5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Selv om integrationsindsatsen er afhængig af virksomhedens betingelser, er det ikke kun virksomhedsledelsens<br />
interesser og moralske forpligtelse, der har betydning. Virksomhedsledelsen<br />
afgør godt nok i sidste ende, hvem der bliver ansat, men integrationsbestræbelserne er<br />
også afhængige af de muligheder eller barrierer, som de allerede ansatte sætter for integrationsprocessen<br />
og for at integrere personer med nedsat arbejdsevne i fællesskabet <strong>på</strong> virksomheden.<br />
Derudover har tillidsrepræsentanten ofte en meget central betydning for integrationsprocessen<br />
gennem sin indflydelse <strong>på</strong> personalepolitikken og ansættelsesvilkårene for medarbejdere<br />
med nedsat arbejdsevne. Tillidsrepræsentanten repræsenterer både fagforeningen<br />
overfor medlemmerne <strong>på</strong> virksomheden og medarbejderne over for ledelsen. Vi sætter derfor<br />
både fokus <strong>på</strong> ledelsen, tillidsrepræsentanten og de øvrige medarbejdere, da vi mener, at de<br />
hver især har en rolle og et ansvar for, at integrationsindsatsen kan lykkes. Da egne interesser<br />
og solidaritet ikke kan ses som to adskilte fænomener, men derimod ofte går hånd i hånd, <strong>på</strong>virkes<br />
solidariteten af såvel ledelsens, tillidsrepræsentantens som medarbejdernes interesser.<br />
1.1. Problemfelt og afgrænsning<br />
Undersøgelser viser, at flertallet af lønmodtagere er positive over for at ansætte mennesker<br />
med nedsat arbejdsevne. På trods af den aktuelle stigning i arbejdsløsheden har <strong>arbejdsmarkedet</strong><br />
gennem flere år været præget af lav arbejdsløshed og stor beskæftigelsespolitisk opmærksomhed<br />
<strong>på</strong> området. Spørgsmålet er derfor, hvorfor der ikke integreres flere med nedsat arbejdsevne.<br />
Mens udviklingen af det rummelige arbejdsmarked viser, at arbejdsfastholdelse af<br />
medarbejdere med langvarig sygdom eller nedsat arbejdsevne er forøget væsentligt, har det<br />
hidtidige opsving endnu ikke sikret en lavere ledighed blandt de svageste ledige og personer<br />
med andre problemer end ledighed (Beskæftigelsesministeriet:2002). Gennem vores arbejde<br />
som socialfaglige konsulenter i fagbevægelsen oplever vi de marginaliserede som en gruppe,<br />
der – sat <strong>på</strong> spidsen – presses af den stadig mere aktive beskæftigelsespolitik, men samtidig<br />
betragtes som en uattraktiv arbejdskraft for virksomhederne. Vi oplever også, at virksomhederne<br />
presses af forhold som den øgede konkurrence, den teknologiske udvikling, krav om<br />
bedre service samt kampen om den gode arbejdskraft. Disse forhold begrænser implementeringen<br />
af virksomhedernes sociale ansvar, herunder især integrationsindsatsen.<br />
Når kravene <strong>på</strong> <strong>arbejdsmarkedet</strong> stiger i takt med globaliseringen, individualiseringen og den<br />
teknologiske udvikling øges virksomhedernes prioriteringer i forhold til at kunne fastholde og<br />
6