5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vilkår <strong>på</strong> det globale marked og samtidig finansiere de stigende velfærdsudgifter. Det lægger<br />
et pres <strong>på</strong> den institutionaliserede solidaritet. Samtidig begrænses virksomhedernes sociale<br />
ansvar over for de marginaliserede af, at virksomhederne først og fremmest skal sikre deres<br />
egne interesser i den globale konkurrence.<br />
Globaliseringen og den teknologiske udvikling øger samtidig virksomhedernes krav om en<br />
fleksibel og velkvalificeret arbejdskraft. Her har Danmark og de andre nordiske lande en fordel<br />
i kraft af deres traditioner for gratis uddannelse til alle og livslang læring gennem omfattende<br />
arbejdsmarkedsuddannelser og aktiveringsforanstaltninger (Kvist:2001:29). Den aktive<br />
danske arbejdsmarkedspolitik fra midten af 1990érne har yderligere forstærket denne fordel<br />
og bidraget til at sikre virksomhederne tilstrækkelig arbejdskraft (Torfing:1999). Den generelle<br />
opkvalificering kommer som vi tidligere har set først og fremmest kernearbejdskraften til<br />
gode, mens de marginaliseredes position uden for <strong>arbejdsmarkedet</strong> snarere forstærkes, da der<br />
samtidig er en tendens til en øget polarisering af arbejdskraftens uddannelsesmæssige baggrund<br />
og til færre jobs til ufaglærte. Desuden bidrager globaliseringen, øget international<br />
konkurrence og teknologisk udvikling tilsyneladende til en stigning i uligheden i markedsindkomst,<br />
disponibel indkomst og adgang til forskellige sociale positioner (Bonke og D.<br />
Munk:2002:46). Polariseringen af arbejdsstyrken giver virksomhederne færre fordele ved<br />
integration af de marginaliserede. Hvis integrationsindsatsen skal lykkes, forudsætter det derfor<br />
en større moralsk forpligtelse fra virksomhedernes side.<br />
Med globaliseringen er den enkelte velfærdsstat også mere <strong>på</strong>virket af verdensøkonomiens<br />
op- og nedture. Kampagnen om virksomhedernes sociale ansvar blev lanceret i en periode<br />
med højkonjunktur og lav arbejdsløshed, hvilket gav implementeringen gode forudsætninger.<br />
Efter en længere periode med gode konjunkturer i den vestlige verden, udtrykker de økonomiske<br />
professorer og vismænd nu bekymring og pessimisme for verdensøkonomien (Politikken:18.02.2003).<br />
Der er dog divergerende opfattelser af, hvor meget en eventuel verdensøkonomisk<br />
nedtur vil <strong>på</strong>virke nationalstaten. Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen vurderer,<br />
at Danmark er bedre rustet til usikkerheden i verdensøkonomien end mange andre lande<br />
med et godt overskud <strong>på</strong> statsbudgettet, betalingsbalancen og med en lav arbejdsløshed. Hun<br />
mener dog, at EU nødvendigvis må gennemføre en række hårde økonomiske reformer og en<br />
stramning af de offentlige finanser (Politikken:19.02.2003). En nedtur i verdensøkonomien<br />
risikerer således både at presse de offentlige udgifter og den enkelte virksomheds økonomi og<br />
63