5. Integration på arbejdsmarkedet

og a-kasser til at sadle om med henblik på at sætte turbo på integrationsindsatsen. Arbejdsløsheden
er faldet, mange ledige er kommet i arbejde og der er nu udsigt til mangel på arbejdskraft.
Beskæftigelsespolitikken har derfor sat fokus på dem, der ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate
og som har begrænsede kompetencer eller nedsat arbejdsevne, og på de ældre,
der forlader arbejdsmarkedet med mange ressourcer i behold.
Målet med aktiveringsstrategien er, at flere kommer i arbejde og bliver selvforsørgende og
færre skal forsørges på overførselsindkomster. Implementering af socialreformen i 1998, efterlønsreformen
i 1999 og pensionsreformen i 2003 er et udtryk for et ønske om at øge arbejdsstyrken
og nedbringe de offentlige udgifter. Integrationsindsatsen skal derfor favne flere
med nedsat arbejdsevne. Kommunerne har for eksempel fået flere muligheder for at aktivere
og revalidere dem, der på grund af helbredsproblemer eller sociale problemer har vanskeligt
ved at finde beskæftigelse og samtidig fået et stærkere økonomisk incitament til at undgå tildeling
af førtidspension. Udviklingen siden midten af 1990érne viser, at aktiveringsstrategien
har haft en effekt. På trods af at flere er overgået til permanent forsørgelse i 1990érne end i
1980érne, har antallet af førtidspensionister været faldende siden 1995. Med pensionsreformen
er der lagt op til et yderligere fald i antallet af pensionstilkendelser. Der har især været et
kraftigt fald i tilkendelser af den almindelige førtidspension, mens der har været en mindre
stigning i forhold til tilkendelser af den mellemste og højeste førtidspension. Faldet skyldes de
mange forebyggende tiltag, ændringer i statsrefusionen samt målsætninger om nedbringelse af
antallet af førtidspensionister, men ikke at der er færre personer, der har nedsat arbejdsevne
(CASA og socialpolitisk Forening:2002). Mens færre får tilkendt pension, er stadig flere dog
overgået til efterløn. Trods effekten af aktiveringsstrategien ser der således fortsat ud til at
være en udstødning, der blandt andet kan være begrundet i, at kravene på arbejdsmarkedet
bliver skruet i vejret.
De beskæftigelsespolitiske målsætninger bestemmer således, om borgere med nedsat arbejdsevne
skal integreres på arbejdsmarkedet eller tilkendes en passiv forsørgelse. Målgruppen for
integrationsindsatsen er således præget af, hvor grænsen sættes mellem dem der skal i arbejde
og dem der for eksempel skal have pension. Med aktiveringsstrategien har grænsen flyttet sig,
således at flere med nedsat arbejdsevne skal integreres på arbejdsmarkedet, hvilket gør målgruppen
tungere.
51