5. Integration på arbejdsmarkedet

5.2.3. Lokale forskelles betydning for integrationsmulighederne
Antallet af marginaliserede varierer mellem de geografiske områder. Den geografiske forskel
kan begrundes i forskelle i de lokale arbejdsmarkeder og de lokale beskæftigelsespolitiske
indsatser for integration. Der er tale om en øget polarisering, en tendens til geografisk social
marginalisering af visse del af Danmark. Lolland-Falster, Langeland og Bornholm er områder
med den største andel af marginaliserede. Herunder er de dårligst stillede kommuner Skagen,
Læsø, Samsø, Ærøskøbing, Marstal, Rudkøbing, Nakskov, Maribo, Nykøbing F., Møn, Rønne
og Neksø (CASA og Socialpolitisk Forening:2001:9).
Kommunernes strategier varierer betydeligt på trods af, at de står over for de samme problemstillinger
(SFI:2000b:16). Det resulterer i, at der er en stor forskel på integrationen fra kommune
til kommune. De kommuner, der har opnået den bedste integration af sine borgere, er
alle fra hovedstadsområdet. Det drejer sig om de rige og velbjergede kommuner såsom Allerød,
Birkerød, Søllerød, Hørsholm og Gentofte. De kommuner, hvor det er sværest at blive
integreret, er typisk de små øer og kommuner i de amter, der er kendt som ”udkantsdanmark”
som for eksempel Storstrøm, Bornholm og Nordjylland (CASA:2001:9). Derudover er der
store forskelle i det antal førtidspensioner, der tilkendes i de forskellige kommuner. Forskelle,
der ikke udelukkende hænger sammen med aldersfordeling og sociale forskelle, men som kan
forklares ved de enkelte kommuners håndtering af sagerne (Bengtsson:2002).
Lokale forskelle i integrationsindsatsen kan således være begrundet i forskelle i de lokale arbejdsmarkeder
men også i forskellige kommunale forvaltningsstrategier. Uanset hvor aktiv en
aktiveringsstrategi den enkelte kommune fører, er de dog i høj grad afhængige af de strukturelle
forhold på det lokale arbejdsmarked. I et område med høj arbejdsløshed er det vanskeligere
at integrere personer med nedsat arbejdsevne end i et område med lav arbejdsløshed.
Forholdene på de lokale arbejdsmarkeder kan derfor også have indflydelse på de lokale beskæftigelsespolitikker.
Således kan en høj arbejdsløshed føre til, at kommuner neddæmper de
politiske målsætninger.
52