5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

at virksomhederne ”skubber” problemerne tilbage eller at de i hvert fald ikke tager dem til sig. Der har i integrationsdebatten været argumenter fremme om, at denne konflikt kunne dæmpes ved at sænke mindstelønnen. Det risikerer at få konsekvenser for andre former for samfundsmæssig integration som for eksempel forbrugerintegrationen, men også skabe nye konflikter på arbejdsmarkedet mellem lønmodtagergrupperne. Det sociale system forsøger i stedet at dæmpe konflikten ved at kompensere for de marginaliseredes manglende kompetencer og kvalifikationer via uddannelsessektoren. Den uddannelsespolitiske indsats, der har været en del af aktiveringsstrategien har været en succes i forbindelse med nedbringelse af arbejdsløsheden, men ser dog ikke ud til at være til gavn for de svageste. Det sociale system forsøger også at dæmpe konflikten ved at yde økonomisk tilskud til de virksomheder, der ansætter personer med nedsat arbejdsevne. Spørgsmålet er, om de økonomiske tilskud i sig selv kompenserer for den manglende arbejdsevne, så arbejdskraftens værdi svarer til produktiviteten. Vi ser altså, at staten tilstræber kompenserende løsninger på det institutionelle niveau. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til at målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats kommer i arbejde eller om det ikke blot øger disintegrationen på det sociale niveau for de svageste grupper. Hvis der virkelig skal skabes plads til de svageste, kan det tyde på et behov for mere indgribende korrektioner på det institutionelle niveau (Zeuner:1997:214). Vi inddrager problemstillingerne i analysen af vores empiriske materiale for at skærpe og nuancere forståelsen af de barrierer og muligheder, der er for integrationen på virksomhederne. Det er således alene integration på arbejdsmarkedet, der er i fokus i den empiriske del og ikke den samfundsmæssige integration eller andre former for integration som for eksempel forbrugerintegration eller netværksintegration. Integration på arbejdsmarkedet forstås i denne sammenhæng som at være selvforsørgende gennem beskæftigelse. Vi kunne have valgt at anskue integration på arbejdsmarkedet ud fra borgerens mulighed for at opnå en arbejdsidentitet og dermed inddraget integration gennem forskellige aktiveringsforanstaltninger eller pensionisters mulighed for skånejobfunktioner. I denne kontekst, hvor vi vurderer integration i forhold til regeringens strategi om blandt andet at nedbringe de offentlige udgifter og øge arbejdsstyrken, mener vi, at det er relevant at fokusere på integration, der bringer til selvforsørgelse og bidrager med arbejdskraft. Diskussionerne på det institutionelle niveau bidrager først og fremmest til at skabe en forståelsesramme for analysen. Desuden giver det empiriske materiale ikke mulighed for at belyse forhold på det institutionelle niveau. Derimod belyser vi på 59
aggrund af empirien problemstillingerne på aktørniveau, som for eksempel hvordan de marginaliseredes arbejdsevne og kvalifikationer, lønfastsættelse for personer med nedsat arbejdsevne og øgede krav til arbejdsstyrken kan have betydning for solidariteten med de marginaliserede og deres integrationsmuligheder. I perspektiveringen sætte vi endvidere fokus på flere af problemstillingerne, idet vi forsøger at give nogle bud på, hvorledes indsatser på det sociale niveau såvel som på det institutionelle niveau kan sikre en bedre eller mere realistisk integration af de marginaliserede på arbejdsmarkedet. 60
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10: I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13: 2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112:
Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114:
”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?