5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

konsensus mellem ledelse og medarbejdere; forhold der mere sandsynligt kendetegner mindre end store familiedrevne virksomheder. Integrationsindsatsen medfører desuden en minimal belastning af medarbejderne og skaber derfor ikke den samme modsætning mellem den mere refleksive solidaritet med ledige med nedsat arbejdsevne og den konventionelle med de allerede ansatte kollegaer som på den offentlige virksomhed. Den industrielle virksomhed integrerer først og fremmest ledige med nedsat arbejdsevne i nyoprettede og særlig tilrettelagte jobfunktioner. Integrationsindsatsen belaster derfor ikke de øvrige kollegaer, hvorved dilemmaet mellem medarbejdernes solidaritet med de marginaliserede og med de allerede ansatte kollegaer mindskes. Indsatsen er knap så omfattende som på den offentlige og den familiedrevne virksomhed, hvilket kan skyldes at virksomheden har færre erfaringer med integration. Der er dog en stor åbenhed for at integrere flere i fremtiden, som underbygges af et stort personligt engagement i integrationsindsatsen hos både ledelsesrepræsentanten og tillidsrepræsentanten. Der er således overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes holdninger til integrationsspørgsmål, mens der ses en divergens mellem deres holdninger og den faktiske indsats. Servicevirksomheden står foran en omstillingsproces og ledelsen giver udtryk for, at de i den forbindelse vil prioritere integrationsindsatsen. Ledelsen er positiv over for, at integrere ledige med nedsat arbejdsevne, men har endnu kun begrænsede erfaringer. Holdningerne til en integrationsindsats er dog først og fremmest præget af virksomhedens fordele ved integration og derfor kun i begrænset omfang af solidaritet med de marginaliserede. Til forskel fra de andre virksomheder har ledelsen på denne virksomhed ikke et personligt engagement i integrationsproblematikken. Det betyder, at medarbejderne ikke har diskuteret integrationsspørgsmålet eller erfaringer med integration på virksomheden, hvilket ser ud til at være årsagen til en mere begrænset refleksiv solidaritet med de marginaliserede på denne virksomhed. 8.2. Hvad fremmer og hæmmer solidariteten på virksomhederne? Undersøgelsen har vist, at der er en række ydre påvirkninger og virksomhedsinterne forhold, der henholdsvis fremmer og hæmmer solidariteten over for ledige med nedsat arbejdsevne og som derfor medfører, at solidariteten er forskellig på virksomhederne. De ydre forhold påvirker først og fremmest ledelsen og har en mere indirekte betydning for medarbejderne. De 145
virksomhedsinterne forhold har derimod en mere direkte betydning for medarbejdernes solidaritet. 8.2.1. Udviklingen mod mere moderne produktionsformer De private virksomheder er særlig påvirket af globaliseringen, konkurrencen og den teknologiske udvikling. Udviklingen medfører, at produktionen i højere grad automatiseres og udvikles løbende og at der derved stilles der større krav til arbejdskraftens uddannelsesmæssige baggrund, kvalifikationer og kompetencer. Denne udvikling hæmmer solidariteten med ledige med nedsat arbejdsevne, da integration i højere grad begrænser virksomhedens egeninteresser. Undersøgelsen bekræfter således, at udviklingen mod mere moderne produktionsformer begrænser solidariteten og integrationsmulighederne med de marginaliserede. Dette billede er dog ikke entydigt, for samtidig er der en tendens til, at de moderne produktionsformer på grund af en større fleksibilitet skabe en større rummelighed for personer med nedsat arbejdsevne på virksomhederne. Fleksibiliteten opstår blandt andet ved, at arbejdet bliver mindre fysisk belastende, at medarbejderne får øget indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og at der skabes bedre muligheder for at sammensætte arbejdsfunktionerne, så de matcher den enkelte medarbejders arbejdsevne. Den offentlige virksomhed er først og fremmest presset af nedskæringer og af at skulle udføre en tilstrækkelig god service indenfor begrænsede ressourcer. Integrationsmulighederne på denne virksomhed er derfor også præget af større krav til arbejdsstyrken. Modsat fremmer presset integrationsmulighederne, da virksomheden ser en mulighed for at øge normeringen via tilskudsordningerne. 8.2.2. De institutionelle omgivelser Virksomhedernes institutionelle omgivelser har også en positiv indflydelse på virksomhederne, når de institutionelle omgivelser er præget af regeringens kampagne om virksomhedernes sociale ansvar. Kampagnen har således bidraget til at skabe en legitim og forbilledlig status omkring virksomhedernes sociale ansvar og dermed i virksomhedernes institutionelle omgivelser. Virksomhedslederne er alle bevidst om betydning af et socialt image og den ”goodwill”, som det kan medføre fra kunder, samarbejdspartnere, lokalsamfund og potentiel ar- 146
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18:
nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20:
Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22:
konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24:
særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26:
tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28:
Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30:
underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32:
daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34:
Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36:
virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38:
Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40:
heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42:
og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44:
ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47:
5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49:
værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51:
5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53:
og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55:
5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57:
sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59:
Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61:
at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63:
6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65:
vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67:
dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69:
i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71:
6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73:
markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75:
Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77:
giver det danske trepartssamarbejde
Page 78:
hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82:
• I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84:
På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86:
skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88:
og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90:
7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92:
Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94:
På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120: Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122: Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124: læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126: ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128: Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130: med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132: og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134: arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136: 7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138: Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140: Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142: Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144: personlige engagement i forhold til
Page 145: sagelig den konventionelle solidari
Page 149 and 150: onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152: at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154: med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156: at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158: ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160: we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162: Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164: Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166: Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168: - overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170: 168
Page 173 and 174: Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176: 174
Page 179 and 180: - overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?