5. Integration på arbejdsmarkedet

Den danske velfærdsstat og det danske arbejdsmarked påvirkes således i stadig højere grad af
den globale udvikling. Globaliseringens betydning kan både ses ud fra en optimistisk og pessimistisk
vinkel. ”Den optimistiske betoner mulighederne for skabelsen af et større internationalt
marked, større efterspørgsel og højere beskæftigelse og samlet øget rigdom til fordeling.
Den pessimistiske version vil i højere grad pege på risikoen for social dumping og underminering
af en solidarisk velfærdsstat og med risiko for en højere grad af ulighed og muligheder og
konvergens på et gradvist lavere beskyttelsesniveau” (Greve:2002:5).
Den globale konkurrence betyder, at der er stadig flere danske virksomheder, der flytter hele
eller dele af produktionen til udlandet for at få adgang til billigere arbejdskraft; eller de placerer
deres selskaber og investeringer i udlandet for at opnå skattemæssige fordele. Hvis regeringen
skal sikre det danske erhvervsliv, skal de politiske beslutninger derfor tage højde for
den globale konkurrence. Jørgen Goul Andersen argumenterer for, at det har ført til et skifte
fra ”politics against markets” til ”politics for markets”, hvilket har øget presset på arbejdsmarkedet
og på de offentlige udgifter (Goul Andersen:2002:6). Det har medført en række
konsekvenser både for velfærdsstaten og det danske arbejdsmarked. For det første mister landet
arbejdspladser, og som vi var inde på i kapitel 5 især jobs til den ufaglærte del af arbejdsstyrken.
”En række af de arbejdsintensive og lavtkvalificerede jobs på det danske arbejdsmarked
er forsvundet, mens beskæftigelsesvæksten primært er foregået i jobs, som fordrer betydelige
kvalifikationer” (Elm Larsen og Horneman Møller:2000:350). For det andet opstår der
et pres for at sænke lønningerne, skatterne og de sociale bidrag og at deregulere forholdene
omkring ansættelse som for eksempel arbejdsmiljø og jobbeskyttelse.
Argumentet for at presse mindstelønsgrænsen er, at når arbejdsmarkedet kan slippe med at
tilbyde en løn, der afspejler produktiviteten, giver det bedre muligheder for at skabe plads til
alle arbejdstagere. Virksomhederne kan derved bedre undgå at betale mere end værdien af
arbejdskraften for dem, der ikke lever 100 % op til effektivitetskravene, hvilket kan øge incitamenterne
for at ansætte dem. En sådan ”social dumping” i form af konkurrence på løn og
arbejdsforhold kan dog mindske indtægtsgrundlaget for velfærdsstaten og potentielt bidrage
til større sociale problemer. En ”fiskal konkurrence”, hvor skatter og afgifter sænkes for at
tiltrække eller beholde selskaber i landet, kan ligeledes medføre færre indtægter til staten og
dermed en udhuling af velfærdsstatens finansiering (Kvist:2001:27). Globaliseringen forstærker
således velfærdsstatens dilemma om at sikre de danske virksomheder gode konkurrence-
62