5. Integration på arbejdsmarkedet

engageret og at have en høj arbejdsmoral. Medarbejderne er dog rede til at tage et vist hensyn,
såfremt det ikke medfører en øget belastning.
Sammenfattende er virksomheden præget af, at der ikke er erfaringer med at integrere personer
med nedsat arbejdsevne. Det skaber dels en skepsis i forhold til om målgruppen for integrationsindsatsen
kan matche jobfunktioner i virksomheden og dels om kollegaerne kan acceptere
personer med nedsat arbejdsevne. Medarbejderne giver udtryk for usikkerhed og afstandtagen
til personer med problemer, som de hverken har kendskab til eller erfaring for at
håndtere. Det ser ud til, at funktionsduelighedsnormen om at være selvstændig, engageret,
kundeorienteret og at have en høj arbejdsmoral sætter grænsen for, hvem der kan integreres på
virksomheden.
7.5.1. Sammenfatning
Sammenfattende viser analysen, at aktiveringsdiskursens budskab om, at arbejdsmarkedsintegrationen
skal prioriteres frem for en mere passiv hjælp, tilsyneladende har vundet gehør i tre
af de fire virksomheder. Såvel ledelse som medarbejdere giver udtryk for, at det er vigtigt for
mennesker at have et arbejde og at alle, der ønsker det, skal have en chance for at få at komme
på arbejdsmarkedet. Deres holdninger er i stor udstrækning præget af, at målet med aktivering
er empowerment frem for disciplinering. Det er det enkelte menneske, der er i centrum for
overvejelserne på virksomhederne om integrationsindsatsen og ikke samfundsøkonomien og
der er en udpræget solidarisk holdning til, at alle skal have mulighed for at vise, hvad de dur
til. Det empiriske materiale bekræfter således ikke antagelsen, om at skiftet i beskæftigelsespolitikken
begrænser solidariteten ved, at personer med nedsat arbejdsevne selv har ansvaret
for at komme i beskæftigelse. Derimod er det en mere udbredt holdning, at mennesker skal
have hjælp og muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der er dog en tendens til,
at den ledige skal vise vilje, engagement og motivation til at arbejde. Hverken ledelsen eller
medarbejderne skelner således mellem ”værdigt eller uværdigt trængende” ledige men derimod
mellem ”arbejdsvillige” og ”ikke-arbejdsvillige” og det er kun de ”arbejdsvillige”, der
skal have hjælp og chancer på arbejdsmarkedet. Det fremgår derimod ikke af det empiriske
materiale, hvilken form for hjælp de ”ikke-arbejdsvillige” skal tilbydes.
125