5. Integration på arbejdsmarkedet

kommer i arbejde, er der stort set lige så stor en tilgang en tilgang til gruppen, herunder især
til det kommunale system. Derfor peger Beskæftigelsesministeriet på en højere prioritering af
den forebyggende indsats (Beskæftigelsesministeriet:2002). Antallet af marginaliserede er
således alt i alt blevet mindre, mens gruppen af marginaliserede i dag er karakteriseret ved en
større koncentration af mennesker med problemer ud over ledigheden.
Sammen med de forbedrede muligheder for integration er der en tendens til en øget polarisering
af befolkningen. Det viser sig ved, at både gruppen af selvforsørgende og gruppen af
permanent forsørgede stiger. Under perioden fra 1994 til 2000 har flere bevæget sig fra forsørgelse
til selvforsørgelse (43 %) end i perioden fra 1984 til 1990 (38 %), som var karakteriseret
ved mere blandede konjunkturer. Den anden side af medaljen er imidlertid, at der er blevet
flere permanent forsørgede end i firserne. I perioden fra 1994 til 2000 blev 13 % tildelt
varige ydelser som efterløn, overgangsydelse og førtidspension, mens det kun var tilfældet for
11 % i perioden fra 1984 til 1990. Der er altså flere, der er blevet frivilligt eller ufrivilligt ”udstødt”
under perioden med høje konjunkturer (CASA og Socialpolitiske Forening:2002:19).
Det kan skyldes, at mennesker med nedsat arbejdsevne, og som ikke lever op til kravene på
arbejdsmarkedet, ikke længere kan ”skjule sig” i arbejdsløshedssystemet på grund af den lave
arbejdsløshed og manglen på arbejdskraft.
Perioden med højkonjunktur har således medført et markant fald i arbejdsløsheden, mens
mennesker med nedsat arbejdsevne ikke har opnået bedre muligheder for integration. Målgruppen
for integrationsindsatsen er således blevet mindre men med en større koncentration af
personer med begrænsninger i arbejdsevnen. De ovenstående tal viser ikke umiddelbart, at de
gunstige økonomiske vilkår har bidraget til et mere rummeligt arbejdsmarked eller til at
manglen på arbejdskraft får virksomhederne til at integrere flere med begrænsninger i arbejdsevnen.
Det tyder derfor på, at højkonjunktur ikke i sig selv kan øge integrationen for de
svageste grupper.
5.2.2. Beskæftigelsespolitikkens betydning for hvor mange der skal integreres
Med aktiveringsstrategien tilstræber staten, at færre i den arbejdsduelige alder overgår til passiv
forsørgelse som førtidspension og efterløn og at flere integreres på arbejdsmarkedet. En
lang række lovændringer samt en massiv kampagne har fået kommuner, arbejdsformidlinger
50