5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

Sammenfattende risikerer en bevægelse mod en afvikling af velfærdsstaten ved at markedet, civilsamfundet og den enkelte tager større ansvar at skabe en større differentiering og ulighed. Ud fra en pessimistisk synsvinkel medfører det en vareliggørelse af arbejdskraften, hvor de marginaliserede hverken får den rette hjælp fra det offentlige eller en reel chance til at sælge deres arbejdskraft. Modsat kan det skabe et større lokalt ansvar og andre former for solidaritet, der kan understøtte integrationen af de marginaliserede og indsluse dem i arbejdsmarkedets fællesskab. 6.3. Nationale påvirkninger Den danske velfærdsstat er således påvirket af globaliseringen og EU. En række interne nationale forhold betyder dog, at ideer og politikker ikke blot overtages men derimod tilpasses efter de særlige danske interesser og forudsætninger. Samtidig påvirker Danmark også i et eller andet omfang også omverdenen. Danmark har adopteret den offensive workfarestrategi fra USA og England og dermed arbejdet hen imod at lægge ansvaret for flere sociale opgaver fra staten over på civilsamfundet og markedet. Løsningerne er dog fortsat præget af den universelle velfærdsmodel, hvor staten er den centrale aktør og at arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle både i udformningen og implementeringen af opgaverne, herunder strategien om virksomhedernes sociale ansvar. Vi diskuterer i dette afsnit, hvordan de særlige nationale forhold, som beskæftigelsespolitikken, trepartssamarbejdet og arbejdsmarkedet, har indflydelse på solidariteten. Tidligere socialminister Karen Jespersen skrev i sin bog ”Den nye fattigdom” om visioner og værdier for velfærdspolitikken, at ”der er brug for en større vægt på borgernes egne initiativer i samfundet - civilsamfundet. Det er de nye fællesskaber i boligområderne, det frivillige sociale arbejde og virksomhedernes sociale ansvar” (Jespersen:1999:18). Hun tilføjer, at ”ansvar og engagement er gensidigt. Alle parter skal så vidt muligt yde noget, hvis relationen skal fungere. De ressourcestærke vil selvfølgelig være dem, der har overskud og dermed også har en forpligtelse til at tage initiativer”. Socialpolitikken i Danmark har siden midten af 1990érne været præget af denne tankegang om at nedtone statens ansvar og inddrage civilsamfundet og markedet i opgaveløsningen. Samtidig lægges der vægt på borgerens eget ansvar for at løse sine problemer. Konsekvensen har blandt andet været nedskæringer i dagpengeniveauet såvel som skærpede kriterierne for tildeling og udmåling af en række af de skønsmæssige individu- 73
elle ydelser (Elm Larsen og Hornemann Møller:2000:354). Skiftet i velfærdspolitikken fra et fokus på ydelser til et fokus på aktivering har også betydet, at tildeling af dagpenge, pensioner mv. i stadig højere grad sker med baggrund i hidtidig arbejdsmarkedsindsats defineret ved anciennitet på arbejdsmarkedet, størrelsen af lønindtægten og antallet af udførte timer (Elm Larsen og Hornemann Møller:2000:355). Samtidig er der etableret et parallelt forsørgelsessystem for lønmodtagere med nedsat arbejdsevne, hvor ydelserne er lavere i tilfælde af ledighed og tilbagetrækning på grund af alder. En udvikling som alt i alt bidrager til en øget differentiering inden for lønmodtagergruppen. Staten har dog fortsat hovedansvaret og socialpolitikken bygger forsat på universelle principper, hvor alle har ret til forsørgelse. Men man kan spørge om denne differentiering bidrager til at legitimere og øge forskellen mellem A-, B- og Choldet, mellem dem der står inden for og uden for arbejdsmarkedet og mellem lønmodtagere med og uden nedsat arbejdsevne. Til forskel fra USA og Englands mere ny-liberalistiske workfarestrategi, der hovedsagelig baserer sig på markedskræfterne, har Danmark tilpasset strategien den universelle velfærdsstat og de særlige danske forudsætninger om, at staten er hovedaktøren i et samspil med arbejdsmarkedets parter (Torfing:1999:17). Staten har efter danske traditioner fra starten givet arbejdsmarkedets parter medindflydelse på strategien om virksomhedernes sociale ansvar, men også medansvar for udviklingen og implementeringen med henblik på at skabe en ny form for socialt partnerskab. Det har medført, at arbejdsmarkedets parter på organisationsniveau har taget ansvaret alvorligt og arbejdet intensivt på at udbrede det sociale ansvar til virksomhederne, de lokale fagforeninger og tillidsrepræsentanterne. Mens debatten om virksomhedernes sociale ansvar og det sociale partnerskab er ny i EU, har den været diskuteret gennem længere tid i Danmark. Internationalt anses Danmark som et forgangsland inden for virksomhedernes sociale ansvar. Et konkret eksempel herpå er oprettelsen af Copenhagen Centre, hvis formål er at være samlingspunkt for den internationale debat om og udvikling af virksomhedernes sociale ansvar med særlig vægt på det frivillige partnerskab, som har gjort den danske kampagne kendt blandt virksomheder, organisationer og netværk over hele verden (Europaudvalget:2002:info-note I 34). Selv om Danmark har en anden definition af virksomhedernes sociale ansvar, kan det se ud til, at Danmark har påvirket den europæiske debat i højere grad end EU har påvirket Danmark i strategien om at få virksomhederne til at tage et større ansvar. På trods af at der sker en markedgørelse af socialt ansvar for at integrere de marginaliserede, 74
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18:
nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20:
Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22:
konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120: Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122: Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124: læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?