5. Integration på arbejdsmarkedet

giver det danske trepartssamarbejder således gode muligheder for at fremme den personlige
solidaritet blandt virksomheder og fagforeningsrepræsentanter.
Da strategien om virksomhedernes sociale ansvar og arbejdsmarkedsintegrationen siden 2002
er prioriteret som en beskæftigelsespolitisk opgave og ikke længere betragtes som socialpolitik,
kan man dog forestille sig en større indflydelse fra EU på dette område. Samtidig kan det
få konsekvenser for, hvordan de marginaliseredes problemer opfattes og dermed hvordan de
skal løses. Ved at betragte integrationsindsatsen som et beskæftigelsesmæssigt problem, lægges
ansvaret i højere grad på den enkelte borger, der skal blive bedre til at sælge sin arbejdskraft,
mere end at der skal tages særlige hensyn til borgeren. Skiftet i forsørgerdiskursen fra
welfare til workfare kan netop også ses som et skifte i det bagvedliggende solidaritetsprincip.
Den tidligere økonomiske solidaritet, der under kontantlinien udmøntede sig i en økonomisk
kompensation i form af kontanthjælp og andre ydelser til dem, som ikke kunne klare sig selv,
er til en vis grad erstattet af eller i hvert fald suppleret med et solidaritetsprincip, der bygger
på at øge borgernes arbejdsevne - også kaldet konkurrencedygtig solidaritet. ”Folk skal kunne
klare sig selv og den bedste måde at hjælpe på er gennem uddannelse, jobtræning og andre
aktive tiltag. Socialpolitikken går således fra at handle om økonomisk omfordeling til at dreje
sig om at sætte personer i stand til at deltage i arbejdslivet” (Damsgaard:2000:13). Denne udvikling
kan på den ene side hjælpe de marginaliserede til at blive bedre rustet til arbejdsmarkedet,
men på den anden side skærper det presset på dem, som staten vil bringe ind på arbejdsmarkedet,
men som virksomhederne ikke ønsker.
6.4. Sammenfatning
Solidariteten på det danske arbejdsmarked er således udsat for en lang række globale påvirkninger
i kraft af, at markedet ændrer sig. Virksomhederne skal først og fremmest sikre deres
egne interesser i den globale konkurrence, så de ydre forhold bestemmer i et eller andet omfang
grænsen for det sociale ansvar. Integration og egennytte kan dog gå hånd i hånd, hvorfor
indsatsen også er et spørgsmål om normer og moral. Spørgsmålet er derfor også, hvor udbredt
og gyldigt virksomhedernes sociale ansvar bliver inden for erhvervslivet.
EU får samtidig en mere og mere central rolle for den danske social- og beskæftigelsespolitik.
Medlemslandene i det europæiske samarbejde tager afsæt i forskellige principper for fordeling
75