5. Integration på arbejdsmarkedet

6. Nationale og internationale påvirkninger
Når solidaritet skal forstås kontekstuelt og situationel, er den samtidig påvirkelig og dermed
foranderlig. I dette kapitel diskuterer vi, hvordan globaliseringen, den Europæiske Union
(EU) og forskellige nationale forhold påvirker den solidaritet, som vi mener er en forudsætning
for, at integrationen af de marginaliserede på arbejdsmarkedet kan lykkes. Vi forsøger at
give et billede af de eksterne forhold, der påvirker solidariteten på arbejdspladserne, og de
forandringer, det kan medføre for solidariteten og dermed de fremtidige muligheder for integrationen.
Udgangspunktet er, at velfærdsstaten er under forandring, hvilket ikke alene skyldes
interne nationale forhold, men også den stigende globalisering samt påvirkninger fra EU.
Vi diskuterer, om forandringerne skaber nye betingelser for den institutionelle såvel som den
personlige solidaritet. Formålet med dette kapitel er først og fremmest at skabe en forståelsesramme
for vores analyse af virksomhedernes sociale ansvar med de overordnede samfundsmæssige
forhold, der skaber de ydre betingelser for den enkelte virksomhed. Virksomhederne
og deres muligheder og vilje for at integrere personer med nedsat arbejdsevne, skal netop forstås
ud fra de omverdensbetingelser, som den enkelte virksomhed er afhængig af.
6.1. Globaliseringen
Globaliseringen er en af de største udfordringer for velfærdsstaten – nogle forskere mener
ligefrem den største. Udfordringen handler først og fremmest om de ændrede økonomiske
betingelser for velfærdsstaten (Kvist:2000). Teknologiske fremskridt fører til, at naturalier,
varer og kapital flyder stadig hurtigere og billigere over grænserne i den vestlige verden.
Økonomier og markedet er gradvist blevet internationaliseret og liberaliseret og selskaber,
kapital- og finansmarkeder er blevet hypermobile og verdensomspændende (Ploug:2002:38).
Konkurrencevilkårene er dermed blevet mere globale og det økonomiske system såvel som
velfærdssystemet er blevet mere sårbart over for ændringer i de internationale konjunkturer.
Den politiske styring foregår derfor på mange måder ikke længere på nationalstatsniveau, men
er blevet overtaget af overnationale institutioner, som i stigende grad bestemmer vilkårene for
nationalstatens økonomi og politik (Juul:2002:86).
61