5. Integration på arbejdsmarkedet

forbedre muligheden for at fastholde allerede ansatte. Medarbejderne har ikke erfaring med at
ansætte personer med nedsat arbejdsevne og vurderer, at måden arbejdet tilrettelægges på kan
gøre det vanskeligt at finde arbejdsfunktioner til personer med nedsat arbejdsevne. Arbejdet er
til en vis grad fysisk belastende og der kræves faglig uddannelse i de fleste funktioner. En del
af arbejdet udføres på akkord, hvilke begrænser solidariteten yderligere. Tværtimod mener
medarbejderne, at konflikter afdelingerne imellem har betydet ringe åbenhed og accept af
personer, der kunne opfattes som ”anderledes”. Dette præger også rammerne i dag og da man
ingen erfaring har med integration af personer med nedsat arbejdsevne, ser man en del barrierer
i selve produktionen. Holdningen hos medarbejderne er på den anden side præget af en
åbenhed, såfremt personen kan leve op til funktionsduelighedsnormen.
Solidariteten i virksomheden omfatter kollegaerne, især de kollegaer der arbejder tæt sammen.
Her tager kollegaerne de nødvendige skånehensyn i forbindelse med eventuelle fysiske begrænsninger,
men finder det vanskeligt at tage hensyn til andre former for begrænsninger og
problemerne må ikke være af en karakter, der virker for belastende for de andre. Er der tale
om eksempelvis kollegaer med alkoholproblemer, føler de sig kun i begrænset omfang moralsk
forpligtet. Der er således en meget begrænset solidaritet med marginaliserede, der ser ud
til at hænge sammen med arbejdets art, arbejdets udførelse, den begrænsede fællesskabsfølelse
samt at ledelsen endnu ikke har sat socialt ansvar på dagsordenen. Samtidig er der på denne
virksomhed ikke diskussioner og dermed en holdningspåvirkning i forhold til integrationsproblematikken,
hverken mellem ledelsen og de ansatte eller mellem kollegaerne indbyrdes.
Sammenfattende er servicevirksomhedens produktionsforhold især præget af en teknologisk
udvikling og krav fra kunderne, der påvirker virksomheden til at prioritere effektivitet og
konkurrence meget højt. Det ser ud til at have indflydelse på, at ledelsen i høj grad prioriterer
at kunne tiltrække og fastholde en god arbejdskraft frem for socialt ansvar. Ledelsens mere
begrænsede vertikale solidaritet med de marginaliserede kan hænge sammen med, at en privat
servicevirksomhed i højere grad end fremstillingsvirksomhederne er betinget af et image om
effektivitet og kvalitet i servicen og at dette image ikke på samme måde harmonerer med sociale
hensyn. Derudover kan det være begrundet i, at ledelsen kun i begrænset omfang har
diskuteret integrationsproblematikken og derfor ikke har klare holdninger til området. Som
led i at fastholde og tiltrække arbejdskraft, ser ledelsen det dog som nødvendigt at tage socialt
ansvar i en eller anden form og her prioriteres fastholdelse. Ledelsens holdninger til socialt
96