5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

Når den traditionelle fremstillingsindustri afvikles til fordel for en fortsat udvikling af den kvalifikationskrævende fremstillingsindustri og den nye vidensbaserede serviceindustri, resulterer det i en øget selektion i adgangen til arbejdsmarkedet. Det at kunne præsentere de rette uddannelsesbeviser får derved afgørende betydning. Samtidig øger uddannelsessystemet kravene til at kunne indgå og gennemføre uddannelser (Peter Koudahl:2002). Arbejdsmarkedets øgede krav til uddannelse og de stadig større krav i uddannelsessystemet bevirker, at de marginaliserede får stadig sværere ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. Ud over at arbejdsmarkedet i højere grad tilgodeser den uddannede arbejdskraft, synes der også at være en tendens til at uddannelsessystemet i sig selv bidrager til en øget samfundsmæssig polarisering. Inden for uddannelsessystemet synes der at være en tendens til, at uddannelserne dels udstrækkes i længde og at eleverne tilbringer en større del af uddannelserne i traditionelle skoleagtige sammenhænge, adskilt fra den praksis uddannelserne skal kvalificere til (Peter Koudahl:2002). Når selv de mest elementære arbejdsprocesser efterhånden forudsætter gennemførelse af et uddannelsesforløb, kan det få konsekvenser for de grupper i samfundet med begrænset uddannelsesmæssig baggrund, som derved bliver tabere i kampen om jobbene. Som det fremgår af tabel 1 er der væsentligt flere ufaglærte blandt dem, der har haft en ledighed på 80 % af året og blandt kontanthjælpsmodtagerne. Tabel 1: Lediges uddannelsesmæssige baggrund Uddannelse Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Alle Ledighedsgrad >80% Alle Ledighedsgrad >80% Ufaglært 38,9 48,1 78,2 76,3 Faglært 40,3 36,3 15,4 16,1 Videregående 20,8 15,6 6,4 7,8 Opgørelse for året 1999 Beskæftigelsesministeriet:2002 Kommunerne står overfor en udfordring om, at der er relativt flere svage grupper, der skal integreres samtidig med, at arbejdsmarkedet efterspørger stadig bedre uddannet personale 57
(Damgaard:2000:16). ”Både kommuner og virksomheder melder, at arbejdsmarkedet er ”støvsuget” for de dygtigste ledige og at mange af de nuværende modtagere af offentlige ydelser ikke er i stand til at honorere virksomhedernes minimumskrav til en medarbejder – end ikke med løntilskud” (Damgaard:2000:29). Beskæftigelsespolitikken har bidraget til at øge integrationen og mobiliteten på arbejdsmarkedet ved at øge kvalifikationsniveauet blandt de lavtuddannede grupper. På den anden side er der en række tegn på, at indsatsen ikke er til særlig gavn for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Tværtimod er det de godt stillede, der har mest gavn af tilbuddene (Kongshøj Madsen:1997:104). 5.5. Sammenfatning Antallet af marginaliserede er faldet betydeligt siden midten af 1990érne, men det er først og fremmest de arbejdsløse uden begrænsninger i arbejdsevnen og specielt de unge, der er kommet i arbejde. Marginaliserede, der har en nedsat arbejdsevne, mangler kompetencer eller som hører til den ældre del af arbejdsstyrken, har fortsat vanskeligt ved at blive integreret. Blandt de marginaliserede er der derfor en større koncentration af mennesker med problemer ud over ledighed. På grund af udsigten til mangel på arbejdskraft lægger systemerne et større pres for at få denne gruppe i arbejde. Alligevel ser det ikke ud til, at de har fået gunstigere vilkår for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Denne disintegration på det sociale niveau viser sig blandt andet som en konflikt mellem virksomhedernes interesser i at få den bedste arbejdskraft på grund af konkurrencen og den teknologiske udvikling og de marginaliseredes stadig større vanskeligheder ved at leve op til kravene på arbejdsmarkedet. Tendensen til øgede krav på arbejdsmarkedet og en yderligere polarisering af arbejdskraften kan medføre, at arbejdsmarkedet bliver mere utilgængeligt for de marginaliserede. Antallet af ufaglærte job daler, mens job med krav til differentieret og fleksibel opgaveløsning og dermed krav om kvalifikationer og løbende kompetenceudvikling stiger. Mens kernearbejdskraften løbende opkvalificeres, ”sakker” de marginaliserede bagud i forhold til kvalifikationskravene. Denne polarisering forstærkes af, at der i stadig større omfang stilles krav om uddannelse til helt elementære arbejdsfunktioner. Mens det sociale system forsøger at ”skubbe” mere ansvar for de marginaliseredes arbejdsmarkedsintegration og dermed integration i samfundet over på virksomhederne, ser det ud til 58
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8: Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10: I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13: 2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110:
virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112:
Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114:
”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?