5. Integration på arbejdsmarkedet

at få flere personer med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet frem for at overgå til førtidspension.
9.2.1. Stok og gulerod
For at øge de institutionelle omgivelsers påvirkninger af virksomheder, der endnu ikke prioriterer
integrationen af ledige med nedsat arbejdsevne, skal det sikres, at virksomhedernes sociale
ansvar først og fremmest bevarer den legitime og forbilledlige status og samtidig får en
større vægt. Med værdistyringen på nationalt niveau og EU-niveau er kampagnen om virksomhedernes
sociale ansvar allerede nået langt. Der er dog fortsat en del virksomheder, der
ikke prioriterer indsatsen, og for at få disse virksomheder til at interesserer sig for området
kunne regeringen overveje nye anvendelser af både ”stok og gulerods” metoder. For eksempel
at der formidles erfaringer om, hvordan integration af personer med nedsat arbejdsevne i særlig
tilrettelagte stillinger kan aflaste de øvrige medarbejdere og dermed øge produktiviteten.
Denne viden kan formidles gennem forskellige virksomhedsnetværk, brancheorganisationer
eller gennem kommunen. I Norge har man gode erfaringer med, at virksomhederne kan tilmeldes
kommunens jobformidling som ”aktive rummelige virksomheder”, hvilket giver virksomhederne
særlige fordele og bedre støtte i integrationsprocesserne, som for eksempel konsulentbistand
og særlige økonomiske tilskud. I Danmark har man forsøgt sig med certificeringstanken
og det sociale indeks uden at disse tiltag er blevet særlig udbredt, hvilket eventuelt
kan skyldes, at de ikke umiddelbart giver en økonomisk gevinst.
Kombineret med den mere frivillige tilgang kan regeringen overveje at stille krav til virksomhederne
om at være mere aktive i integration af personer med nedsat arbejdsevne, for eksempel
gennem kvoteordninger, og klausuler. Der kunne sættes fokus på den forebyggende indsats,
eventuelt ved at øge Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenestens muligheder for at
intervenere på arbejdspladserne. At sætte fokus på fastholdelse af allerede ansatte som en metode
til at hindre udstødning og dermed mindske antallet af de personer, der skal integreres.
Benchmarking af virksomheder, både i forhold til forebyggelse, fastholdelse og integration,
kan være en mulighed for at øge opmærksomheden på området, hvorfor der bør arbejdes med
at udvikle indikatorer, som der kan måles på. Ulempen ved stokkemetoder er, at de risikerer at
hæmme solidariteten, hvorimod metoder der tager afsæt i frivillighedsprincippet i højere grad
ser ud til at fremme solidariteten med de personer, der skal integreres.
154