5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

ejdskraft. De institutionelle omgivelser lægger derved at pres på den enkelte virksomhed og virksomhedernes integrationsindsats medvirker til et socialt image over for de institutionelle omgivelser. Den offentlige virksomhed har især stærke institutionelle omgivelser i kraft af et tæt samarbejde med de lokale kommuner og de sociale værdier som samarbejdsparternes professioner står for. Den familiedrevne og den industrielle virksomhed er mere påvirket af deres synlighed i lokalsamfundet. Servicevirksomheden er hovedsagelig påvirket af behovet for at kunne rekruttere og fastholde god arbejdskraft og af kundernes krav om effektivitet og god service, som derfor kun i mindre grad påvirker virksomheden til at tage socialt ansvar. Trods stærke institutionelle omgivelser er det dog stadig et personligt valg, hvor meget virksomhedslederne vælger at prioritere en integrationsindsats og at efterleve påvirkningerne fra de institutionelle omgivelser. Undersøgelsen bekræfter derimod ikke, at det beskæftigelsespolitiske skifte fra welfare til workfare har påvirket holdningerne til, at ledige med nedsat arbejdsevne skal tage et større ansvar for deres egen situation og presses ind på arbejdsmarkedet ved at sænke de offentlige ydelser. Det kan derfor tyde på, at den del af workfarestrategien hovedsageligt foregår på diskursivt niveau. Derimod kan det se ud til, at workfarestrategien har fremmet holdningerne til, at ledige med nedsat arbejdsevne skal have en chance for at vise, hvad de kan præstere på arbejdsmarkedet i forhold til deres arbejdsevne og kvalifikationer. Ud fra virksomhedernes handlinger er der dog kun plads til en begrænset del af de marginaliserede. 8.2.3. Markedsvilkårene Undersøgelsen bekræfter, at perioder med hårdere markedsvilkår og en skærpet konkurrence mellem virksomhederne giver vanskeligere forudsætninger for at integrere ledige med nedsat arbejdsevne på de private virksomheder. Derimod ser det ud til, at den offentlige virksomhed på grund af mange års erfaringer med at udføre arbejdet inden for snævre økonomiske rammer, har tradition for og nærmest er afhængig af at integrere løntilskudspersoner for at sikre bedre normeringer. Meget tyder desuden på, at hvis arbejdsløsheden atter stiger, vil solidariteten både hos ledelsen, medarbejderne og tillidsrepræsentanterne først og fremmest omfatte ledige, der har mindre begrænsninger i arbejdsevnen. De kan lettere betragtes som ligestillede, leve op til funkti- 147
onsduelighedsnormen på arbejdspladsen, give fordele for virksomheden og virksomheden kan fortsat profilere sig som en socialt ansvarlig arbejdsplads. Det løntilskud, der følger med integration af ledige uden nedsat arbejdsevne, er dog kun midlertidigt, hvilket kan have betydning for, om de sikres varig ansættelse. Samtidig viser undersøgelsen, at solidariteten rækker længere, når de marginaliserede først er integreret på virksomheden og er blevet en del af fællesskabet. Det tyder på, at kollegaerne også i nedgangstider vil stå sammen for at beskytte de svageste på arbejdspladsen. 8.2.4. Medarbejdernes handlerum Medarbejderne på de fire virksomheder har et meget forskelligt handlingsrum til at tage hensyn til de integreredes nedsatte arbejdsevne. Handlingsrummet bestemmer, hvor meget en integreret person med nedsat arbejdsevne belaster kollegaerne eller begrænser kollegaernes produktivitet. Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem medarbejdernes handlerum og deres solidaritet, idet et stort handlingsrum fremmer overskudssolidariteten, mens et begrænset handlingsrum hæmmer den. Derimod fremmer et begrænset handlerum en overlevelsessolidaritet mellem medarbejderne, der står tættere sammen overfor ledelsen. Hvis integrationsindsatsen tilrettelægges, så den belaster de øvrige medarbejdere mindst muligt, fremmes solidariteten med de integrerede. Både produktionsforholdene, opgavens karakter og de integreredes jobfunktioner har betydning for medarbejdernes handlerum. Når opgaven er socialt arbejde eller som på servicevirksomheden er en service leveret direkte overfor kunden, medfører integration for eksempel i højere grad en belastning for kollegaerne. På den industrielle virksomhed medfører integrationsindsatsen ikke en belastning for medarbejderne i produktionen, blandt andet fordi de integrerede ansættes til specielle opgaver. Arbejdet foregår stort set i samme tempo uanset andre kollegaerne arbejdsevne. På den familiedrevne virksomhed kan integrationen af ledige med nedsat arbejdsevne medføre en belastning. Belastningen begrænses dog af, at medarbejderne har en stor medbestemmelse i arbejdets tilrettelæggelse og accept fra ledelsen om at tage de nødvendige hensyn, det vil sige en medbestemmelse knyttet til et stort handlerum til at tage de nødvendige hensyn. Der er således forskellige organisatoriske løsninger for at øge medarbejdernes handlerum. 148
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18:
nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20:
Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22:
konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24:
særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26:
tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28:
Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30:
underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32:
daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34:
Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36:
virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38:
Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40:
heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42:
og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44:
ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47:
5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49:
værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51:
5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53:
og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55:
5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57:
sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59:
Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61:
at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63:
6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65:
vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67:
dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69:
i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71:
6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73:
markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75:
Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77:
giver det danske trepartssamarbejde
Page 78:
hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82:
• I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84:
På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86:
skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88:
og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90:
7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92:
Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94:
På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96:
Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120: Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122: Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124: læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126: ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128: Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130: med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132: og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134: arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136: 7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138: Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140: Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142: Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144: personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146: sagelig den konventionelle solidari
Page 147: virksomhedsinterne forhold har deri
Page 151 and 152: at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154: med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156: at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158: ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160: we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162: Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164: Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166: Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168: - overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170: 168
Page 173 and 174: Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176: 174
Page 179 and 180: - overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?