5. Integration på arbejdsmarkedet

ikke tale om solidaritet, med mindre den moralske holdning følges op af solidariske handlinger.
En solidarisk handling vil ofte resultere i selvbegrænsning og fraskrivelse af personlig
vinding (Juul:2002:21).
Vi tilslutter os denne definition af solidaritet, idet vi ikke mener, at det er tilstrækkeligt, at
man har en holdning til, at de marginaliserede skal have muligheder at blive integreret på ens
arbejdsplads, hvis det ikke reelt følges op af initiativer. Derved er den solidariske holdning
fuldstændig omkostningsfri og kommer ikke de marginaliserede til gode. Hvis man modsat
integrerer personer med nedsat arbejdsevne udelukkende ud fra et ønske om egennyttemaksimering
og der ikke er den moralske dimension i handlingen, kan det heller ikke betegnes som
solidaritet.
Solidariske handlinger vil dog ofte samtidig indeholde egoistiske motiver. Men når vi gør
noget af egen interesse, udelukker det ikke, at der indgår elementer af solidaritet. Specielt når
undersøgelsen omfatter virksomheder, der skal skabe profit og overleve på det økonomiske
marked, og den arbejdende befolkning, hvor arbejdet i en eller anden form er ens levebrød,
må man forvente, at solidariske handlinger i høj grad vil være i tråd med egne interesser. Egne
interesser bliver først umoralske, når de er i modsætning til andres lykke og velfærd.
4.1.2. Solidaritet som værdifællesskab eller kampbegreb?
Overordnet set er der to forskellige konkurrerende solidaritetsbegreber: et klassisk sociologisk
solidaritetsbegreb, der opfatter solidariteten som et medborgerligt værdifællesskab, der udspringer
af fællesskabet og sikrer den sociale integration, og en marxistisk inspireret tradition,
der opfatter solidaritet som et kampbegreb. Marxismens solidaritetsbegreb adskiller sig imidlertid
afgørende fra det solidaritetsbegreb, vi finder hos andre samtidige sociologer, idet marxismens
arbejdersolidaritet ses som en forudsætning for arbejderklassens frigørelse i et nyt
samfund (Juul:2002:48).
Især Durkheim så solidaritet som et medborgerligt værdifællesskab, der kunne forhindre disintegration.
Durkheim differentierer mellem den mekaniske solidaritet, der findes i de traditionelle
samfund, og en organisk solidaritet i det moderne og arbejdsdelte samfund. I det traditionelle
samfund har individerne bevidstheder, der ikke antages at være adskilte, men at være
27