Klik her for at hente materiale (.pdf) - Kræftens Bekæmpelse

Patientstøtte | Kræftens Bekæmpelse 2013 

Dine rettigheder 

som kræftpatient 

– Læs om dine rettigheder 

som kræftpatient eller 

pårørende

Redaktion og tekst: 

Cand. jur. Lars Kofoed 

Kommunikationskonsulent 

Nanna Kathrine Riiber 

Layout: Rumfang 

Foto: Tomas Bertelsen, Colourbox 

Tryk: Zeuner Grafisk as 

1. udgave, juli 1999 

14. udgave, januar 2013 

ISBN 978-87-7064-176-0

Mange kræftpatienter har økonomiske og sociale spørgsmål 

i forbindelse med sygdommen. Mange har aldrig tidligere fået 

hjælp fra det offentlige og er kede af at bede om den – selv om 

de har en klar ret til det. Desuden kan det være vanskeligt at 

finde ud af, hvilken hjælp man kan få, og hvor man skal henvende 

sig. 

I denne pjece kan du danne dig et overblik over dine rettigheder 

som kræftpatient i forhold til arbejde, pension, behandling, 

pleje m.m. Pjecen beskriver de generelle regler og henviser 

til, hvor du kan få yderligere oplysninger. 

Du kan også læse mere på www.cancer.dk, hvor du under 

”Få hjælp og viden” kan finde flere oplysninger. 

1

Indhold 

Sygdom og arbejde 11 

Sygedagpenge 12 

Lønmodtagere 12 

Selvstændige 12 

Hvor meget kan man få i sygedagpenge? 12 

Hvor længe kan man få sygedagpenge? 12 

Supplerende sygedagpenge 13 

Opfølgning på sygedagpenge 13 

Kræftpatienter kan fritages fra jobcentrets opfølgning 14 

Hvordan får man sat opfølgning på standby? 14 

Hvor længe kan man være omfattet af standbyordningen? 14 

Hvordan foregår opfølgningen, når din sag er sat på standby? 14 

Ophør af standbyordningen 14 

Klage 15 

Råd og vejledning om standbyordningen 15 

Supplerende hjælp 15 

Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom 15 

Funktionærers 120dages regel 16 

Revalidering 16 

Fleksjob 16 

Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende 17 

Ledighedsydelse 17 

Fleksydelse 17 

Mistanke om arbejdsskade 18 

Sygdom og pension 21 

Førtidspension 22 

To sæt regler 22 

Førtidspension fra 2003 22 

Hvem kan søge førtidspension? 22 

Hvad kræves der? 22 

3

4 

For at få førtidspension skal din arbejdsevne vurderes 22 

Hvad er pensionens størrelse? 22 

Merudgiftydelse 23 

Hvad er tilskuddets størrelse? 23 

Førtidspension før 2003 23 

Hvilke typer af førtidspension er der? 23 

Invaliditetsydelse – tillæg til lønindtægt 24 

Særlige tilskudsmuligheder til gammel førtidspension 24 

Bistandstillæg 24 

Plejetillæg 24 

Personlige tillæg 24 

Helbredstillæg 24 

Udvidet helbredstillæg 25 

Skånejob – et tilbud til førtidspensionister 25 

Udbetaling af pensionsordninger 26 

Udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom 26 

Gælder ikke alle former for kræft 26 

Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i bekendtgørelsen 26 

Udbetaling af kapitalpension ved varig funktionsnedsættelse 27 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 27 

