5. Integration på arbejdsmarkedet

at virksomhederne ”skubber” problemerne tilbage eller at de i hvert fald ikke tager dem til sig.
Der har i integrationsdebatten været argumenter fremme om, at denne konflikt kunne dæmpes
ved at sænke mindstelønnen. Det risikerer at få konsekvenser for andre former for samfundsmæssig
integration som for eksempel forbrugerintegrationen, men også skabe nye konflikter
på arbejdsmarkedet mellem lønmodtagergrupperne. Det sociale system forsøger i stedet at
dæmpe konflikten ved at kompensere for de marginaliseredes manglende kompetencer og
kvalifikationer via uddannelsessektoren. Den uddannelsespolitiske indsats, der har været en
del af aktiveringsstrategien har været en succes i forbindelse med nedbringelse af arbejdsløsheden,
men ser dog ikke ud til at være til gavn for de svageste. Det sociale system forsøger
også at dæmpe konflikten ved at yde økonomisk tilskud til de virksomheder, der ansætter personer
med nedsat arbejdsevne. Spørgsmålet er, om de økonomiske tilskud i sig selv kompenserer
for den manglende arbejdsevne, så arbejdskraftens værdi svarer til produktiviteten.
Vi ser altså, at staten tilstræber kompenserende løsninger på det institutionelle niveau.
Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til at målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats
kommer i arbejde eller om det ikke blot øger disintegrationen på det sociale niveau for de
svageste grupper. Hvis der virkelig skal skabes plads til de svageste, kan det tyde på et behov
for mere indgribende korrektioner på det institutionelle niveau (Zeuner:1997:214).
Vi inddrager problemstillingerne i analysen af vores empiriske materiale for at skærpe og nuancere
forståelsen af de barrierer og muligheder, der er for integrationen på virksomhederne.
Det er således alene integration på arbejdsmarkedet, der er i fokus i den empiriske del og ikke
den samfundsmæssige integration eller andre former for integration som for eksempel forbrugerintegration
eller netværksintegration. Integration på arbejdsmarkedet forstås i denne sammenhæng
som at være selvforsørgende gennem beskæftigelse. Vi kunne have valgt at anskue
integration på arbejdsmarkedet ud fra borgerens mulighed for at opnå en arbejdsidentitet og
dermed inddraget integration gennem forskellige aktiveringsforanstaltninger eller pensionisters
mulighed for skånejobfunktioner. I denne kontekst, hvor vi vurderer integration i forhold
til regeringens strategi om blandt andet at nedbringe de offentlige udgifter og øge arbejdsstyrken,
mener vi, at det er relevant at fokusere på integration, der bringer til selvforsørgelse og
bidrager med arbejdskraft. Diskussionerne på det institutionelle niveau bidrager først og
fremmest til at skabe en forståelsesramme for analysen. Desuden giver det empiriske materiale
ikke mulighed for at belyse forhold på det institutionelle niveau. Derimod belyser vi på
59