5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

værk, der hverken knytter sig til forbrugerstatus eller jobstatus (Ejrnæs:2000:222). Socialpolitikken forholder sig til alle tre former for integration; men ved at skelne mellem de forskellige integrationsformer, får man et billede af hvilke mål, der prioriteres inden for en given politisk diskurs som vejen til den samfundsmæssige integration. Skiftet fra den mere passive forsørgerdiskurs til aktiveringsdiskursen har medført, at arbejdsmarkedsintegrationen har fået en helt central placering. Under forsørgerdiskursen blev forbrugerintegrationen prioriteret højst. Nu er arbejdsmarkedsintegration højst på dagsordenen og den lægger vægt på, at en integration på arbejdsmarkedet i vidt omfang baner vejen for den samfundsmæssige integration og dermed til det fulde medborgerskab. Derimod er forbrugerintegrationen blevet svækket for eksempel ved sænkning af ydelserne og indførelse af brugerbetaling (Ejrnæs:2000:229). Morten Ejrnæs argumenterer for, at der er sammenhæng mellem de tre former for integration, ”der som regel viser sig i den form, at hvis man er godt integreret på arbejdsmarkedet, er man også integreret på de to andre områder” (Ejrnæs:2000:228). Flere undersøgelser (blandt andet af Jørgen Goul Andersen og Sanne Lund Clement) viser dog, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem at være politisk, socialt eller økonomisk marginaliseret og at stå uden for arbejdsmarkedet (Goul Andersen:1996); (Clement:2001). Når integrationen på arbejdsmarkedet prioriteres, er det mere et udtryk for, at integration skal forstås ud fra den politiske diskurs og de beskæftigelsespolitiske målsætninger. Asmund W. Born og Per H. Jensen har diskuteret begrebskonstruktionerne inklusion/eksklusion og integrering/marginalisering ud fra en afsøgning af begrebernes erkendelsesmæssige begrænsning. De konkluderer, at ”begrebsparrene er tomme formelle begreber, som kan betydningslades ret vilkårligt, men som under alle omstændigheder vil have en tendens til at fiksere iagttageren til det herskende politiske paradigme, samtidig med at dennes kærlighed til de herskende forhold skjules i selve konstruktionen” (Born og Jensen:1998). Aktiveringsdiskursen har fremmet synspunktet, om at velfærd i højere grad handler om at have et arbejde end at modtage passive overførselsindkomster. Argumentet er, at et arbejdsforhold - ud over de økonomiske incitamenter - giver mulighed for sociale kontakter, mulighed for at udvikle sine personlige og faglige kompetencer og en følelse af værdi for samfundet. Samtidig eksisterer der generelt stærke normer for at arbejde, hvorfor arbejde er lig med 47
social identitet og anseelse og en basis for et liv i faste rammer (Kongshøj Madsen mv.:1997:74). Inden for den politiske diskurs argumenteres der for, at de marginaliserede risikerer at blive stigmatiseret, at miste sine sociale netværk og sin sociale identitet. Samtidig deltager de ikke i den generelle udvikling af arbejdskraften og risikerer dermed at sakke agterud i forhold til kvalifikationer. Disse argumenter legitimerer ikke blot workfarestrategien overfor de ledige, men skaber også grundlaget for en indsats for, at mennesker med begrænsede arbejdsevner skal sikres en plads på arbejdsmarkedet. 5.2. Målgruppen for integrationsindsatsen Målgruppen for integrationsindsatsen er marginaliserede, der er i en tilstand mellem integration og udstødning. På arbejdsmarkedet vil det sige en situation mellem fuld, stabil og varig beskæftigelse på den ene side og ingen arbejdsmarkedsmæssige tilknytning overhovedet på den anden side. Marginalisering på arbejdsmarkedet er derfor kendetegnet ved høj grad af ledighed eller en svag eller ingen beskæftigelsesmæssig tilknytning overhovedet (Kongshøj Madsen mv.:1997:85). De udstødte har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet overhovedet og er typisk på en varig overførselsindkomst som førtidspension. De marginaliseret er også uden beskæftigelse, men har stadig en tilknytning til arbejdsmarkedet. Årsagen hertil kan for eksempel være ledighed, alder, helbredsmæssige forhold og manglende kvalifikationer eller uddannelse. I dette afsnit beskriver vi målgruppen for integrationsindsatsen. Vi argumenterer for, at målgruppens størrelse og problemtyngde påvirkes og forandres blandt andet på baggrund af konjunkturerne, de politiske målsætninger og forskelle i kommunernes forvaltningspraksis og de lokale arbejdsmarkeder. De gode konjunkturer betyder for eksempel, at arbejdsløsheden er faldet markant, mens de politiske målsætninger betyder, at flere borgere med nedsat arbejdsevne skal i arbejde frem for på pension. Selv om arbejdsmarkedet er blevet ”støvsuget” for den gode arbejdskraft, ser det ikke dog ikke ud til, at de svage grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. Det tyder på, at der er en konflikt på det sociale niveau mellem virksomhederne, der ønsker større udbud af arbejdskraft, og de marginaliserede, der tilsyneladende har svært ved at sælge sin arbejdskraft. 48
Page 1 and 2: Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4: 5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6: 4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8: Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10: I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13: 2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100:
til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102:
solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104:
og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106:
tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108:
en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110:
virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112:
Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114:
”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?