5. Integration på arbejdsmarkedet

(Damgaard:2000:16). ”Både kommuner og virksomheder melder, at arbejdsmarkedet er
”støvsuget” for de dygtigste ledige og at mange af de nuværende modtagere af offentlige
ydelser ikke er i stand til at honorere virksomhedernes minimumskrav til en medarbejder –
end ikke med løntilskud” (Damgaard:2000:29). Beskæftigelsespolitikken har bidraget til at
øge integrationen og mobiliteten på arbejdsmarkedet ved at øge kvalifikationsniveauet blandt
de lavtuddannede grupper. På den anden side er der en række tegn på, at indsatsen ikke er til
særlig gavn for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Tværtimod er det de godt stillede,
der har mest gavn af tilbuddene (Kongshøj Madsen:1997:104).
5.5. Sammenfatning
Antallet af marginaliserede er faldet betydeligt siden midten af 1990érne, men det er først og
fremmest de arbejdsløse uden begrænsninger i arbejdsevnen og specielt de unge, der er kommet
i arbejde. Marginaliserede, der har en nedsat arbejdsevne, mangler kompetencer eller som
hører til den ældre del af arbejdsstyrken, har fortsat vanskeligt ved at blive integreret. Blandt
de marginaliserede er der derfor en større koncentration af mennesker med problemer ud over
ledighed. På grund af udsigten til mangel på arbejdskraft lægger systemerne et større pres for
at få denne gruppe i arbejde. Alligevel ser det ikke ud til, at de har fået gunstigere vilkår for at
blive integreret på arbejdsmarkedet.
Denne disintegration på det sociale niveau viser sig blandt andet som en konflikt mellem virksomhedernes
interesser i at få den bedste arbejdskraft på grund af konkurrencen og den teknologiske
udvikling og de marginaliseredes stadig større vanskeligheder ved at leve op til kravene
på arbejdsmarkedet. Tendensen til øgede krav på arbejdsmarkedet og en yderligere polarisering
af arbejdskraften kan medføre, at arbejdsmarkedet bliver mere utilgængeligt for de
marginaliserede. Antallet af ufaglærte job daler, mens job med krav til differentieret og fleksibel
opgaveløsning og dermed krav om kvalifikationer og løbende kompetenceudvikling stiger.
Mens kernearbejdskraften løbende opkvalificeres, ”sakker” de marginaliserede bagud i
forhold til kvalifikationskravene. Denne polarisering forstærkes af, at der i stadig større omfang
stilles krav om uddannelse til helt elementære arbejdsfunktioner.
Mens det sociale system forsøger at ”skubbe” mere ansvar for de marginaliseredes arbejdsmarkedsintegration
og dermed integration i samfundet over på virksomhederne, ser det ud til
58