5. Integration på arbejdsmarkedet

dernes moralske forpligtelser end deres egne interesser. Med globaliseringen er velfærdstaten
samtidig mere sårbar overfor verdensøkonomien og en mulig forestående krise risikerer at
presse staten og arbejdsmarkedet og dermed mindske såvel den institutionaliserede som den
personlige solidaritet med de marginaliserede. Modsat skaber globaliseringen nye moralske
forpligtelser fra store internationale virksomheder, der anerkender et socialt ansvar, hvilket
kan danne præcedens for andre virksomheder og påvirke normerne i virksomhedskulturen.
6.2. Påvirkninger fra EU
I dette afsnit diskuterer vi EU´s påvirkninger af den danske velfærdsstat og hvilke konsekvenser,
det kan få for den institutionelle og personlige solidaritet. Den danske velfærdsstat er ud
over de globale påvirkninger i stadig højere grad influeret af udbygningen af EU. Hvor globaliseringen
er mere abstrakt og en udvikling, der ikke er bevidst styret, så er EU et politisk og
økonomisk samarbejde, som nationalstaterne selv har indflydelse på. Den gradvise harmonisering
af de europæiske velfærdstater - som følge af flere fælles politikområder - ser ud til at
betyde en tilnærmelse af de forskellige nationale systemer. Den europæiske socialpolitik tager
afsæt i en dobbelthed om at fremme den økonomisk konkurrence på samme tid, som man bekæmper
social udstødelse.
6.2.1. EU´s velfærdsmodeller
For at forstå påvirkningerne fra EU og dermed fra de andre medlemslande, tager vi udgangspunkt
i den velfærdsstatstypologi, der anvendes i de sociologiske diskussioner. Den giver et
billede af de forskellige principper, som de europæiske velfærdsmodeller bygger på. Der er
ikke enighed, om typologiens anvendelighed og om de europæiske velfærdsstatsmodeller skal
inddeles i tre eller fire typer. Alligevel mener vi, at en sammenligning mellem forskellige modeller
kan bidrage til at belyse indflydelsen fra de andre europæiske stater og tendenserne til
ændringer i opgave- og ansvarsfordelingen mellem stat, marked og civilsamfund.
Titmuss inddeler de europæiske velfærdstater ud fra tre modeller, henholdsvis præstationsmodellen,
den residuale model og den universelle model (Titmuss:1974). Præstationsmodellen
er den kontinentaleuropæiske model, der er kendetegnet ved tvungne sociale forsikringer
for lønmodtagere gennem ansættelsesforholdet. Den er dermed mere markedsorienteret end de
65