5. Integration på arbejdsmarkedet

arbejdsfunktion til. De ansatte med nedsat arbejdsevne er beskæftiget i jobfunktioner, som er
”skræddersyet” til dem. De funktioner ville ikke blive udført eller blive placeret under andre
jobfunktioner, hvis man ikke havde integreret de personer. Virksomheden har desuden haft en
ansat med nedsat arbejdsevne ca. i 20 år. Ledelsen og medarbejderne beskriver virksomhedskulturen
som præget af åbenhed, tæt dialog og at man tager fat om problemerne, inden de
udvikler sig til konflikter.
Under omstillingsprocessen er ledelsens fokus på det sociale ansvar øget. Ledelsens holdning
er, at alle typer jobs kan være velegnet til ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Arbejdet
skal på den ene side være meningsfuldt og på den anden side er arbejdsopgaver, som
ingen andre vil udføre, særlig egnet. Ledelsen oplever, at det er blevet lettere at ansætte folk
på særlige vilkår på grund af et holdningsskifte hos ledelsen. Ledelsesrepræsentanten udtrykker
en vertikal solidaritet, idet holdningen er, at virksomhederne må være med til at løfte opgaven
med integrationen af personer med nedsat arbejdsevne. Holdningen er fulgt op af handling
under forudsætning af økonomisk opbakning fra statens side. I forhold til produktionen
ser ledelsen gode muligheder for at ansætte personer med nedsat arbejdsevne, da de udfører
funktioner, der ellers ikke ville blive gjort. Solidaritet og egen interessen følges således ad,
men der er også moralske overvejelser bag de initiativer, som virksomheden har taget.
Medarbejderne mener ligeledes, at det er blevet lettere at integrere, da der er mindre af det
hårde fysiske arbejde og dermed bedre plads til mennesker med fysiske problemer. Modsat
giver tillidsrepræsentanten udtryk for, at udviklingen mod større krav til kvalifikationer betyder,
at nogle grupper har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Overordnet er medarbejdernes
holdning, at det handler om at matche job med det enkelte menneskes kvalifikationer
og arbejdsevne. Medarbejderne prioriterer, at de integrerede skal have mulighed for at
indgå i fællesskabet og at de skal kunne leve op til deres jobfunktioner. Det sænker risikoen
for, at de betragtes som et problem og styrker, at de anses som en kollega på lige fod med de
andre kollegaer. Dette er udtryk for en konventionel solidaritet, hvor kollegaerne ønsker, at de
integrerede skal leve op til at være ligestillede, så de også kan behandle dem som ligestillede.
”Det værste er at begynde at tage hensyn til dem [de integrerede] og tale pænt til
dem, fordi man har hørt, at de har et psykisk problem. Så vil de jo føle sig uden for
med det samme. Jargonen skal være over for dem, som den er over for alle.”
(tillidsrepræsentant)
93