Titel: Om fingeraftryk – komprimering med ... - of Arne Mejlholm

3.1 Biometri 3. Biometri og Fingeraftryk
Udbredelsen af biometrisk scanning
For nyligt er Bornholmstrafikken [11] begyndt at indføre et nyt system, som
er baseret p˚a fingeraftryksgenkendelse.
Systemet g˚ar ud p˚a at passageren f˚ar udstedt et personligt kort, hvorp˚a
en lille chip lagrer en skabelon af personens fingeraftryk. N˚ar vedkommende
s˚a skal ombord p˚a færgen aflæses kortet og fingeraftrykket. Der bliver s˚a fortaget
en sammenligning mellem kortets skabelon og det aflæste fingeraftryk.
Herefter kan passageren fortsætte ombord p˚a færgen, hvis sammenligningen
blev godkendt. Systemet kan b˚ade spare tid og penge, da passagererne ikke
skal hen til en billetluge. Hvilket hjælper til en nem og hurtig overfart for
tilbagevendende passagere, f.eks. pendlere. Der har været problemer med at
fingeraftrykkene ikke bliver genkendt, f.eks pga. skrammer p˚a passagerernes
fingrer [19]. Dette kompenserer man for ved ikke kun at tage et enkelt aftryk
til sammenligning, men derimod fire 1 forskellige fingeraftryk. S˚a kan
passageren prøve en anden finger, hvis den første ikke bliver godkendt.
Ligeledes er iris scanninger begyndt at vinde indpas, som gyldig verifikations
metode i større faciliteter s˚asom lufthavne. Heathrow lufthavn i
London skal ifølge kilderne [26] og [3] til oktober 2003 indføre et irisscanningsystem,
som skal fungere som pas for passagererne. Systemet er baseret
p˚a en algoritme, der omdanner et billede af en persons iris til en 256 byte
lang kode. Matematikeren John Daugman [6], som har opfundet algoritmen,
kan rolig være stolt af sin opfindelse, da den for nyligt er testet med to
millioner irisscanninger og systemet tog ikke fejl en eneste gang, dvs. at det
endnu ikke er sket at systemet har givet en falsk positiv 2 . Nogle af disse tests
har indeholdt op til ni millioner billeder i lageret [24]. Han udtaler ogs˚a at
snyd med systemet skulle være besværligt. Man kan lave en afbilledning af
en iris p˚a en kontakt linse og tage denne p˚a ved scanningen. Dog skulle
systemet nemt kunne afsløre snyd, da billedbehandlingen afslører de pixels
som fremkommer under trykningen. Yderligere kan personalet i lufthavnen
lyse i øjnene, for at se om der sker en sammentræking i pupillen og dermed
konstatere om en person prøver at snyde systemet.
Form˚alet med dette system er ligeledes at afhjælpe kø-dannelse i lufthavnen.
Man kan effektivt identificere folk og minimere personalets arbejdsbyrde
ved f.eks. check in. Yderligere skulle systemet ogs˚a give en ekstra sikkerhed
for at passagerlisterne stemmer og at folk ikke prøver at snyde sig gennem
kontrollen. Daugmans algoritme bliver anvendt over hele verden til
adgangskontrol i sikrede bygninger, herunder atomkraftværker, banker og
lufthavne [6]. Herunder nævner vi blot nogle f˚a af de steder, som bruges
denne algoritme:
• Heathrow Lufthavn (London)
1 Fire er det maximale antal der kan lagres i chippen
2 En utilsigtet godkendelse af en person, som ikke skal godkendes
14