5. Integration på arbejdsmarkedet

konsekvenser de stadig stigende krav på arbejdsmarkedet har for integrationsindsatsen. Efter
gennemførelse af interviewene viste det sig dog, at de to virksomheder med overvejende traditionel
produktion allerede er på vej mod en mere moderne produktion og at der i stedet tegnede
sig et meget forskelligt billede mellem alle fire virksomheder. Vores analyse tager derfor
udgangspunkt i hver af de 4 virksomheder med hver deres særegne træk.
Vi forsøgte endvidere at få kontakt til virksomheder, der havde en eller anden form for erfaring
med at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Vi mener, at personlige erfaringer kan
give mere nuancerede og differentierede beskrivelser af holdningerne og de konkrete muligheder
og barrierer på den enkelte virksomhed. Hvis man ikke har erfaringer med at integrere,
er der en risiko for, at man ikke kender mulighederne og begrænsningerne på sin virksomhed
og dermed de problemstillinger, som en integrationsindsats kan medføre. Vi fik kendskab til
en række relevante virksomheder gennem den informationsstrøm og de faglige netværk, der er
en del af vores arbejde. Derudover havde vi en liste over virksomheder, der indgår i det regionale
netværk af virksomhedsledere i Københavns Amt. Vi kontaktede ledelsen i en række
virksomheder og fik uden større vanskeligheder en aftale med de fire virksomheder. Vi skrev
derefter til ledelsen på hver af virksomhederne, hvor vi bekræftede aftalen og lidt mere detaljeret
redegjorde for undersøgelsens formål og interviewenes indhold. Vi er klar over, at valget
af virksomheder med erfaringer og en mere positiv indstilling over for integration kan give et
mere positivt billede af solidariteten med de marginaliserede og mulighederne for integration
end andre virksomheder. Vi afvejede, at erfaringerne var vigtigere, hvis vi skulle have et nuanceret
billede af, hvad der fremmer og hæmmer solidariteten. Vi forsøger at være opmærksom
på dette forhold i vores analyse og konklusion. Det viste sig dog, at en af virksomhederne
ikke havde erfaring på området, men at de i deres fremtidige personalepolitik ønskede at sætte
fokus på virksomhedens sociale ansvar. Alligevel fremstår virksomheden udadtil som en arbejdsplads,
der prioriterer at tage hensyn til ansatte med nedsat arbejdsevne.
Vi interviewede en ledelsesrepræsentant, en tillidsrepræsentant og en kollega på hver virksomhed
ud fra antagelsen om, at ledelsens holdninger er afgørende for integrationsindsatsen
samt at tillidsrepræsentantens og kollegaens holdninger har betydning for integrationen på
arbejdspladsen og derfor for hvor godt integrationen lykkes. Vi ser desuden tillidsrepræsentanten
både som formidler af fagbevægelsen udmeldinger på integrationsområdet og som repræsentant
for såvel medarbejdernes interesser som de integreredes interesser. Aftalen om
20