5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

2. Problemformulering Udgangspunktet for undersøgelsen er, at integrationsindsatsen påvirkes af solidariteten og at solidariteten på den anden side påvirkes af virksomhedernes vilkår. Da virksomhedernes vilkår ændres med globaliseringen, konkurrencen og den teknologiske udvikling, ændres således også vilkårene for solidariteten på arbejdsmarkedet og dermed for integrationsindsatsen. Den arbejdende befolknings solidaritet kan desuden være påvirket af, hvordan virksomhederne og fagforeningerne ser deres rolle og ansvar i integrationsindsatsen og af den beskæftigelsespolitiske diskurs. Vi forventer, at udviklingen mod mere moderne produktionsformer og det beskæftigelsespolitiske skifte fra welfare til workfare påvirker solidariteten, så mulighederne for at integrere personer med nedsat arbejdsevne begrænses. Vi undersøger derfor, hvordan solidariteten på arbejdsmarked ser ud og hvor langt den rækker i forhold til integration af personer med nedsat arbejdsevne på virksomhederne. Undersøgelsen skulle være foretaget på virksomheder, der enten kunne karakteriseres med en overvejende moderne eller med en overvejende traditionel produktion for at få indblik i konsekvenserne af en udvikling mod mere moderne produktionsformer. De virksomheder, der indgår i undersøgelsen, viste sig dog hver især at have særlige karakteristika, der på forskellig måde har betydning for solidariteten og integrationsmulighederne. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dennes særlige forhold. 2.1. Antagelser I forlængelse af problemformuleringen har vi nogle antagelser, som kommer til at fungere som ledetråde i undersøgelsen. • Produktionsforholdene på den enkelte virksomhed påvirker solidariteten. • Nye skillelinier på virksomhederne har betydning for, hvem man solidariserer sig med. Således oplever mange lønmodtagere sig mentalt tættere på ledelsen og føler sig dermed loyale og solidariske med virksomheden. 11
12 • Markedsvilkår, som globaliseringen, konkurrencen, individualiseringen og den teknologiske udvikling påvirker solidariteten på den enkelte virksomhed. • Det politiske skifte fra welfare til workfare påvirker solidariteten, så den arbejdende befolkning i højere grad forventer, at personer med nedsat arbejdsevne selv tager ansvar for at komme i arbejde. • Selv om fagbevægelsen har en forventning om, at tillidsrepræsentanten skal være dynamo i forhold til integrationsindsatsen på den enkelte virksomhed, ser tillidsrepræsentanten det ikke som sit ansvarsområde. 2.2. Opgavens disposition I kapitel 3 redegør vi for den kritiske realisme, som er undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt, og for undersøgelsens fokus og fremgangsmåde, herunder hvordan empiri og teori spiller sammen. Vi præsenterer de forskellige metodiske valg, som vi har foretaget undervejs i undersøgelsen og diskuterer de problemstillinger, som det rejser. I kapitel 4 diskuterer vi, hvilke former for solidaritet, der skal være til stede på arbejdspladserne, for at integrere personer med nedsat arbejdsevne og vi operationaliserer solidaritetsbegrebet i forhold til ledelsen, medarbejderne og tillidsrepræsentanten som afsæt for den kvalitative undersøgelse. Diskussionerne tager udgangspunkt i forskellige teorier og undersøgelser om solidaritet, herunder Søren Juuls undersøgelse af solidaritet i det senmoderne samfund, Niels Finn Christiansens diskussion af solidariteten i velfærdssamfundet, Emilie Durkheims teori om solidaritetens udvikling som konsekvens af det arbejdsdelte samfund samt Jodi Deans teori om forskellige solidaritetsformer, der lever side om side. Derudover inddrager vi resultaterne af forskellige undersøgelse om virksomhedernes sociale ansvar, herunder Socialforskningsinstituttets årlige undersøgelse om udviklingen af det sociale ansvar og CASA´s årsrapporter om antallet af forskellige grupper uden for arbejdsmarkedet. I kapitel 5 diskuterer vi spørgsmålene, om hvem der skal integreres, hvordan de skal integreres og hvilke problemstillinger og barrierer, der er i forbindelse med integrationsprocesserne. Med udgangspunkt i Lilli Zeuners sondring mellem integration på systemniveau og den sociale integration på aktørniveau forholder vi os til de problemer, der er på virksomhedsniveau
Page 1 and 2: Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4: 5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6: 4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8: Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10: I vores tidligere projekt ”Græns
Page 14: såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18: nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20: Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22: konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24: særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26: tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28: Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30: underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32: daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34: Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36: virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38: Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40: heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42: og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44: ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47: 5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49: værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51: 5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53: og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55: 5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57: sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59: Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61: at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63:
6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65:
vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67:
dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69:
i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71:
6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73:
markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75:
Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77:
giver det danske trepartssamarbejde
Page 78:
hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82:
• I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84:
På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86:
skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88:
og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90:
7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92:
Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94:
På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96:
Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98:
forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100:
til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102:
solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104:
og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106:
tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108:
en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110:
virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112:
Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114:
”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116:
delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117 and 118:
Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 119 and 120:
Servicevirksomheden er i højere gr
Page 121 and 122:
Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124:
læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126:
ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128:
Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130:
med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132:
og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134:
arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136:
7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138:
Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140:
Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142:
Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144:
personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146:
sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148:
virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150:
onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152:
at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154:
med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156:
at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158:
ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160:
we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162:
Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164:
Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166:
Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168:
- overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?