Forsikring ved kritisk sygdom 27 

Behandling 29 

Frit sygehusvalg 30 

Transport 30 

Tal med din læge om valg af sygehus 30 

Behandlingsgaranti 30 

Maksimale ventetider til besked 30 

Maksimale ventetider til behandling 30 

Individuelle forhold 31 

Henvisning til andet sygehus 31 

Hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for de 

maksimale ventetider 31 

Praktiske forhold i forbindelse med udlandsbehandling 32 

Alternativ, forskningsmæssig og eksperimentel behandling 32 

Afvisning af behandlingstilbud 32

Information om ventetider 32 

Patientkontorerne 32 

Kræftbehandling i udlandet 33 

Højt specialiseret behandling i udlandet 33 

Forsøgsbehandling i udlandet 33 

Behandling i udlandet efter EUretten 34 

Forhåndsgodkendelse 34 

Regionens dækning af dine udgifter 34 

Ansøgning om forhåndsgodkendelse 35 

Klage og erstatning mv. 35 

Transport, ledsagelse og tolkning mv. 36 

Information, råd og vejledning 36 

Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus 

i Danmark 37 

Hvad er eksperimentel behandling? 37 

Her kan man få eksperimentel behandling i Danmark 37 

Hvilke typer eksperimentel behandling tilbydes? 37 

Det Nationale Koordinationsudvalg 37 

Hvordan bliver man henvist til eksperimentel behandling 

i Danmark? 38 

Second opinion panel 38 

Patientforsikringen dækker 38 

Det er gratis at få eksperimentel behandling 38 

Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 38 

Her kan du få hjælp 38 

Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat 

sygehus i Danmark 39 

Hvad er eksperimentel behandling? 39 

Sådan bliver du henvist til eksperimentel behandling 

i udlandet eller et privat sygehus i Danmark 39 

Sundhedsstyrelsens rådgivende panel (second opinion panel) 39 

Kontakt til panelet skal ske gennem sygehuslægen 39 

Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds med lægens svar? 39 

Behandlingen er gratis 40 

Patientforsikringen dækker 40 

Regionen sørger for det praktiske 40 

Også muligt at få eksperimentel behandling i Danmark 40 

Her kan du få hjælp 40 

Befordringsgodtgørelse 40 

5

6 

Til praktiserende læge eller speciallæge 40 

Til og fra sygehus 40 

Til og fra genoptræning efter sygehusindlæggelse 41 

Andre former for befordringsgodtgørelse 41 

Alternativ behandling 41 

Genoptræning 41 

Genoptræning efter indlæggelse 41 

Genoptræning uden indlæggelse 42 

Sæd- og ægdeponering 42 

Få nedfrosset sæd 42 

Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok 42 

Tal med lægen 42 

Kontaktpersoner på sygehuse 42 

Rekreation 43 

Livstestamente 43 

Udlandsrejser og forsikring 43 

Uden forsikring kan du blive ruineret 43 

Den offentlige rejsesygesikring 44 

Det blå EUsygesikringsbevis 44 

Andre lande kender ikke det gule sygesikringsbevis 44 

Dækningsområde for det blå EU-sygesikringsbevis 44 

Det blå EUsygesikringsbevis sidestiller dig med landets 

borgere 45 

Det blå EUsygesikringsbevis dækker ikke 45 

Privat rejseforsikring 45 

Pleje i hjemmet 47 

Hjemmesygepleje og døgnpleje 48 

Hjemmehjælp 48 

Selvvalgt hjemmehjælp 48 

Tilskud til privat hjemmehjælp 48

Boligændring 48 

Hjælpemidler 49 

Du skal søge kommunen om hjælpemidler 49 

Forbrugsgoder 49 

Medicintilskud 49 

Det almindelige medicintilskud – for alle 50 

Tilskuddets størrelse 50 

Kronikertilskud – tilskud til folk med et stort medicinforbrug 50 

Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin 50 

Enkelttilskud 51 

Tilskud til døende i eget hjem 51 

Tilskud til økonomisk dårligt stillede 51 

Tilskud fra sygeforsikringen ”danmark” 51 

Ledsageordning 51 

Børn med kræft 51 

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 51 

Merudgifter i familier hvor et barn har kræft 52 

Pleje af alvorligt syge 52 

Plejevederlagets størrelse 53 

Formålet 53 

Betingelser 53 

Pleje af døende 53 

Plejevederlag 53 

Hvor meget kan man få i plejevederlag? 54 

Plejeorlov med fuld løn 54 

Plejeorlov på deltid 54 

Mulighed for aflastning af plejeren 54 

Den døende bor i udlandet 54 

Plejeren bor i udlandet, og den døende bor i Danmark 54 

