5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

les interesser og kollektiv identitet og derfor er en overlevelsessolidaritet - som for eksempel arbejdersolidariteten. Den horisontale solidaritet kan også baseres på følelsesmæssige relationer mellem mennesker, som man føler sig personlig knyttet til. Solidariteten fra den stærke til en svag part er en vertikale solidaritet. Filantropien og velfærdsstatens offentlige foranstaltninger er udtryk for en vertikal solidaritet og dermed en overskudssolidaritet. Denne solidaritet kan på den ene side have til formål at skabe et sikkerhedsnet for samfundets dårligst stillede og på den anden side at modvirke en proletarisering, der kan blive farlig for samfundets sammenhængskraft (Christiansen: 1997:15). Integration af de mennesker, der ikke lever op til de fremherskende effektivitetskrav, afhænger derfor i høj grad af, om der findes en vertikal solidaritet på arbejdspladserne, især hos ledelsen. Integrationsindsatsen afhænger dog også af den horisontale solidaritet i forhold til, om fagbevægelsens vil kæmpe for de marginaliseredes interesser og om kollegaerne vil betragte de integrerede som en del af sammenholdet og kammeratskabet. Med andre ord kan man spørge, om mennesker, der ansættes med skånehensyn, betragtes som en del af arbejdsfællesskabet? Jodi Dean argumenterer ligeledes for, at der er en bevægelse i den moralske forpligtelse mellem mennesker, fra solidariteten mellem de nære relationer og de ligestillede over mod en mere refleksiv solidaritetsform, som er mere ubegrænset (Juul:2002:26). Dean skelner mellem den affektionelle, den konventionelle og den refleksive solidaritet. Den affektionelle solidaritet er fællesskabet mellem personer, som vi føler os følelsesmæssigt knyttede til. Det gør vi med større sandsynlighed til den kendte kollega, der for eksempel mister noget af arbejdsevnen på grund af en arbejdsskade, men ikke til de ukendte, der står uden for arbejdsmarkedet. Den affektionelle solidaritet har derfor betydning for fastholdelsesstrategien, men ikke for integrationsstrategien. Den konventionelle solidaritet bygger på fælles interesser og på en intern ansvarlighed mellem medlemmerne af en relativ homogen gruppe. Hvis man vil være medlem af gruppen, må man underkaste sig de normer, værdier og interesser, som gælder for gruppen, hvilket mennesker med nedsat arbejdsevne kan have svært ved at leve op til. Både den affektionelle og den konventionelle solidaritet er derfor ekskluderende i sin form, hvorimod den refleksive solidaritet nedbryder den skarpe sondring mellem ”os” og ”dem”. Ud fra den forståelsesramme vil en bevægelse mod en mere refleksiv solidaritet derfor give bedre forudsætninger for integrationen. Under alle omstændigheder viser strategien om at få virksomhederne til tage ansvar for de marginaliserede et ønske om at fremme den refleksive soli- 29
daritet, hvor arbejdspladserne skal føle sig moralsk forpligtet overfor personer, der står uden for arbejdspladsens og arbejdsmarkedets fællesskab. Søren Juul er enig med Dean i, at der er en bevægelse i retning af en bredere medborgerskabssolidaritet. Han differentierer dog den refleksive solidaritetsform til to typer; den refleksive personlige solidaritet, der betegner de forpligtelser, vi har over for vore medmennesker på det personlige plan og den refleksive institutionaliserede solidaritet, der henviser til en ansvarlig orientering på samfunds- eller systemniveau. Hans undersøgelse viser, at der fortsat udvises megen solidaritet på det personlige plan og at mange fortsat bakker op om velfærdsstaten. ”På det personlige plan viser den stærkere refleksive orientering sig ved, at relationerne til familie, venner, naboer, kollegaer og svage medborgere ikke er tilskrevne og på forhånd givne, men i stigende grad noget den enkelte vælger. På samfunds- eller systemniveau viser en stærkere refleksivitet sig ved, at borgerens holdninger – og forholden sig – til samfundets institutioner i stigende grad afgøres diskursivt” (Juul:2002:27). Både på det personlige plan og på systemniveau bliver de moralske forpligtelser mindre tilskrevne og mere usikre (Juul:2002:384). Blandt den arbejdende befolkning findes nogle ret udbredte individualistiske grundopfattelser, men samtidig en betydelig moralsk forpligtelse overfor arbejdsløse og personer med nedsat arbejdsevne. Den arbejdende befolkning kan dog ikke karakteriseres som egoistisk eller ikke-solidarisk, men som moderat individualistisk. På den ene side er der en dominerende individualisme, som forfægter den enkeltes frihed til at stræbe efter succes og personlig vinding uden indblanding ude fra. På den anden side er der ret stærke følelser af moralsk forpligtelse og solidaritet med dem, der har det svært, især hvis det er danskere og mennesker, der uforskyldt er kommet i klemme (Juul:2002:240). Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem individualismen og solidariteten både på det personlige plan og på systemplan og om den øgede refleksivitet og individualisering vil øge skellet mellem tabere og vindere frem for at styrke solidariteten med samfundets svage grupper. Niels Finn Christiansen understøtter, at der er en tendens til individualisering og fragmentering og at det har betydning for solidariteten og det sociale medborgerskab. ”Vi er havnet i en situation med en markant individualisering af tilværelsen og med staten, det offentlige, som den primære formidler af solidariteten” (Christiansen:1997:16). Han argumenter for, at velfærdsstrategien i sig selv har bidraget til den udvikling og er således enig i, at den institutiona- 30
Page 1 and 2: Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4: 5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6: 4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8: Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10: I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13: 2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63: 6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65: vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67: dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82:
• I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84:
På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86:
skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88:
og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90:
7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92:
Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94:
På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96:
Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98:
forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100:
til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102:
solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104:
og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106:
tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108:
en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110:
virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112:
Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114:
”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?