5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

8. Konklusion I dette kapitel besvarer vi undersøgelsens problemformulering og vurderer, hvordan solidariteten på arbejdsmarkedet ser ud og hvor langt den rækker i forhold til integration af personer med nedsat arbejdsevne på virksomhederne. Først ser vi på, hvordan solidariteten på arbejdsmarkedet ser ud hos henholdsvis ledelsen og medarbejderne på forskellige virksomhedstyper og i hvilken udstrækning denne solidaritet har betydning for integration af ledige med nedsat arbejdsevne. Herunder vurderer vi, i hvilket omfang tillidsrepræsentanternes faglige strategi omfatter de marginaliserede. Dernæst ser vi på, hvilke ydre påvirkninger og virksomhedsspecifikke vilkår, der fremmer eller hæmmer solidariteten på virksomhederne. Undersøgelsen bygger på fire virksomheder, der har vist sig som fire forskellige virksomheder med hver deres særegne forhold med betydning for solidaritet og integration. Virksomhederne betegnes som den offentlige virksomhed, den familiedrevne virksomhed, den industrielle virksomhed og servicevirksomhed. Betegnelserne er givet ud fra de centrale forhold, der kan have betydning for solidaritet og integration på andre tilsvarende virksomheder. Forskellene mellem virksomhederne er skitseret i model 1 under afsnit 7.1. om beskrivelser af de fire virksomheder. 8.1. Hvordan er solidariteten på virksomhederne? På alle fire virksomheder udvises der solidaritet med ledige med nedsat arbejdsevne. Solidaritetens form og omfang varierer dog mellem de forskellige virksomheder og mellem ledelsesrepræsentanterne, medarbejderne og tillidsrepræsentanterne. 8.1.1. Ledelsens solidaritet Ledelsesrepræsentanternes holdninger er generelt kendetegnet ved den vertikale solidaritet, idet de i et eller andet omfang anerkender, at virksomhederne som den ”stærke” part har moralske forpligtelse over for ledige med nedsat arbejdsevne, som er den ”svage” part. Den reelle integrationsindsats på den enkelte virksomhed afhænger dog i væsentlig grad af ledelsens 141
personlige engagement i forhold til virksomhedernes sociale ansvar og integrationsproblematikkerne. Undersøgelsen viser således en tydelig sammenhæng mellem, om ledelsen har et personligt engagement i de sociale spørgsmål og om deres solidariske holdninger konkretiseres i handlinger, der fører til integration af ledige med nedsat arbejdsevne. Både ledelsens holdninger og ledelsens handlinger tager afsæt i, at integrationsindsatsen skal tilgodese virksomhedens interesser. Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem ledelsen ønske at tilgodese virksomhedens interesser og den måde integrationsindsatsen tilrettelægges på. Generelt er holdningen, at virksomhederne kun skal tage ansvar i det omfang, virksomheden har det nødvendige overskud. Samtidig skal det sociale ansvar tilpasses virksomhedens egne interesser, så indsatsen bedst muligt kan give virksomheden fordele og mindst muligt har negative virkninger på produktionen. Derfor er deres solidaritet med de svage grupper heller ikke ubegrænset, men ekskluderer grupper som psykisk syge, misbrugere og ledige med større sociale problemer. Deres solidaritet er derfor ikke alene kendetegnet som en vertikal solidaritet men også en overskudsolidaritet. Spørgsmålet om, hvor meget virksomhedens sociale ansvar kan ske på bekostning af virksomhedens interesser, varierer dog betydeligt mellem ledelsesrepræsentanterne, hvilket kommer til udtryk i en varieret indsats. Denne problemstilling vender vi tilbage til under afsnit 8.1.4 om virksomhedernes vilkår og solidaritet. 8.1.2. Medarbejdernes solidaritet Medarbejderne udviser først og fremmest en konventionel solidaritet, der bygger på de allerede ansattes fælles interesser og en gensidig ansvarlighed mellem de nærmeste kollegaer eller mellem alle medarbejderne på virksomheden. Medarbejderne giver samtidig udtryk for solidariske holdninger med de marginaliserede. Forud for en integrationsproces anskuer medarbejderne typisk integrationsindsatsen ud fra en mere refleksiv solidaritet, idet de ledige med nedsat arbejdsevne betragtes som en svag gruppe, der skal have den nødvendige hjælp for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Omfanget af medarbejdernes refleksive solidaritet varierer dog fra virksomhed til virksomhed, idet medarbejdere, der inddrages i holdningsdiskussionerne om integration og som har medbestemmelse 142
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18:
nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20:
Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22:
konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24:
særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26:
tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28:
Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30:
underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32:
daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34:
Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36:
virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38:
Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40:
heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42:
og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44:
ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47:
5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49:
værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51:
5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53:
og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55:
5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57:
sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59:
Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61:
at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63:
6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65:
vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67:
dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69:
i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71:
6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73:
markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75:
Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77:
giver det danske trepartssamarbejde
Page 78:
hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82:
• I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84:
På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86:
skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88:
og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90:
7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120: Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122: Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124: læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126: ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128: Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130: med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132: og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134: arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136: 7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138: Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140: Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141: Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 145 and 146: sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148: virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150: onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152: at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154: med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156: at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158: ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160: we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162: Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164: Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166: Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168: - overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170: 168
Page 173 and 174: Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176: 174
Page 179 and 180: - overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?