15.07.2013 Views

5. Integration på arbejdsmarkedet

5. Integration på arbejdsmarkedet

5. Integration på arbejdsmarkedet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

andre modeller, hvilket blandt andet medfører en dårligere sikring af de lavtlønnede og et<br />

større ansvar for familien. Finansieringen finder sted ved en blanding af skatter og sociale<br />

bidrag fra virksomhederne. Den residuale model er en minimalstatsmodel som for eksempel<br />

den engelske velfærdsstat. Den bygger <strong>på</strong> et medborgerskabsprincip, hvor alle har ret til sociale<br />

ydelser; dog først når alle muligheder i det civile liv og <strong>på</strong> markedet udtømt. Derfor er<br />

det kun samfundets svageste, der kan modtage sociale ydelser og ydelserne giver kun en ringe<br />

indkomstudligning. Den universelle model - også kendt som den skandinaviske velfærdsstatsmodel<br />

- er også kendetegnet ved et medborgerskabsprincip men rettet mod alle borgere i<br />

samfundet og med en relativ høj indkomstudligning. Både den residuale model og den universelle<br />

model er modsat præstationsmodellen udelukkende skattefinansieret, hvorfor ydelserne<br />

ikke er knyttet til ansættelsesforholdet. Andre sociologer har videreudviklet Titmuss´ typologi<br />

af velfærdsmodellerne. Blandt andet forsøger Esping-Andersen gennem en oversættelse til<br />

liberalt regime (den residuale model), konservativt regime (præstationsmodellen) og det socialdemokratiske<br />

regime (den universelle model) at begribe velfærdsstatens årsager og at analysere,<br />

hvorledes velfærdsstaten i sine effekter former livsvilkårene og befolkningens politiske<br />

orientering (H. Jensen:1998:31). Flere sociologer argumenterer desuden for en fjerde model -<br />

en latinsk velfærdstatsmodel -, der karakteriserer de sydeuropæiske lande og hvor sociale<br />

ydelser primært baserer sig <strong>på</strong> familien og kirken. Vi vælger, at tage udgangspunkt i Titmuss´<br />

3 modeller, som vi mener giver det nødvendige grundlag for at belyse ændringerne i opgaveog<br />

ansvarsfordelingen mellem stat, marked og civilsamfund.<br />

Velfærdstaterne har således forskellige former for fordelingsinstrumenter, der vægter de tre<br />

hjørner i den såkaldte forsørgelsestrekant - staten, markedet og civilsamfundet - forskelligt.<br />

Statens rolle i forhold til forsørgelse drejer sig om de offentlige ydelser, som tildeles borgeren<br />

i kraft af rettigheder eller skønsmæssig bistand. Markedet er kilde til forsørgelse gennem de<br />

indkomster, borgeren får gennem arbejdet som selvstændig, kapitalejer eller lønmodtager.<br />

Civilsamfundets forsørgelse drejer sig om den forsørgelse, som borgeren kan få gennem familie,<br />

venner og eventuelt frivillige hjælpeorganisationer. Man kan klassificere velfærdsydelserne<br />

efter, hvordan de placerer sig i forhold til spidserne i forsørgelsestrekanten, men i mange<br />

tilfælde placerer de sig et sted midt imellem. Den danske folkepension er for eksempel et<br />

statsanliggende, mens de tyske pensioner ligger mellem stat og marked. Arbejdsløshedsforsikringen<br />

i Danmark er også et eksempel <strong>på</strong> en ordning, der ligger mellem staten og markedet.<br />

Forskellene mellem velfærdsmodellerne består dog ikke i forskelligt forbrug <strong>på</strong> velfærd, men<br />

66

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!