5. Integration på arbejdsmarkedet

Recommendations

Info

grere ledige med nedsat arbejdsevne på de private virksomheder. Integrationsindsatsen forudsætter et økonomisk og personligt overskud og dermed en overskudssolidaritet hos virksomhedsledelsen i de private virksomheder. Derimod ser det ud til, at den offentlige virksomhed på grund af mange års erfaringer med at udføre arbejdet inden for snævre økonomiske rammer, har tradition for og nærmest er blevet afhængig af at integrere løntilskudspersoner for at sikre bedre normeringer. Integrationsindsatsen på den offentlige virksomhed baserer sig således til dels på en form for overlevelsessolidaritet. Derudover er der også mere virksomhedsspecifikke og personafhængige forhold, der har betydning for, hvordan den enkelte virksomhed er blevet påvirket af regeringens kampagne om virksomhedernes sociale ansvar. Alle fire virksomheder har i større eller mindre grad taget kampagnen om virksomhedernes sociale ansvar til sig, men motivet for at ”adoptere” konceptet og tilpasningen til organisationen varierer mellem virksomhederne, hvorfor konceptet formes efter den enkelte virksomheds behov og interesser. Virksomhedsledelsen i alle fire virksomheder forholder sig til det sociale ansvar ud fra en vertikal solidaritet, hvor de giver udtryk for, at virksomheden har et ansvar for at afhjælpe den samfundsmæssige opgave med at integrere de marginaliserede på arbejdsmarkedet. Men de er alle motiveret af forskellige egeninteresser. Den offentlige virksomhed og servicevirksomheden ser ud til først og fremmest at være motiveret af behovet for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Den familiedrevne og den industrielle virksomhed ser derimod ud til først et være blevet opmærksom på konceptet, for derefter at tilpasse det til organisationen som en løsning på nogle forskellige forhold. Derudover ser det ud til, at virksomhederne har forskellige institutionelle omgivelser både med hensyn til styrke og de centrale værdier, som prioriteres, og dermed præger virksomhederne forskelligt. Både den offentlige virksomhed, den familiedrevne og den industrielle virksomhed ser ud til at have stærke institutionelle omgivelser i kraft af synlighed i lokalsamfundet og et tæt samarbejde med de lokale kommuner. Den offentlige virksomhed er desuden præget af de værdier, som professioner og fag hos samarbejdsparterne står for, og den familiedrevne og den industrielle virksomhed er desuden præget af de virksomheder og kunder, som deres produktion og salg er afhængig af. Værdierne i deres institutionelle omgivelser påvirker således virksomhederne til en større vertikal solidaritet. 117
Servicevirksomheden er i højere grad præget af de tekniske effektivitetskrav, der tilpasser organisationens proces og struktur til de tekniske omgivelser for at sikre en effektiv produktion, hvilket i sig selv kan være en barriere for integration af svage ledige. De har dog set et behov for at kunne fastholde og tiltrække velkvalificeret arbejdskraft og profilere et socialt ansvar overfor kunderne, hvorfor virksomhedens institutionelle omgivelser er aktuelt ansatte og potentiel arbejdskraft og kunderne. Dette fremmer behovet for at fremvise en socialt ansvarlig arbejdsplads og ser ud til at kunne fremme den vertikale solidaritet. Den teknologiske udvikling, konkurrencevilkår og de økonomiske rammer har først og fremmest indflydelse på virksomhedsledelsen, mens medarbejdernes solidaritet i højere grad er præget af de virksomhedsinterne forhold som for eksempel handlingsrummet, medbestemmelse og medinddragelse, hvilket vi har gennemgået i tidligere afsnit. Det tyder dog også på, at medarbejderne i et eller andet omfang er præget af de personlige erfaringer og kampagnen. Markedsvilkårene og virksomhedens institutionelle omgivelser påvirker virksomhederne forskelligt og alle virksomhederne er udsat for påvirkninger, der både fremmer og hæmmer solidariteten på forskellig vis. Derfor må der forventes en meget varieret integrationsindsats på virksomhederne både i omfang og indhold. Som vi tidligere har set medfører markedsvilkårene generelt, at virksomhederne udvikler sig mod mere moderne produktionsformer, hvilket øger kravene til arbejdsstyrken og dermed risikerer at hæmme solidariteten. Modsat har kampagnen om virksomhedernes sociale ansvar øget interessen og lagt et pres på virksomhederne og påvirket holdningerne, blandt andet gennem virksomhedernes institutionelle omgivelser. Det empiriske materiale bekræfter, at flere markedsstyrede velfærdsydelser dels kan skabe større solidaritet, men også risikere at skabe en større ulighed, da ydelserne bliver afhængig af de lokale virksomheders indsatser, som varierer. 7.5. Aktiveringsdiskursens betydning for solidariteten Med aktiveringsdiskursen er der, som vi har diskuteret i kapitel 5 om integration større fokus på, at barriererne for integration i højere grad skal søges hos de ledige selv frem for på arbejdsmarkedet. Blandt andet er der fokus på, om de ledige besidder de kvalifikationer, som virksomhederne efterlyser og om de er tilstrækkelig aktiv arbejdssøgende. Vores antagelse er, 118
