5. Integration på arbejdsmarkedet

at denne diskurs har en effekt på ledelsens og de ansattes solidaritet overfor personer med
nedsat arbejdsevne. I dette afsnit ser vi derfor på, om der på virksomhederne er en opfattelse
af, at ledige med nedsat arbejdsevne selv skal bære ansvaret for deres ledighedssituation.
Konsekvensen heraf kan være, at virksomhederne kun integrerer personer, der selv viser vilje
og initiativ for at arbejde. Gennem den politiske diskurs har regeringen netop understreget, at
de lediges muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet afhænger af deres motivation
og vilje til selv at gøre noget. De skal derfor tage et større ansvar for deres eget liv og via deres
frie og autonome valg at sørge for at vende tilbage til arbejdslivet. Spørgsmålet er, om
ledelsen og medarbejderne på arbejdspladserne differentierer mellem ”værdig” og ”uværdigt
trængende” og om denne sondring påvirker ledelsen og medarbejderne i forhold til, hvem de
opfatter sig moralsk forpligtet til at tage et ansvar over for.
Den offentlige virksomhed: På denne virksomhed kan vi se, at såvel ledelse som medarbejdere
har en opfattelse af, at virksomheden kun skal integrere ledige, der viser vilje og er interesseret
i at arbejde. Både ledelsen og medarbejdere har kendskab til regeringens kampagne
om virksomhedernes sociale ansvar og finder det rigtigt, at virksomhederne skal tage et ansvar
i forhold til de marginaliserede, da staten ikke alene kan løfte ansvaret for denne gruppe.
Deres holdninger er desuden begrundet i, at alle kan komme i en tilsvarende situation og at
ingen derfor er selvforskyldt ledige. Virksomheden har dog udelukkende integreret ledige
med problemer af fysisk karakter. Såvel ledelsen som medarbejderne mener ikke, at virksomheden
kan integrere personer med psykiske vanskeligheder eller med belastende sociale problemer.
De ansatte bruger sig selv som værktøj i arbejdet og derfor skal de integrerede have et
menneskeligt og psykisk overskud. For medarbejderne er det et ultimativt krav til nye kollegaer.
For ledelsen er den primære årsag til arbejdsløshed, at nogle ledige ikke får en reel chance for
at få et arbejde, da der ikke er arbejde nok. Problemet er ikke de lediges manglende kompetencer,
motivation eller vilje, men derimod at der ikke er plads til alle på arbejdsmarkedet og
de, der har en adfærd eller udseende, der adskiller fra de øvrige ansatte vil stå bagerst i køen.
Omvendt mener ledelsen, at virksomheden ikke skal tage ansvar for ledige, der ikke er motiveret
for at arbejde.
119