5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mener, at det har betydning for virksomhedernes udbytte og dermed for deres interesse og<br />
vilje for integration. Vi berører ikke udstødnings- og marginaliseringsprocesserne, da de forhold<br />
ikke har direkte betydning for, at vi kan vurdere mulighederne for integration. Derimod<br />
inddrager vi aspektet om, de integrerede ansættes <strong>på</strong> lige vilkår med de øvrige kollegaer og<br />
opfattes som en del af interessefællesskabet.<br />
<strong>5.</strong>1. Aktiveringsdiskursen<br />
Med afsæt i aktiveringsdiskursen diskuterer vi i dette afsnit, hvorfor arbejdsmarkedsintegrationen<br />
er kommet <strong>på</strong> den politiske dagsorden og hvilke beskæftigelsespolitiske målsætninger<br />
som integrationsindsatsen bygger <strong>på</strong>. Vi har tidligere været inde <strong>på</strong>, at aktiveringsdiskursen<br />
blandt andet er en følge af udsigten til mangel <strong>på</strong> arbejdskraft og de stigende offentlige udgifter<br />
til passive overførselsindkomster. Målet med aktivering er derfor at opnå overensstemmelse<br />
<strong>på</strong> systemniveau ved at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og nedbringe udgifterne til for eksempel<br />
sygedagpenge og førtidspension. Tidligere var indkomstudligning løsningen <strong>på</strong> de<br />
marginaliseredes problemer. Under aktiveringsdiskursen fremhæves arbejdsmarkedsintegration<br />
som den bedste løsning for at sikre den samfundsmæssige integration. Vi tager ikke her<br />
stilling til, om integrationen <strong>på</strong> <strong>arbejdsmarkedet</strong> sikrer andre former for integration og dermed<br />
velfærd for den enkelte borger. Det er mulighederne for integration <strong>på</strong> <strong>arbejdsmarkedet</strong>, der er<br />
genstand for undersøgelsen. Derfor er de forhold, der fremmer eller hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen,<br />
mere relevante.<br />
Social integration er højt prioriteret i den danske såvel som den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik.<br />
<strong>Integration</strong> bygger <strong>på</strong> medborgerskabstanken om, at alle borgere gennem<br />
civile, politiske og sociale rettigheder skal have lige muligheder for at deltage i samfundslivet<br />
(Goul Andersen:1996:8). Alle borgere i samfundet har en række rettigheder, der<br />
skal sikre, at de integreres og får mulighed for ”det gode liv”. Morten Ejrnæs sondrer mellem<br />
arbejdsmarkedsintegration, forbrugerintegration og netværksintegration. Arbejdsmarkedsintegrationen<br />
bestemmes af tilhørsforholdet til en virksomhed, kollegaerne og fagforeningen og er<br />
omfattet af en solidaritet, der er baseret <strong>på</strong> interessefællesskaber. Forbrugerintegrationen bestemmes<br />
af den enkeltes indtægter og dermed mulighed for at optræde som normal forbruger.<br />
Graden af integration bestemmes her efter lønnens størrelse og - hvis man ikke er i arbejde -<br />
efter de sociale ydelsers niveau. Netværksintegrationen består i, at man deltager i private net-<br />
46