5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

dernes moralske forpligtelser end deres egne interesser. Med globaliseringen er velfærdstaten samtidig mere sårbar overfor verdensøkonomien og en mulig forestående krise risikerer at presse staten og arbejdsmarkedet og dermed mindske såvel den institutionaliserede som den personlige solidaritet med de marginaliserede. Modsat skaber globaliseringen nye moralske forpligtelser fra store internationale virksomheder, der anerkender et socialt ansvar, hvilket kan danne præcedens for andre virksomheder og påvirke normerne i virksomhedskulturen. 6.2. Påvirkninger fra EU I dette afsnit diskuterer vi EU´s påvirkninger af den danske velfærdsstat og hvilke konsekvenser, det kan få for den institutionelle og personlige solidaritet. Den danske velfærdsstat er ud over de globale påvirkninger i stadig højere grad influeret af udbygningen af EU. Hvor globaliseringen er mere abstrakt og en udvikling, der ikke er bevidst styret, så er EU et politisk og økonomisk samarbejde, som nationalstaterne selv har indflydelse på. Den gradvise harmonisering af de europæiske velfærdstater - som følge af flere fælles politikområder - ser ud til at betyde en tilnærmelse af de forskellige nationale systemer. Den europæiske socialpolitik tager afsæt i en dobbelthed om at fremme den økonomisk konkurrence på samme tid, som man bekæmper social udstødelse. 6.2.1. EU´s velfærdsmodeller For at forstå påvirkningerne fra EU og dermed fra de andre medlemslande, tager vi udgangspunkt i den velfærdsstatstypologi, der anvendes i de sociologiske diskussioner. Den giver et billede af de forskellige principper, som de europæiske velfærdsmodeller bygger på. Der er ikke enighed, om typologiens anvendelighed og om de europæiske velfærdsstatsmodeller skal inddeles i tre eller fire typer. Alligevel mener vi, at en sammenligning mellem forskellige modeller kan bidrage til at belyse indflydelsen fra de andre europæiske stater og tendenserne til ændringer i opgaveog ansvarsfordelingen mellem stat, marked og civilsamfund. Titmuss inddeler de europæiske velfærdstater ud fra tre modeller, henholdsvis præstationsmodellen, den residuale model og den universelle model (Titmuss:1974). Præstationsmodellen er den kontinentaleuropæiske model, der er kendetegnet ved tvungne sociale forsikringer for lønmodtagere gennem ansættelsesforholdet. Den er dermed mere markedsorienteret end de 65
andre modeller, hvilket blandt andet medfører en dårligere sikring af de lavtlønnede og et større ansvar for familien. Finansieringen finder sted ved en blanding af skatter og sociale bidrag fra virksomhederne. Den residuale model er en minimalstatsmodel som for eksempel den engelske velfærdsstat. Den bygger på et medborgerskabsprincip, hvor alle har ret til sociale ydelser; dog først når alle muligheder i det civile liv og på markedet udtømt. Derfor er det kun samfundets svageste, der kan modtage sociale ydelser og ydelserne giver kun en ringe indkomstudligning. Den universelle model - også kendt som den skandinaviske velfærdsstatsmodel - er også kendetegnet ved et medborgerskabsprincip men rettet mod alle borgere i samfundet og med en relativ høj indkomstudligning. Både den residuale model og den universelle model er modsat præstationsmodellen udelukkende skattefinansieret, hvorfor ydelserne ikke er knyttet til ansættelsesforholdet. Andre sociologer har videreudviklet Titmuss´ typologi af velfærdsmodellerne. Blandt andet forsøger Esping-Andersen gennem en oversættelse til liberalt regime (den residuale model), konservativt regime (præstationsmodellen) og det socialdemokratiske regime (den universelle model) at begribe velfærdsstatens årsager og at analysere, hvorledes velfærdsstaten i sine effekter former livsvilkårene og befolkningens politiske orientering (H. Jensen:1998:31). Flere sociologer argumenterer desuden for en fjerde model - en latinsk velfærdstatsmodel -, der karakteriserer de sydeuropæiske lande og hvor sociale ydelser primært baserer sig på familien og kirken. Vi vælger, at tage udgangspunkt i Titmuss´ 3 modeller, som vi mener giver det nødvendige grundlag for at belyse ændringerne i opgaveog ansvarsfordelingen mellem stat, marked og civilsamfund. Velfærdstaterne har således forskellige former for fordelingsinstrumenter, der vægter de tre hjørner i den såkaldte forsørgelsestrekant - staten, markedet og civilsamfundet - forskelligt. Statens rolle i forhold til forsørgelse drejer sig om de offentlige ydelser, som tildeles borgeren i kraft af rettigheder eller skønsmæssig bistand. Markedet er kilde til forsørgelse gennem de indkomster, borgeren får gennem arbejdet som selvstændig, kapitalejer eller lønmodtager. Civilsamfundets forsørgelse drejer sig om den forsørgelse, som borgeren kan få gennem familie, venner og eventuelt frivillige hjælpeorganisationer. Man kan klassificere velfærdsydelserne efter, hvordan de placerer sig i forhold til spidserne i forsørgelsestrekanten, men i mange tilfælde placerer de sig et sted midt imellem. Den danske folkepension er for eksempel et statsanliggende, mens de tyske pensioner ligger mellem stat og marked. Arbejdsløshedsforsikringen i Danmark er også et eksempel på en ordning, der ligger mellem staten og markedet. Forskellene mellem velfærdsmodellerne består dog ikke i forskelligt forbrug på velfærd, men 66
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?