15.07.2013 Views

5. Integration på arbejdsmarkedet

5. Integration på arbejdsmarkedet

5. Integration på arbejdsmarkedet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

les interesser og kollektiv identitet og derfor er en overlevelsessolidaritet - som for eksempel<br />

arbejdersolidariteten. Den horisontale solidaritet kan også baseres <strong>på</strong> følelsesmæssige relationer<br />

mellem mennesker, som man føler sig personlig knyttet til. Solidariteten fra den stærke til<br />

en svag part er en vertikale solidaritet. Filantropien og velfærdsstatens offentlige foranstaltninger<br />

er udtryk for en vertikal solidaritet og dermed en overskudssolidaritet. Denne solidaritet<br />

kan <strong>på</strong> den ene side have til formål at skabe et sikkerhedsnet for samfundets dårligst stillede<br />

og <strong>på</strong> den anden side at modvirke en proletarisering, der kan blive farlig for samfundets<br />

sammenhængskraft (Christiansen: 1997:15). <strong>Integration</strong> af de mennesker, der ikke lever op til<br />

de fremherskende effektivitetskrav, afhænger derfor i høj grad af, om der findes en vertikal<br />

solidaritet <strong>på</strong> arbejdspladserne, især hos ledelsen. <strong>Integration</strong>sindsatsen afhænger dog også af<br />

den horisontale solidaritet i forhold til, om fagbevægelsens vil kæmpe for de marginaliseredes<br />

interesser og om kollegaerne vil betragte de integrerede som en del af sammenholdet og<br />

kammeratskabet. Med andre ord kan man spørge, om mennesker, der ansættes med skånehensyn,<br />

betragtes som en del af arbejdsfællesskabet?<br />

Jodi Dean argumenterer ligeledes for, at der er en bevægelse i den moralske forpligtelse mellem<br />

mennesker, fra solidariteten mellem de nære relationer og de ligestillede over mod en<br />

mere refleksiv solidaritetsform, som er mere ubegrænset (Juul:2002:26). Dean skelner mellem<br />

den affektionelle, den konventionelle og den refleksive solidaritet. Den affektionelle solidaritet<br />

er fællesskabet mellem personer, som vi føler os følelsesmæssigt knyttede til. Det gør vi<br />

med større sandsynlighed til den kendte kollega, der for eksempel mister noget af arbejdsevnen<br />

<strong>på</strong> grund af en arbejdsskade, men ikke til de ukendte, der står uden for <strong>arbejdsmarkedet</strong>.<br />

Den affektionelle solidaritet har derfor betydning for fastholdelsesstrategien, men ikke for<br />

integrationsstrategien. Den konventionelle solidaritet bygger <strong>på</strong> fælles interesser og <strong>på</strong> en intern<br />

ansvarlighed mellem medlemmerne af en relativ homogen gruppe. Hvis man vil være<br />

medlem af gruppen, må man underkaste sig de normer, værdier og interesser, som gælder for<br />

gruppen, hvilket mennesker med nedsat arbejdsevne kan have svært ved at leve op til. Både<br />

den affektionelle og den konventionelle solidaritet er derfor ekskluderende i sin form, hvorimod<br />

den refleksive solidaritet nedbryder den skarpe sondring mellem ”os” og ”dem”. Ud fra<br />

den forståelsesramme vil en bevægelse mod en mere refleksiv solidaritet derfor give bedre<br />

forudsætninger for integrationen. Under alle omstændigheder viser strategien om at få virksomhederne<br />

til tage ansvar for de marginaliserede et ønske om at fremme den refleksive soli-<br />

29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!