5. Integration på arbejdsmarkedet

lemuligheder, man har? Ifølge den kritiske realisme skal empiriske kendsgerninger derfor
forstås ud fra deres kontekst. Der er mange mekanismer på spil på samme tid i et komplekst
samspil, hvor nogle mekanismer forstærker og andre ophæver hinanden. Det betyder, at A
ikke altid fører til B og at de samme mekanismer kan være på spil uanset om A fører til B
eller A ikke fører til B (Danermark mv.:1997:73,74).
Vi forsøger derfor at overvinde dette problem ved at forstå solidaritet og integrationsproblematikkerne
ud fra den kontekst, som de indgår i. Det vil sige, at vi blandt andet ser solidaritet
i forhold til den person, der udtaler sig, og den virksomhedssammenhæng, som personen indgår
i. For eksempel vil der være tale om egeninteresser, der er betinget af, om personen er
leder eller medarbejder og om virksomheden fremstiller værktøj eller yder service over for
mennesker. Således er egeninteressen i et eller andet omfang styret af den status, som man har
på virksomheden. På virksomheder, hvor medarbejderne har mulighed for at købe medarbejderaktier
eller hvor de honoreres med særlige bonusordninger, vil det betyde, at egeninteressen
hos ledelsen og medarbejderne næppe adskiller sig væsentligt fra hinanden.
Solidaritet er heller ikke alene præget af de arbejdsmæssige sammenhænge, som lederne og
medarbejderne indgår i. Solidaritet er i større eller mindre omfang påvirket af de private relationer,
herunder opdragelse, familie, venner og andre netværk. De private forhold kan derfor
medføre forskelle i det empiriske materiale, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra vores
teoretiske grundlag, der hovedsagelig retter sig mod arbejdsmarkedet. Vi inddrager ikke disse
private forhold, men tolker det empiriske materiale ud fra den arbejdsmæssige kontekst, som
det indgår i. I analysen af materialet er vi dog opmærksomme på, at interviewpersonernes
private liv kan yde indflydelse på deres holdninger og handlinger.
3.3.1. Valg af informanter
Vi ønskede at gennemføre kvalitative interview på fire virksomheder, henholdsvis på to virksomheder
med overvejende moderne produktion og to med overvejende traditionel produktion.
Formålet var at få en forståelse for, hvordan de øgede krav til præstationer og kvalifikationer,
der er en konsekvens af den generelle udvikling hen imod mere moderne produktionsformer,
har indflydelse på solidariteten med de marginaliserede og dermed integrationsmulighederne.
Forskellen mellem de to virksomhedstyper skulle således tegne et billede af, hvilke
19