5. Integration på arbejdsmarkedet

I vores tidligere projekt ”Grænser og potentialer for virksomhedernes sociale ansvar” (Borries
og Fischer:2002) så vi, at virksomhedernes forskellige betingelser giver forskellige tilgange til
at tage socialt ansvar. Det er blandt andet virksomhedernes størrelse, om de er private eller
offentlige, deres effektivitetstænkning og kundernes og medarbejdernes forventninger, der har
indflydelse på deres tilgang til det sociale ansvar og på om de overhovedet interesserer sig for
opgaven. Virksomhederne skal kunne se en fordel i at tage socialt ansvar, hvorfor et socialt
ansvar altid bliver formet efter virksomhedens interesser og effektivitetstænkning. Det behøver
ikke at være et direkte økonomisk udbytte, men også indirekte fordele som for eksempel
profilering og legitimitet, der kan give virksomheden bedre betingelser og derved øge effektiviteten.
Generelt yder de små virksomheder en større integrationsindsats end de store og de
offentlige virksomheder yder en større integrationsindsats end de private, men der er fortsat
også mange virksomheder, der overhovedet ikke har fokus på indsatsen. Vi ser nærværende
undersøgelse som en forlængelse af konklusionerne fra vores tidligere undersøgelse, fordi vi
blev opmærksomme på den store forskel mellem virksomhedernes sociale ansvar som tilsyneladende
både er begrundet i virksomhedsforskelle, men også forskelle i den moralske forpligtelse.
Hensigten med at undersøge solidariteten er derfor, at vi vurderer, at den har afgørende
betydning for, om virksomhederne overhovedet tænker integration af personer med nedsat
arbejdsevne ind i deres politik og for hvor langt mulighederne for integration rækker.
Søren Juul har i 2002 udgivet resultaterne af en stor undersøgelse om danskerne moralske
forpligtelser ”Modernitet, velfærd og Solidaritet” (Juul:2002). Overordnet har han undersøgt
solidariteten i det senmoderne samfund, hvorvidt der er tale om en solidaritetskrise eller forandringer
i solidaritetsformerne og de mulige konsekvenser af eventuelle forandringer. Blandt
mange forskellige temaer har han også undersøgt, hvordan det står til med den arbejdende
befolknings solidaritet med dem, der står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet og om
den prototypiske arbejdssolidaritet er på retur til fordel for andre solidaritetsformer. Resultaterne
fra undersøgelsen viser, at arbejdsmarkedet især er for dem, der kan følge med og at der
er en grænse for solidaritet med dem, der ikke kan leve op til effektivitetskravene. Han sætter
derfor spørgsmålstegn ved den aktuelle aktiveringsideologi og aktiveringspolitik, da det er
vanskeligt at integrere personer med nedsat arbejdsevne. Han mener, at aktiveringsmulighederne
hænger sammen med, om der fra oven eller fra neden kan skabes en rummelighed, der
også giver plads til mennesker, der ikke lever op til effektivitetskravene (Juul:2002:230). Vi
8