5. Integration på arbejdsmarkedet

hed, for at virksomheden kan få et indtryk af, om personen passer ind i jobbet og i virksomheden
som helhed. Ledelsens erfaring med arbejdsprøvning af misbrugere, kontanthjælpsmodtagere
og psykisk syge betyder, at der er en vis skepsis i forhold til at integrere denne
gruppe. Målet er, at de integrerede skal tilbydes meningsfyldt arbejde og inden for kortere tid
indgå på samme betingelser som øvrige ansatte.
Medarbejdernes holdninger har hovedsagelig afsæt i positive erfaring med at integrere personer
med nedsat arbejdsevne. De forventer, at virksomhederne yder en særlig indsats og påtager
sig ansvaret for, at der sker en optimal integration. Det ses især hos tillidsrepræsentanten,
der i sine handlinger viser et ansvar for at skabe de bedste betingelser for, at personer med
nedsat arbejdsevne kan få permanent beskæftigelse. Medarbejderne ser den integreredes kompetencer
som afgørende for, at integration kan lykkes. Arbejdet anses for at være identitetsskabende
og arbejdsopgaverne skal tilrettelægges, så de både er en udfordring og den ledige
samtidig kan honorere dem. Medarbejdernes holdning er, at staten ikke alene kan løfte ansvaret
for at få de marginaliserede i arbejde og da alle skal have en chance på arbejdsmarkedet,
skal virksomheden skabe rammerne for, at de kan indgå på lige fod med andre medarbejdere.
” De [integrerede] skal være bevidst om, at det her er en chance for at få en ny form
for socialt liv. Jeg tror ikke de skal kikke så meget på pengene i første omgang. Ellers
tror jeg, de dør hen i medynk – og det er den forkerte spiral.”
(tillidsrepræsentant)
Der skal ikke tages for store hensyn, da dette er et udtryk for, at de ikke har fundet det rette
arbejdsområde. Ligestilling med de øvrige kollegaer vejer tungt. Medarbejderne giver ikke
udtryk for en grænse i forhold til, hvilke grupper der kan arbejde på virksomheden, men de
integrerede skal være interesseret i at arbejde og i at blive en del af virksomhedens kultur
Sammenfattende er der på virksomheden en holdning til, at arbejdsmarkedsintegration medfører
integration i samfundet, da arbejdet betragtes som identitetsskabende og arbejdsfællesskabet
som en central faktor i menneskers liv. Ansvaret for, at personer med nedsat arbejdsevne
integreres på arbejdsmarkedet, kan ikke pålægges staten alene, men virksomhederne må tage
sin del af ansvaret, dog med økonomisk støtte fra staten. Personer med nedsat arbejdsevne
skal have lyst og vilje til at yde noget. Ledelsen og kollegaerne skal til gengæld skabe de rette
betingelser for, at det kan lade sig gøre. Både overordnet og mere konkret betragtes ansættelse
af personer med nedsat arbejdsevne som en moralsk forpligtelse for virksomhederne. De ledi-
123