5. Integration på arbejdsmarkedet

• I afsnit 7.3. belyses antagelsen om, at nye skillelinier på virksomheden har betydning for,
hvem man solidariserer sig med. Således føler mange lønmodtagere sig mentalt tættere på
ledelsen og dermed loyale og solidariske med virksomheden.
• I afsnit 7.4. belyses antagelsen om, at markedsvilkår, som globalisering, konkurrence,
individualisering og den teknologiske udvikling, påvirker solidariteten på den enkelte
virksomhed.
• I afsnit 7.5. belyses antagelsen om, at det politiske skifte fra welfare til workfare påvirker
solidariteten, så den arbejdende befolkning i højere grad forventer, at mennesker med nedsat
arbejdsevne selv tager ansvar for at komme i arbejde.
• I afsnit 7.6. belyses antagelsen om, at selv om fagbevægelsen har en forventning om, at
tillidsrepræsentanten skal være dynamo i forhold til integration på den enkelte virksomhed,
ser tillidsrepræsentanten det ikke som sit ansvarsområde.
• I afsnit 7.7. forfølger vi de nye indsigter og erkendelser, som vi er blevet opmærksomme
på i analysen af det empiriske materiale.
Tillidsrepræsentanten og kollegaen på den enkelte virksomhed betegnes samlet som medarbejderne.
For det første har tillidsrepræsentanten og kollegaen på den enkelte arbejdsplads
ofte enslydende udtalelser og for det andet viste det sig under interviewene, at tre af de udvalgte
kollegaer har været direkte involveret i integrationen af ledige med nedsat arbejdsevne
på deres virksomhed. Kun i afsnit 7.6. om tillidsrepræsentantens faglige strategi er analysen
alene foretaget ud fra interviewene med tillidsrepræsentanterne. Derudover differentierer vi
mellem tillidsrepræsentanter og kollegaer i afsnit 7.7., hvor betydningen af løntilskuddet til
ansatte med nedsat arbejdsevne og det personlige engagement diskuteres. I de sammenhænge,
hvor tillidsrepræsentanten og kollegaen samlet betegnes som medarbejderne, er det dog vigtigt
at være opmærksom på, at de ikke repræsenterer alle ansatte på virksomheden. Når der i
analysen henvises til hele personalegruppen, anvender vi i stedet betegnelsen de ansatte eller
kollegaerne. Vi er klar over, at ledelsesrepræsentanterne også er ansat på virksomhederne,
men når vi i analysen af empirien anvender begrebet ansatte, omfatter det ikke lederne. De
citater, der er inddraget i dette kapitel, henviser derimod direkte til den enkelte leder-, tillidseller
kollegarepræsentant.
80