5. Integration på arbejdsmarkedet

esserne på den enkelte virksomhed og hos den enkelte leder og medarbejder. De er i deres
holdninger som handlinger præget af de fordele eller ulemper, som integrationsindsatsen giver
virksomheden. Derfor kan man forvente variationer mellem forskellige virksomhedstyper.
Den enkelte leder og medarbejder er præget af en funktionsduelighedsnorm, der sætter grænser
for, hvor langt solidariteten rækker. For ledelsen er spørgsmålet om virksomhedens overlevelse
afgørende, men herudover er den moralske forpligtelse over for de marginaliserede
ofte personbunden. For kollegaerne afhænger integrationsindsatsen desuden af, om man oplever
et interessefællesskab med de grupper, der står uden for arbejdsmarkedet eller om der er
en personlig refleksiv solidaritet, som retter sig mod de udenforstående. Samtidig er der en
tendens til, at virksomhederne lukker sig om sig selv ved, at medarbejderne i højere grad solidariserer
sig med ledelsen og virksomheden end med ”sine egne” uden for arbejdsmarkedet.
4.3. Fagforeningssolidariteten
Vi ser det for nødvendigt at inddrage fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne i diskussionen
af solidariteten på arbejdsmarkedet og dennes betydning for integrationsindsatsen. ”Hvis
der er noget, der er forbundet med solidaritet, er det fagbevægelsen og solidaritetsbegrebet
identificeres ofte med den socialdemokratiske arbejderbevægelse, i hvilken den faglige kamp
historisk har spillet en central rolle” (Juul:2002:240). Gennem arbejdersolidariteten er det
lykkedes fagbevægelsen at afvareliggøre arbejdsforholdene og tilkæmpe arbejderklassen
trygge og sikre arbejdsforhold. Fagbevægelsen har desuden påtaget sig en central rolle i implementeringen
af det rummelige arbejdsmarked.
Fagforeningssolidariteten bygger oprindeligt på en klassesolidaritet, hvor arbejderne i fællesskab
skal kæmpe for arbejderklassens frigørelse fra udbytning og undertrykkelse (Juul:2002:48).
Det er en marxistisk inspireret tradition, der opfatter solidaritetsbegrebet som et
kampbegreb og står derfor i modsætning til Durkheims syn på solidaritet som et medborgerligt
værdifællesskab, der kan forhindre disintegration og social uorden. Fagbevægelsens solidaritetsopfattelse
har derimod været at kæmpe for at styrke individet gennem kollektivet og
som udgangspunkt en overlevelsessolidaritet. Fagbevægelsens solidaritet har elementer af
både horisontal og vertikal solidaritet. Først og fremmest er den dog kendetegnet som en horisontal
solidaritet mellem ligestillede med fælles interesser og kollektiv identitet og dermed
også en konventionel solidaritet, der som udgangspunkt er begrænset til ”our kind af people”
39