5. Integration på arbejdsmarkedet

5. Integration på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedsintegrationen har fået en helt central placering i de senere års social- og arbejdsmarkedspolitik.
De spørgsmål, som vi diskuterer i dette kapitel er, hvem der skal integreres,
hvordan de skal integreres og de problemstillinger og barrierer, der er i forbindelse med
integrationsprocesserne.
Der kan skelnes mellem integration på det institutionelle niveau – systemniveau - og på det
sociale niveau. Systemintegration relaterer sig til sammenhængen inden for og mellem de
centrale økonomiske og politiske institutioner, mens den sociale integration relaterer sig til
menneskers handlinger og samværsformer (Zeuner:1997:200). Systemintegration handler om
graden af konflikt mellem samfundets dominerende institutioner, som for eksempel mellem
markedssystemet, der er baseret på forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og velfærdssystemet,
der er baseret på velfærdsudligning mellem borgerne. Social integration handler om
graden af konflikt mellem aktørerne, for eksempel mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
Systemerne er rammerne for aktørernes handlinger og graden af den sociale integration er en
afspejling af graden af overensstemmelse på det institutionelle niveau. Lilli Zeuner argumenterer
for, at denne sondring mellem de to niveauer og deres indbyrdes relationer kan anvendes
til vise, hvordan integration på det sociale niveau som for eksempel arbejdsmarkedsintegrationen
afhænger af overensstemmelse på det institutionelle niveau (Zeuner:2001).
Vi koncentrerer os i dette afsnit om arbejdsmarkedsintegrationen med fokus på de marginaliseredes
forudsætninger og muligheder for at sælge deres arbejdskraft og blive integreret på
arbejdsmarkedet. Endvidere interesserer vi os for relationen mellem systemintegration og socialintegration
i spørgsmålet om, hvordan arbejdsmarkedsintegrationen påvirkes af uoverensstemmelse
mellem arbejdsmarkedssystemet, uddannelsessystemet og det sociale system.
Integrationsbegrebet har mange forskellige betydninger. For eksempel kan man skelne mellem
integration i de sociale fællesskaber baseret på relationer mellem familie, venner, naboer
og andre netværk eller integration på arbejdsmarkedet (Ejrnæs:2000:226). I denne sammenhæng
er det den integration, der fører til beskæftigelse, der er i fokus. Vi forsøger at beskrive
de marginaliserede i forhold til evner, kvalifikationer og begrænsninger i arbejdsevnen, da vi
45