5. Integration på arbejdsmarkedet

3. Undersøgelsens metode
I dette kapitel redegør vi for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt og undersøgelsens fokus
og fremgangsmåde, herunder hvordan empiri og teori spiller sammen. Vi præsenterer de
forskellige metodiske valg, som vi har foretaget undervejs i undersøgelsen og diskuterer de
problemstillinger, som det rejser.
3.1. Videnskabsteoretisk udgangspunkt
I undersøgelsen sætter vi både fokus på individniveau og strukturniveau. På individniveau ser
vi på, hvordan solidariteten ser ud på virksomhederne, hvordan den tager form efter forskellige
virksomhedsinterne forhold og hvorledes dens form har indflydelse på integrationen af
personer med nedsat arbejdsevne. På strukturniveau sætter vi fokus på, hvordan overordnede
samfundsøkonomiske og politiske forhold påvirker mulighederne eller skaber barrierer for
integration på den enkelte virksomhed.
Vi er inspireret af den kritiske realisme ved, at vi anerkender, at de to niveauer er to forskellige
fænomener med hver sine særegne karakteristika, der er indbyrdes relateret. De sociale
strukturer sætter vilkårene for aktørerne og deres handlinger i form af begrænsninger og muligheder.
Aktørerne handler inden for de givne vilkår og derved reproduceres eller ændres de
sociale strukturer. De sociale strukturer og dermed vilkårene for aktørerne eksisterer uanset
om aktørerne erkender dem (Danermark mv:1997). Dermed anerkender vi også, at der er en
objektiv virkelighed uafhængig af erkendelsen. Vi er ligeledes inspireret af Søren Juul`s anvendelse
af den kritiske realisme i undersøgelsen af danskernes moralske forpligtelser. Juul
ser teorierne som begrebslige konstruktioner, der skal anvendes som spørge- og tolkningsramme
samt være med til at generere ny og dybere erkendelse af den sociale virkelighed (Juul:2002).
I undersøgelsen knytter vi det empiriske materiale fra interviewene sammen med de
teoretiske diskussioner om solidaritet, integration og påvirkninger af solidaritet og reflekterer
over, hvordan empiri og teori påvirker hinanden. Vi ser altså ikke teori som hypoteser, der
skal testes mod de empiriske fakta, hvor gyldighed er et spørgsmål om overensstemmelse
mellem teori og empiri. Vi ser heller ikke teorierne som sociale konstruktioner eller virkeligheden
som bestemt af disse konstruktioner, hvorfor teorierne ikke kan testes på empirien (Da-
15