5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

i hvem der betaler og hvem der modtager, som det fremgår af tabel 2. Således placerer præstationsmodellen sig mod markeds-spidsen i forsørgelsestrekanten, den residuale model mod både civilsamfundet og markedet og den universelle model mod staten. Tabel 2: Velfærdsudgifternes andel af BRP 1997 i procenter Danmark Sverige Tyskland Frankrig Storbritannien 31,4 33,7 29,9 30,8 28,2 Kilde: socialpolitisk redegørelse 2000 Selv om den danske velfærdsstat er en udpræget universelmodel, har den alligevel karakteristika fra de andre modeller for eksempel i kraft af de stadig mere udbyggede arbejdsmarkedspensioner. Derudover er den kendetegnet ved, at arbejdsmarkedet i vidt omfang reguleres gennem et aftalesystem mellem arbejdsmarkedets parter. 6.2.2. EU´s politikinstrumenter I EU betragtes socialpolitik som et nationalt anliggende ud fra den forståelse, at sociale problemer bedst løses nationalt eller regionalt. Der har derfor også været respekt for, at medlemslandenes velfærdsmodeller bygger på forskellige principper. Peter Abrahamsen peger dog på, at den faktiske økonomiske udvikling nødvendiggør en stadig stærkere koordinering og konvergens (Elm Larsen og Hornemann Møller:2000:279). Ud fra en erkendelse af, at forordninger, direktiver og traktatfæstede rettigheder på det sociale område vil møde for stor modstand, har EU hovedsagelig anvendt ”bløde” politikinstrumenter, som for eksempel Den åbne Koordinationsmetode, Den sociale Dialog og Det sociale Partnerskab. EU´s prioritering af virksomhedernes sociale ansvar er ligeledes styret af de ”bløde” politikinstrumenter. Den åbne koordinationsmetode blev indført som en ny arbejdsform i EU først på den europæiske beskæftigelsespolitik i 1997 og siden Lissabon-topmødet i 2000 på andre områder (Europaudvalget:2002:info-note I 73). Metoden giver i højere grad end den traditionelle regelharmonisering og integration plads til nationale forskelle. Metoden består af 4 stadier. Først fastsættes mål og retningslinier på udvalgte områder inden for EU. Dernæst opstilles indikatorer eller ”benchmarks” til brug for kvalitativ og kvantitativ sammenligning. Medlemslandene skal 67
som det tredje omsætte retningslinierne til regionale og nationale politikker, som til sidst overvåges og evalueres. Konkret udarbejder hvert medlemsland en national handlingsrapport, National Action Plan (NAP), som danner grundlag for politikudviklingen. Hvis det enkelte medlemsland ikke efterlever sine nationale målsætninger, kan EU-kommissionen give henstillinger, hvilket foreløbig kun gælder for det beskæftigelsespolitiske og ikke det socialpolitiske område. Til forskel fra det socialpolitiske område har EU en større tradition for at fastsætte fælles regler for de nationale beskæftigelsespolitikker, for eksempel gennem direktiver. Erfaringsudveksling og konsensus om målsætninger om virksomhedernes sociale ansvar tilstræbes desuden gennem det sociale partnerskab og den sociale dialog. Det er betegnelsen for det samarbejde og den dialog, der på EU-niveau skal sikre fælles fodslag mellem EUkommissionen og arbejdsmarkedets parter. På EU niveau betragtes forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter som den bedste vej i forhold til at gennemføre økonomiske og sociale reformer, for eksempel når det drejer sig om modernisering og styring af en omstillingsproces, der skal forbedre arbejdsstyrkens færdigheder og kvalifikationer, modernisere arbejdets tilrettelæggelse og fremme lige muligheder for alle. Som udgangspunkt for dialogen har EU-kommissionen fremlagt flere forslag til fælles politik, der diskuteres i medlemslandene og efter høring munder ud i fælles politikpapir. Senest har medlemslandene i 2002 vedtaget en Grønbog om virksomhedernes sociale ansvar. Formålet med Grønbogen var først og fremmest at skabe en bred debat og indhente synspunkter om at fremme virksomhedernes sociale ansvar. Ifølge Grønbogen defineres virksomhedernes sociale ansvar som, at virksomhederne frivilligt beslutter sig til at bidrage til et bredere samfund og et renere miljø. Grønbogen deler det sociale ansvar op i to dimensioner; den interne dimension, som er ansvaret for medarbejderne og produktionen og den eksterne dimension, som er ansvaret for omverdenen. De ”bløde” politikinstrumenter er således af en helt anden karakter end de ”hårde”, men værdistyringen gennem Den åbne Koordinationsmetode, Den sociale Dialog og Det sociale Partnerskab er omsiggribende og har stor indflydelse på de enkelte medlemslande. Spørgsmålet er, om det danske folketing forstår at gribe den nye udfordring, der ligger i at skulle påvirke målsætningerne og ”benchmarks” snarere end forordninger og direktiver og dermed påvirke EU-politikken ud fra de nationale målsætninger. 68
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?