5. Integration på arbejdsmarkedet

”Egentlig tror jeg, at det er blevet nemmere, fordi det er et fænomen, som man har
talt om. Bare det at den problematik om flere i arbejde har været på tapetet i 5 - 6 år
eller mere, gør at det kommer ind i folks bevidsthed.”
(ledelsesrepræsentant)
Ledelsen har samtidig en forventning om, at en større fleksibilitet i produktionen og arbejdets
organisering vil øge mulighederne for integration. Bedre muligheder for at forskyde arbejdstid
og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, vil øge mulighederne for at tilpasse en begrænset arbejdsevne
til produktionen.
Medarbejderne giver ligeledes udtryk for, at den teknologiske udvikling har øget tempoet og
effektiviteten på virksomheden. Antallet af ufaglærte stillinger daler, både på grund af øgede
uddannelseskrav, men også fordi den enkelte medarbejder mere effektivt udnytter den ”overskudstid”,
der kan være under produktionen; opgaver der tidligere blev varetaget af ufaglærte.
Alligevel udviser medarbejderne en stor solidaritet med de integrerede og bakker op om ledelsens
sociale ansvar. Medarbejderne giver blandt andet udtryk for, at alle virksomheder har
ansvar for at afhjælpe de samfundsmæssige opgaver med at integrere de marginaliserede. Det
ser ud til, at inddragelse af de ansatte i beslutningerne og tilrettelæggelse af integrationsindsatsen
og den tætte dialog mellem ledelsen og de ansatte understøtter, at regeringens kampagne
om virksomhedernes sociale ansvar bedre når ud til de ansatte. Det viser, at det ikke kun er
ledelsens holdninger til integration, der har betydning for kampagnens udbredelse, men også
spørgsmålet om hvordan de ansatte inddrages i processen.
Sammenfattende viser det empiriske materiale, at denne virksomhed påvirkes af markedsvilkårene,
konkurrencen og den teknologiske udvikling, således at arbejdstempo og kravene til
kvalifikationer og effektivitet stiger. På den ene side hæmmer det handlingerne for at integrere
ufaglærte og ledige, der mangler kompetencer, men på den anden side skaber det en fleksibilitet
til at tilpasse en persons arbejdsevne til nogle jobfunktioner. På trods af et generelt behov
for større kvalifikationer udviser både ledelsen og medarbejderne en solidaritet med de
marginaliserede, som kommer til udtryk både i deres holdninger og handlinger, og de ser det
som en pligt i et eller andet omfang at integrere ledige med nedsat arbejdsevne. Det ser ud til,
at ledelsens sociale engagement, blandt andet i det lokale koordinationsudvalg og gennem et
samarbejde med kommunen, sammen med de ansattes inddragelse og medbestemmelse i ar-
112