5. Integration på arbejdsmarkedet

tolkningskonteksterne har udspring i forskellige forskerperspektiver og fører til forskellige
fortolkninger. Selvforståelse er, når fortolkeren forsøger at give en kondenseret formulering af
interviewpersonernes egen opfattelse af meningen med deres udsagn. Kritisk common senseforståelse
er en omformulering af interviewpersonens selvforståelse. Fortolkeren anvender her
en bredere forståelsesramme end interviewpersonen, forholder sig kritisk til udsagnet og fokuserer
på udsagnets indhold eller den person, der fremsætter udsagnet. Fortolkningen kan her
beriges med almindelig viden om udsagnets indhold. Her trækker vi for eksempel på de generelle
erfaringer, som vi har i kraft af vores faglige uddannelse og arbejdsmæssige erfaringer. I
den teoretiske forståelse anlægger fortolkeren en teoretisk ramme for at fortolke et udsagns
betydning. Her inddrager vi de teoretiske diskussioner og begreber om solidaritet og integration.
Vi mener, at denne metode sikrer en mere empiri-nær tilgang og dermed et mere konstruktivt
samspil mellem teori og empiri. I analysen af interviewpersonernes selvforståelse har vi således
tilstræbt at sætte parentes om vores teori og forforståelse i det omfang, som det er muligt.
Dernæst har vi med kritisk common sense-forståelsen forsøgt at berige fortolkningen af selvforståelsen
og sætte den ind i en logisk sammenhæng. Blandt andet har vi inddraget erfaringer
fra vores faglige uddannelse og arbejdsmæssige erfaringer på den måde, at andre så vidt mulig
kan genkende argumentationens indre sammenhæng. Med den teoretiske forståelse har vi så
forsøgt at sætte meningen ind i en teoretisk sammenhæng ved at inddrage de teoretiske diskussioner
og begreber. Vi mener, at en større indsigt i selvforståelsen bidrager bedre til nye
erkendelser, end hvis vi alene havde anvendt en kritisk common sense-forståelse og en teoretisk
forståelse. I tråd med den kritiske realisme tager vi således udgangspunkt i det empiriske
domæne og ved hjælp af vores teori forsøger vi at trænge ind bag til virkelighedens domæne.
For at sikre gyldighed og generaliserbarhed i den teoretiske del af analysen tager vi udgangspunkt
i Per Schulz Jørgensens analysetrin: identifikation, korrespondens, kohærens og begrebskomplettering.
Identifikation bidrager til at påvise tilstedeværelsen af de for begrebet
nødvendige træk, det vil sige begrebets betingelsesfelt og legitimering. Gennem korrespondens
søger vi overensstemmelse mellem begrebets fremtrædelse forskellige steder i beskrivelsen
for at belyse regelmæssighed. Regelmæssigheden er i sig selv ikke interessant, men det er
derimod de slutninger, der kan træffes på grundlag af en given regelmæssighed. I kohærensanalysen
søger vi at afdække den sammenhæng, der er mellem begreberne. Begrebskomplet-
23