5. Integration på arbejdsmarkedet

samme tryghed i ansættelsen. Derved øges chancen for at være den første, der ”ryger” i en
nedgangsperiode. Således viser en undersøgelse af udvalgte kommuners implementering af
fleksjobordningen og en gruppe fleksjobansattes oplevelser af at være ansat i fleksjob, at
mange fleksjob synes at være ”udkantsjob”. Arbejdsopgaverne opfattes som ”rigtigt arbejde”,
men der er samtidig ofte tale om opgaver, der adskiller sig fra det, som ”kernearbejdsstyrken”
beskæftiger sig med. De fleste oplever, at de deltager i arbejdspladsens sociale fællesskab,
men de har ikke altid en central position inden for dette fællesskab. Selv om de er integreret
på en virksomhed, har de derudover ikke samme adgang til a-kasserettigheder og de har ikke
samme adgang til mobilitet på tværs af arbejdspladser og til arbejdsmarkedets rekrutteringskanaler
(Hohnen:1999:39).
5.4. Barrierer og forudsætninger for integrationsprocessen
Mens forsørgerdiskursens bygger på det statiske fattigdomsbegreb, bygger aktiveringsdiskursen
på mere dynamiske begreber som for eksempel integration. Den mere dynamiske tilgang
giver mulighed for at forstå de forskellige mekanismer, der fører til, at grupper eller individer
integreres på arbejdsmarkedet og de problemstillinger og barrierer, der er i denne proces (Andersen:2001:158).
Vi diskuterer i dette afsnit de øgede krav på arbejdsmarkedet, men også i
uddannelsessystemet samt forskellige økonomiske forhold for at forstå forudsætningerne og
barriererne for integrationsindsatsen. Det ser ud til, at mulighederne og barriererne for at integrere
de marginaliserede på arbejdsmarkedet blandt andet kan forstås ud fra uoverensstemmelser
på det institutionelle niveau.
5.4.1. Mobiliteten på arbejdsmarkedet
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved fleksibilitet og mobilitet på grund af statens
aktive beskæftigelses- og uddannelsespolitik og arbejdsgivernes lave forpligtelse over for sine
medarbejdere, hvilket giver gode forudsætninger for integration (Torfing:1999). I flere europæiske
lande afhænger velfærd i højere grad end i Danmark af tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Samtidig er det dyrere og vanskeligere for arbejdsgiverne at afskedige medarbejdere,
hvilket giver større tryghed i ansættelsen. De forhold er især fordelagtige for de stærke på
arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er til gengæld relativt ufleksibelt og gør det vanskeligt for
andre at blive integreret – især personer med nedsat arbejdsevne eller med særlig risiko for
54