5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

vilkår på det globale marked og samtidig finansiere de stigende velfærdsudgifter. Det lægger et pres på den institutionaliserede solidaritet. Samtidig begrænses virksomhedernes sociale ansvar over for de marginaliserede af, at virksomhederne først og fremmest skal sikre deres egne interesser i den globale konkurrence. Globaliseringen og den teknologiske udvikling øger samtidig virksomhedernes krav om en fleksibel og velkvalificeret arbejdskraft. Her har Danmark og de andre nordiske lande en fordel i kraft af deres traditioner for gratis uddannelse til alle og livslang læring gennem omfattende arbejdsmarkedsuddannelser og aktiveringsforanstaltninger (Kvist:2001:29). Den aktive danske arbejdsmarkedspolitik fra midten af 1990érne har yderligere forstærket denne fordel og bidraget til at sikre virksomhederne tilstrækkelig arbejdskraft (Torfing:1999). Den generelle opkvalificering kommer som vi tidligere har set først og fremmest kernearbejdskraften til gode, mens de marginaliseredes position uden for arbejdsmarkedet snarere forstærkes, da der samtidig er en tendens til en øget polarisering af arbejdskraftens uddannelsesmæssige baggrund og til færre jobs til ufaglærte. Desuden bidrager globaliseringen, øget international konkurrence og teknologisk udvikling tilsyneladende til en stigning i uligheden i markedsindkomst, disponibel indkomst og adgang til forskellige sociale positioner (Bonke og D. Munk:2002:46). Polariseringen af arbejdsstyrken giver virksomhederne færre fordele ved integration af de marginaliserede. Hvis integrationsindsatsen skal lykkes, forudsætter det derfor en større moralsk forpligtelse fra virksomhedernes side. Med globaliseringen er den enkelte velfærdsstat også mere påvirket af verdensøkonomiens op- og nedture. Kampagnen om virksomhedernes sociale ansvar blev lanceret i en periode med højkonjunktur og lav arbejdsløshed, hvilket gav implementeringen gode forudsætninger. Efter en længere periode med gode konjunkturer i den vestlige verden, udtrykker de økonomiske professorer og vismænd nu bekymring og pessimisme for verdensøkonomien (Politikken:18.02.2003). Der er dog divergerende opfattelser af, hvor meget en eventuel verdensøkonomisk nedtur vil påvirke nationalstaten. Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen vurderer, at Danmark er bedre rustet til usikkerheden i verdensøkonomien end mange andre lande med et godt overskud på statsbudgettet, betalingsbalancen og med en lav arbejdsløshed. Hun mener dog, at EU nødvendigvis må gennemføre en række hårde økonomiske reformer og en stramning af de offentlige finanser (Politikken:19.02.2003). En nedtur i verdensøkonomien risikerer således både at presse de offentlige udgifter og den enkelte virksomheds økonomi og 63
samtidig skabe større arbejdsløshed. Hvis virksomhederne presses økonomisk, kan det begrænse deres moralske forpligtelse over for de grupper, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvis en krise samtidig medfører en stigende arbejdsløshed, står ledige med en nedsat arbejdsevne bagerst i ”integrationskøen” efter dem, der umiddelbart lever op til effektivitetskravene. Globaliseringen har også en positiv indflydelse på solidariteten. Blandt andet har udviklingen fået en række multinationale selskaber til at resonere, at deres udbredelse og størrelse medfører en moralsk forpligtelse for at sikre verdensfreden og en global, økonomisk og bæredygtig udvikling. Diskussionerne om virksomhedernes sociale ansvar opstod for over 20 år siden i USA som en reaktion på de multinationale selskabers udbredelse og enorme størrelse med en omsætning, der overstiger et vestligt lands bruttonationalprodukt (Holt:1999:6). Virksomhedernes sociale ansvar er siden introduceret i EU som en diskussion om virksomhedernes sociale ansvar for det ydre og indre miljø og i den danske velfærdsstat som virksomhedernes sociale ansvar for forebyggelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og integration. Således er konceptet om virksomhedernes sociale ansvar blevet udbredt i den vestlige verden, selv om det undervejs har ændret den indholdsmæssige betydning. Røvik argumenterer for, at organisationsopskrifter udbredes hurtigere globalt, idet virksomhederne i højere grad arbejder på tværs af nationale grænser og at informationsstrømmen flyder hurtigere og lettere (Røvik:1998). Hvis virksomhedernes sociale ansvar får en tilstrækkelige legitim og forbilledlig status som organisationsopskrift, kan strategien dermed få en stor udbredelse, dog således at den formes efter den enkelte nations eller virksomheds effektivitetstænkning (Borries og Fischer:2002). Med en krise i verdensøkonomien risikerer strategien dog en kortere varighed og et mere begrænset gyldighedsområde. Sammenfattende ser det ud til, at globaliseringen og den øgede internationale konkurrence presser den enkelte nationalstat til en udvikling mod mere marked og mindre stat. De globale markedsvilkår påvirker dermed i højere grad betingelserne for solidariteten på arbejdsmarkedet og dermed integrationen. Udviklingen lægger et pres på virksomhederne, der skal overleve på det globale marked. Risikoen er, at den moralske forpligtelse for at integrere mennesker med nedsat arbejdsevne begrænses. Samtidig ser det ud til, at den teknologiske udvikling øger kravene til arbejdsstyrken og begrænser jobbene i den traditionelle produktion med det resultat, at arbejdskraften yderligere polariseres. De svageste får derved endnu sværere ved at leve op til effektivitetskravene, hvorfor integrationsindsatsen i højere grad betinges af virksomhe- 64
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?