5. Integration på arbejdsmarkedet

Der eksisterer en klar konventionel solidaritet mellem kollegaerne, der først og fremmest
handler om at sikre lønmodtagerrettighederne over for ledelsen. Den gode dialog og det gode
samarbejde mellem ledelsen og de ansatte gennem formaliserede kanaler er således et udtryk
for, at parterne hver især ønsker at sikre sine interesser, men i et godt samarbejdsklima med
gensidig respekt.
”Vi [ledelsen og medarbejderrepræsentanterne] snakker os ud af tingene, inden der
bliver problemer og inden forhandlingerne skal til at køre hårdt. Så er det rigtigt, at
vi sætter det ned på papir bagefter og så er det kommaer og punktummer, der tæller.
Det er det juridiske sprog. Vi har en forståelse over for hinanden, men hvis der
kommer en ny [chef], så er det skriften, der er afgørende, hvis vi skal i arbejdsretten.”
(tillidsrepræsentant)
Blandt medarbejderne på denne virksomhed kommer den prototypiske arbejdersolidaritet tydeligere
til udtryk end på de andre virksomheder. Den viser sig som en overlevelsessolidaritet,
der skal sikre de ansattes lønmodtagerrettigheder overfor ledelsen.
Medarbejderne udtrykker samtidig en konventionel solidaritet over for de grupper, der står
uden for arbejdsmarkedet. Holdningen er, at arbejdsmarkedet har en forpligtelse til at give de
marginaliserede en chance på arbejdsmarkedet og at tillidsrepræsentanten har en forpligtelse
til at sikre dem de samme rettigheder som andre arbejdstagere. Langt hen ad vejen ser medarbejderne
de marginaliserede som nogle af ”deres egne” og tillidsrepræsentanten ser det som
sin opgave at sørge for, at integrerede ansættes til overenskomstmæssig løn og at arbejdsopgaverne
svarer til kvalifikationerne. De accepterer ikke, at virksomheden profilerer sig på at
være socialt ansvarlige, hvis de samtidig underbetaler de integrerede. De skal tilbydes reelt
arbejde og behandles på lige fod med de øvrige ansatte.
Sammenfattende ser vi på denne virksomhed et medansvar for virksomhedens produktion og
drift, men kun i mindre grad og uden at det har konsekvenser for den konventionelle solidaritet
med ”sine egne”. Tværtimod udviser medarbejderne en typisk arbejdersolidaritet som en
overlevelsessolidaritet, hvor man skal stå sammen for at sikre sine rettigheder. Denne arbejdersolidaritet
omfatter ligestillede uden for arbejdsmarkedet, som skal sikres retten til arbejde
og retten til den nødvendige hjælp. På trods af denne udprægede arbejdssolidaritet ser vi også
en refleksiv solidaritet, der retter sig mod mennesker med nedsat arbejdsevne, som skal have
105