5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

liserede solidaritet har undermineret den mellemmenneskelige solidaritet og svækket civilsamfundet. Selv om han er enig i, at solidariteten forandrer sig, er hans opfattelse således mindre optimistisk end Jodi Dean og Søren Juul. 4.1.4. Den institutionaliserede solidaritet Gennem den institutionaliserede solidaritet har velfærdstaten et ansvar for de svage grupper. Den institutionaliserede solidaritet skal dog også forstås historisk og vil i sin form være præget af den til enhver tid givne diskurs og af det perspektiv, som aktiveringsstrategien ses i. Idet beskæftigelsespolitikken har bevæget sig fra en welfare-diskurs til en workfare-diskurs, har det påvirket den institutionaliserede solidaritet, så borgeren først og fremmest skal hjælpes i arbejde frem for at tilbydes passiv forsørgelse. Med strategien om virksomhedernes sociale ansvar udlægges en større del af ansvaret til markedet. På den ene side kræver det, at civilsamfundet tager et større ansvar og på den anden side at den enkelte borger tager et større ansvar for sin egen situation. Når udviklingen går mod en øget vareliggørelse af arbejdskraften, fordrer det samtidig en større selvhjulpenhed. Der er dog ikke enighed, om aktiveringsstrategien skal forstås som en empowermentstrategi, som giver den enkelte bedre forudsætninger for at sælge sin arbejdskraft på arbejdsmarkedet og dermed få del i ”det gode liv”, som arbejdsmarkedsintegrationen medfører, eller som en disciplinerende magtstrategi vendt mod en ny underklasse uden lønarbejde. Aktiveringsdiskursen har således både støtter og kritikere. Erik Christiansen viser i sin artikel om ”Rettigheder og pligter i et velfærdshistorisk perspektiv” (Christensen:2002), at det forskellige syn på aktiveringspolitikken i forskellige samfundsvidenskabelige analyser er bestemt af forskellige videnskabelige forståelsesrammer. Jørn Loftager ser skiftet i beskæftigelsespolitikken ud fra Durkheims skelnen mellem mekanisk og organisk solidaritet som et forsøg fra den politiske elite på at skabe en gammel mekanisk solidaritet. Udførelsen af lønnet arbejde ses som en fælles og ufravigelige værdi, hvorfor dem, der ikke har lønnet arbejde, ikke er rigtige medlemmer af samfundet. Aktivering skaber en ny magtstruktur, som går imod princippet om individets autonomi og integritet og som skaber en ny gruppe mennesker uden normale lønarbejderrettigheder og med specielle forpligtelser til at acceptere aktivering (Christensen:2002:227). I modsætning hertil fremhæver Jakob 31
Torfing - om den danske aktiveringspolitik fra 1994 og frem - principperne om uddannelse, myndiggørelse, opkvalificering og erhvervserfaring som en succes, der har styrket de marginaliserede og velfærdsstaten og mindsket arbejdsløsheden (Torfing:1999). 4.1.5. Sammenfatning Ud fra ovenstående forstår vi solidaritet som en værdi, der ikke kan defineres engang for alle. Solidaritet skal forstås kontekstuelt og situationelt ud fra de relationer, der binder individer eller grupper sammen, men også ud fra den diskurs, der hersker samfundspolitisk og det perspektiv begrebet sættes ind i. Der er samtidig tale om forskellige former for solidaritet, der lever side om side. Udgangspunktet for at der overhovedet er tale om solidariske handlinger er, at de indeholder en moralsk forpligtelse over for et andet menneske og ikke står i modsætning til andres lykke og velfærd. 4.2. Solidariteten på arbejdsmarkedet Med baggrund i diskussionen af de forskellige solidaritetsbegreber diskuterer vi i dette afsnit solidariteten i forhold til de konkrete problemstillinger og spørgsmål, der rejser sig på de enkelte virksomheder, når de skal integrere personer, der ikke lever op til de almindelige præstations- og effektivitetskrav. Integrationen er afhængig af indsatsen på den enkelte virksomhed, herunder ledelsens såvel som medarbejdernes. Det er ledelsen, der beslutter, hvem der skal ansættes på virksomheden, men medarbejderne der reelt skal indsluse en nyansat i fællesskabet og bidrage til, at der tages de nødvendige hensyn. Vi ser derfor på, hvilke solidaritetsformer på virksomhederne hos ledelse og medarbejdere, der er relevante for integration af personer med nedsat arbejdsevne. Da solidariteten oftest går hånd i hånd med egne interesser, ser vi desuden på, hvilke interesser der er på spil og hvilke vilkår der er for at integrere i forhold til forskellige virksomhedstyper. 4.2.1. Virksomhedernes ansvar og borgernes eget ansvar Et af de første spørgsmål, der rejser sig, er, om virksomhederne overhovedet mener, at de har et ansvar for at hjælpe de marginaliserede tilbage i arbejde eller om de marginaliserede selv har ansvaret. Har den stærke opbakning til aktiveringsideologien og til at borgerne skal tage et 32
Page 1 and 2: Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4: 5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6: 4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8: Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10: I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13: 2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84:
På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86:
skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88:
og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90:
7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92:
Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94:
På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96:
Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98:
forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100:
til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102:
solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104:
og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106:
tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108:
en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110:
virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112:
Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114:
”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?