5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

6.2.3. På vej mod velfærdspluralisme Der har været stor overensstemmelse blandt de europæiske lande om at styrke markedet og det civile samfunds sociale pligter, således at de to instanser sammen med staten kan optræde komplementerende (Abrahamsen:1991:8). Vi diskuterer i dette afsnit, hvilke konsekvenser den udvikling kan få for den danske velfærdsstats principper og mål for tildeling af velfærdsydelser og hvilke solidaritetsformer, det kan forventes at fremme eller hæmme. Udgangspunktet er en bevægelse mod en model, hvor staten skal bære mindre af opgave- og ansvarsfordelingen, mens markedet, civilsamfundet og den enkelte borger skal bære mere. Da også den enkelte borger tillægges et stadig større ansvar for sin egen situation, udvider vi forsørgelsestrekanten til en firkant med individet som det fjerde hjørne. Med skema 1 nedenfor illustrerer vi ændringerne i opgave- og ansvarsfordelingen mellem staten, markedet, civilsamfundet og individet. Vi har taget udgangspunkt i en model præsenteret af lektor Jens Erik Christensen fra Århus Universitet på en LO-konference i december 2002. Vi har udeladt de begreber, som vi ikke finder relevante i denne diskussion og tilladt os at tilføje betragtninger om, hvilke konsekvenser ændringerne kan få for solidariteten. Skema 1: Ændringer i opgave- og ansvarsfordelingen 1. Mindre stat Afvikling af velfærdsstaten Den responsive Stat Decentralisering/deregulering Uddelegering af politisk ansvar Fra regel til mål- og rammestyring Mindre udligningssolidaritet statsborger kunde 2. Mere marked Markedssamfundet Øget privatisering/udlicitering Større valgfrihed/selvregulation Større ansvar/selvhjulpenhed Økonomisk interesse/rammestyring Mere solidarisk risikodækning ml. bidragsydere medborger bruger 3. Mere civilsamfund Fornyelse af velfærdssamfundet Det genopdagede civile samfund Øget selvforvaltning Tildele og pålægge socialt ansvar Målsætningsstyring Mere barmhjertighedssolidaritet 4. Individet i centrum Selvværdsamfundet Individualisering som vilkår Øget personlig indflydelse Tage ansvar for eget liv Værdistyring Mindre personlig solidaritet 69
For det første er en afvikling af velfærdsstaten en bevægelse væk fra et retfærdighedsprincip, der bygger på lige ret og lige status for alle statsborgere og dermed risikerer at medføre større sociale skel (se skema 1, rubrik 1). Jens Erik Christensen argumenterer i sin model for at velfærdsstaten bevæger sig mod den responsive stat. Den responsive stat bygger på forestillingen om det enkelte individs erkendte behov for og efterspørgsel efter konkrete ydelser. ”Statens overordnede rolle er grundlæggende at sikre, at de producerende organisationer er responsive i forhold til denne efterspørgsel” (Bech Jørgensen og Melander:1999:74). Problemerne med den responsive stat er risikoen for individualisering og nedbrydning af solidariteten. Argumentet for at begrænse den institutionaliserede solidaritet er, at den udgør en trussel mod mere personlige former for ansvar og solidaritet i det civile samfund og at velfærdsstaten ødelægger de mellemmenneskelige fællesskaber. Samtidig fremføres det, at velfærdstaten har sine begrænsninger i løsningen af sociale problemer. Staten skal derfor gennem decentralisering og uddelegering af politisk ansvar inddrage andre parter i opgaveløsningen. Både civilsamfundet og markedet er dog ikke på samme måde som staten forpligtet gennem regelstyring, hvorfor flere sociale problemer skal løses via mål- og rammestyring. For eksempel baserer strategien om virksomhedernes sociale ansvar sig på fælles målsætninger, der er fastlagt i trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Parterne er enige om, at staten er forpligtet til at vedligeholde og udvikle arbejdsevnen for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, mens virksomhedernes integrationsindsats forsat bygger på frivillighed og aftaler. Dermed afhænger arbejdsmarkedsintegrationen i høj grad af virksomhedernes egne interesser og deres moralske forpligtelse. Risikoen er store regionale og lokale variationer i integrationsindsatsen og at den sociale indsats bliver mere afhængig af markedskræfterne. Hvis staten samtidig lægger flere opgaver fra sig eller sænker indkomstudligningen, risikerer det at bidrage til et øget socialt skel mellem A- og B-hold. En afvikling af velfærdsstaten risikerer således at begrænse den institutionaliserede solidaritet, der skal sikre alle borgere lige rettigheder. For det andet risikerer flere markedsstyrede velfærdsydelser på den ene side at skabe ulighed, men på den anden side at øge mulighederne for integration, hvis udbredelsen af virksomhedernes sociale ansvar lykkedes (se skema 1, rubrik 2). Markedet bygger på liberalistiske værdier og sociale ydelser opnås derfor gennem forsikringer, som man som ”kunde” har betalt til og derfor har fortjent (Mandag Morgen:2000:19). Rettigheder og ydelsernes størrelse hænger derfor i højere grad sammen med arbejdsmarkedstilknytningen og lønforholdene. For eksempel har lønmodtagere med de længste arbejdskarrierer og den højeste løn den største arbejds- 70
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18:
nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120: Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?