Page 1 and 2:
Integration på arbejdsmarkedet - h
Page 3 and 4:
5.2. Målgruppen for integrationsin
Page 5 and 6:
4 Bilag 2: Interviewguide - kollega
Page 7 and 8:
Selv om integrationsindsatsen er af
Page 9 and 10:
I vores tidligere projekt ”Græns
Page 12 and 13:
2. Problemformulering Udgangspunkte
Page 14:
såvel som overordnet samfundsnivea
Page 17 and 18:
nermark mv.:1997:177). Derimod mene
Page 19 and 20:
Ud over den teoretiske forforståel
Page 21 and 22:
konsekvenser de stadig stigende kra
Page 23 and 24:
særskilt taget temaer op om deres
Page 25 and 26:
tering er på baggrund af identifik
Page 27 and 28:
Ansvaret og opgaven med at integrer
Page 29 and 30:
underlagt en ”kollektiv bevidsthe
Page 31 and 32:
daritet, hvor arbejdspladserne skal
Page 33 and 34:
Torfing - om den danske aktiverings
Page 35 and 36:
virksomhed er personbundet, sålede
Page 37 and 38:
Lønmodtagere med megen erfaring me
Page 39 and 40:
heder er pålagt at tage et større
Page 41 and 42:
og dermed ekskluderende i sin form.
Page 43 and 44:
ejdsevne på arbejdsmarkedet. Solid
Page 46 and 47:
5. Integration på arbejdsmarkedet
Page 48 and 49:
værk, der hverken knytter sig til
Page 50 and 51:
5.2.1. Konjunkturernes betydning fo
Page 52 and 53:
og a-kasser til at sadle om med hen
Page 54 and 55:
5.3. Vejen ind på arbejdsmarkedet
Page 56 and 57:
sygdom. I Danmark er velfærd kun i
Page 58 and 59:
Når den traditionelle fremstilling
Page 60 and 61:
at virksomhederne ”skubber” pro
Page 62 and 63:
6. Nationale og internationale påv
Page 64 and 65:
vilkår på det globale marked og s
Page 66 and 67:
dernes moralske forpligtelser end d
Page 68 and 69: i hvem der betaler og hvem der modt
Page 70 and 71: 6.2.3. På vej mod velfærdsplurali
Page 72 and 73: markedspension. At bevægelsen fort
Page 74 and 75: Sammenfattende risikerer en bevæge
Page 76 and 77: giver det danske trepartssamarbejde
Page 78: hold viser nogle af de påvirkninge
Page 81 and 82: • I afsnit 7.3. belyses antagelse
Page 83 and 84: På baggrund af virksomhedsbeskrive
Page 85 and 86: skabet højt og der er et formalise
Page 87 and 88: og de ansatte begrænset, men virks
Page 89 and 90: 7.2. Produktionsforholdenes betydni
Page 91 and 92: Ledelsen og medarbejderne er enige
Page 93 and 94: På denne virksomhed ser vi sålede
Page 95 and 96: Medarbejderne accepterer at give en
Page 97 and 98: forbedre muligheden for at fasthold
Page 99 and 100: til ufaglærte og større kvalifika
Page 101 and 102: solidaritet mellem kollegaerne og s
Page 103 and 104: og mellem ledergruppen og de enkelt
Page 105 and 106: tionspolitik. Det kan blandt andet
Page 107 and 108: en reel chance på arbejdsmarkedet.
Page 109 and 110: virksomheden end de andre virksomhe
Page 111 and 112: Der ser ud til, at ledelsen har tag
Page 113 and 114: ”Egentlig tror jeg, at det er ble
Page 115 and 116: delsen og de ansatte anses samtidig
Page 117: Sammenfattende er servicevirksomhed
Page 121 and 122: Medarbejdernes overordnede holdning
Page 123 and 124: læner sig meget op ad hinanden, se
Page 125 and 126: ge har ansvar for at vise vilje og
Page 127 and 128: Når ledelsen og medarbejderne bliv
Page 129 and 130: med nedsat arbejdsevne skal have sa
Page 131 and 132: og arbejdsvilkår som andre nyansat
Page 133 and 134: arbejdspladsen. Selv om kollegaerne
Page 135 and 136: 7.7.1. Personlige kompetencer På a
Page 137 and 138: Sammenfattende ser vi, at både led
Page 139 and 140: Sammenfattende ser det ud til, at l
Page 141 and 142: Sammenfattende ser vi på de fire v
Page 143 and 144: personlige engagement i forhold til
Page 145 and 146: sagelig den konventionelle solidari
Page 147 and 148: virksomhedsinterne forhold har deri
Page 149 and 150: onsduelighedsnormen på arbejdsplad
Page 151 and 152: at integrerede skal have overenskom
Page 153 and 154: med. Eventuelt kan integrationsforl
Page 155 and 156: at få flere personer med nedsat ar
Page 157 and 158: ses unødigt, hvis deres velfærd b
Page 159 and 160: we discuss which groups, which shou
Page 161 and 162: Damgaard, Bodil (2000): Kommunerne,
Page 163 and 164: Ploug, Niels (2002): Velfærd i Eur
Page 165 and 166: Erfaringer - handlinger 164 Hvis de
Page 167 and 168: - overlevelses- eller overskudssoli
Page 169 and 170:
168
Page 171 and 172:
Erfaringer - handlinger 170 Hvis de
Page 173 and 174:
Hvilke krav stiller I til dem, der
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Erfaringer - handlinger 176 Hvis de
Page 179 and 180:
- overlevelses- eller overskudssoli
show all

5. Integration på arbejdsmarkedet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?