5. Integration på arbejdsmarkedet

Medarbejderne accepterer at give en håndsrækning, hvis det er nødvendig, men så vidt muligt
skal de leve op til de krav, der stilles til dem i jobbet og ”passe ind” i fællesskabet.
”Hvis personen ikke kan indgå i det sociale fællesskab, har han meget svært ved at
være her. Det skal også være en, man kan snakke med.”
(kollegarepræsentant)
Det er således et udbredt krav, at de integrerede skal leve op til en funktionsduelighedsnorm,
om at de inden for de særlig tilrettelagte job skal kunne klare sig selv. Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
og de betingelser, som de integrerede ansættes på, og medinddragelse i
integrationsprocessen, giver de ansatte en stor ansvarsfølelse. Produktionen fremmer samtidig
mulighederne for solidaritet med de integrerede ved, at kollegaerne ikke belastes af medarbejdere
med nedsat arbejdsevne. De ansatte passer sin maskine og kan ikke tage flere opgaver
eller arbejde hurtigere, selv om der ansættes personer, der ikke lever op til præstation og effektivitet.
Medarbejderne udviser en personlig refleksiv solidaritet, idet holdningen er, at alle
har et ansvar for at få folk i beskæftigelse og staten ikke alene kan magte opgaven. De marginaliserede
betragtes ikke som svage, men som mennesker der ikke har fået en mulighed for at
vise, hvad de dur til.
Sammenfattende har den industrielle virksomhed en størrelse og en produktionsform, der giver
gode rammer for solidaritet blandt de ansatte. Ledelsens holdninger udtrykker en vertikal
solidaritet på baggrund af et ønske om et socialt image overfor lokalsamfundet, men også her
ses et personligt engagement. Den vertikale solidaritet udvises ved, at ledelsen er villig til at
oprette særlige arbejdsfunktioner til de integrerede. Ledelsens handlinger i forhold til integrationsindsatsen
afspejler dog ikke fuldt ud deres holdninger, men der gives udtryk for, at de i
fremtiden er åbne for at integrere flere. Virksomhedens størrelse giver mulighed for at oprette
særlige jobtyper til mennesker med nedsat arbejdsevne, så job og arbejdsevne kan matches.
Derudover bliver de allerede ansatte ikke belastet i arbejdet, hvis der ansættes nye kollegaer
med nedsat arbejdsevne, hvilket vi ser som et handlingsrum for at udvise solidaritet, da den
moralske forpligtelse ikke medfører selvbegrænsningen eller at man skal gå mod sine egne
interesser. Arbejdet udføres i en ikke-stresset atmosfære og medarbejderne føler, at de har den
nødvendige tid og det overskud, der skal til for at yde en ekstra indsats. Solidariteten med de
personer, der bliver integreret på virksomheden, fremmes af, at de ansatte har medindflydelse
og medbestemmelse i forhold til arbejdets tilrettelæggelse. Desuden bliver tillidsrepræsentan-
94