚agning. Eksperter har kunnet
konkludere, at to af de terrorister der kaprede fly 11. september 2001, kunne
have været stoppet, inden de boardede flyet hvis ansigtsscannere var blevet
anvendt i lufthavnen [20]. S˚adanne argumenter har tilsyneladende haft stor
inflydelse p˚a den generelle amerikanske holdning. Denne holdning forventer
vi vil brede sig til resten af den vestlige verden.
I dagligdagen sker konflikter mellem individet og statens interesser hyppigt.
Biometri kan som nævnt i kapitel 3.1.1 bruges til adgangskontrol. Hvis
dette bliver alment brug, kan et centralt register følge en enkelt borger
daglige færden. Som vi s˚a i tabel 4.7 og 4.8, var det et f˚atal, der i høj
grad var bekymrede over denne fare. De fleste begrundede deres mening
med, at det ikke ville blive aktuelt, da de enten ikke havde noget at skjule
eller stolede p˚a, at de der administrede teknologien ikke ville bruge den til
overv˚agning.
Staten har større interesse i s˚adan form for overv˚agning. En kontrollerende
instans vil klart kunne se en fordel i at kunne bevise, hvor en kriminel eller
mistænkt har befundet sig p˚a visse tidspunkter p˚a dagen. Dette skaber en
konflikt med nogle menneskers følelse af personlig frihed, og dermed ˚abner
det klassiske spørgsm˚al: Hvem skal holde øje med dem der overv˚ager?
Hvad er forskellen p˚a at indsamle informationer til et personligt pas
34