Både den døende og plejeren bor i udlandet 55 

Hospice 55 

Anden økonomisk hjælp 59 

Legat fra Kræftens Bekæmpelse 60 

7

8 

Tilskud til psykologsamtaler 60 

Tandskader som skyldes behandlingen 60 

Tilskud og egenbetaling 61 

Hvilke tandproblemer kan man få? 61 

Hvad kan man få tilskud til? 61 

Hvordan søger man om tilskud til tandbehandlingen? 61 

Klagemulighed 61 

Ikke alle kan få tilskud 62 

Gældssanering 62 

Efterlevelsespension – ret til udbetaling af afdødes 

pension 62 

Efterlevelseshjælp – engangsbeløb ved dødsfald 62 

Begravelseshjælp 62 

Klage og erstatning 65 

Klager over sociale sager behandlet af kommunen 66 

Hvad kan man klage over? 66 

Hvem skal man klage til? 66 

Hvordan klager du? 66 

Frister for klage 67 

Hvordan behandles din klage? 67 

Sager med særlige klageregler 67 

Hvor lang tid går der? 68 

Du modtager en afgørelse 68 

Ankestyrelsen 68 

Hvad behandler Det Sociale Nævn? 68 

Hvad behandler Beskæftigelsesankenævnet? 69 

Her kan du finde mere information 69 

Klager på sundhedsområdet 69 

Klager over sundhedsfaglig virksomhed 69 

Hvem kan klage? 69 

Hvor skal jeg klage til? 70 

Klagefrister 70 

Valg mellem to klagemuligheder 70 

Hvis du er i tvivl om dit valg 71 

Ankemuligheder 71

Tilbud om lokal dialog 71 

Hvad kan dialogen bruges til? 71 

Hvor og hvordan foregår dialogen? 71 

Efter dialogen 72 

Klager over kommuners og regioners administrative 

afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet 72 

Hvor skal jeg klage til? 73 

Klagefrister 73 

Klager over serviceniveau 73 

Mere information, råd og vejledning 73 

Erstatning på sundhedsområdet 73 

Hvem kan søge erstatning? 74 

Hvornår har man ret til erstatning? 74 

Hvad kan man få erstattet? 74 

Hvor søger du erstatning? 75 

Forældelse 75 

Ankemuligheder 75 

Hjælp til at klage og søge erstatning 75 

Patientkontoret 75 

Socialrådgiveren på hospitalet 76 

Offentlig retshjælp 76 

Advokatvagten 76 

Private retshjælpskontorer 77 

Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 79 

Kræftrådgivninger landet over 80 

Kræftlinjen 80 

Brevkassen 80 

Cancerforum 80 

App Liv med kræft 80 

Læs mere 81 

Nyttige adresser 82 

9

Sygdom og arbejde 

Sygedagpenge 12 

Opfølgning på sygedagpenge 13 

Revalidering 16 

Fleksjob 16 

Mistanke om arbejdsskade 18 

11

Sygdom og arbejde 

SyGEDAGPENGE 

Både sygdom og behandling kan gøre det 

svært at passe sit arbejde som sædvanligt. 

Mange kræftpatienter må derfor sygemeldes 

i kortere eller længere tid. Din situation 

afhænger af den overenskomst, du er 

ansat efter. Nogle får løn under sygdom og 

mærker derfor ikke umiddelbart en ændring 

i økonomien. Men du skal være opmærksom 

på, at din arbejdsgiver indberetter din 

sygemelding til kommunen, og du vil derfor 

høre fra den. 

Hvis du ikke har ret til fuld løn under sygdom 

eller er selvstændig, så læs her: 

Lønmodtagere 

Er du lønmodtager, er du berettiget til 

sygedagpenge, hvis følgende betingelser 

er opfyldt: 

• Du har haft 240 timers ansættelse inden 

for de sidste 26 uger eller inden for 

samme periode modtaget sygedagpenge, 

arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelse 

eller uddannelsesgodtgørelse 

• Du har bopæl og skattepligtig indtægt i 

Danmark 

Som lønmodtager har du ret til sygedagpenge 

fra 1. hele sygedag. Det er din 

arbejds giver, der skal betale sygedagpenge 

de første 30 dage. Hvis du er syg i mere end 

30 dage, overtager din kommune forpligtelsen 

til at betale sygedagpenge. 

12 

Selvstændige 

Er du selvstændig eller medarbejdende 

hustru, har du ret til sygedagpenge, hvis du 

inden for de sidste 12 måneder har drevet 

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang 

i mindst 6 måneder, heraf den seneste 

måned før fraværet. 

Som selvstændig eller medarbejdende 

hustru har du først ret til sygedagpenge fra 

kommunen efter 2 ugers sygdom, medmindre 

du har tegnet en frivillig forsikring i Den 

Sociale Ankestyrelse, der giver dig ret til 

sygedagpenge fra første fraværsdag. 

Hvor meget kan man få i 

sygedagpenge? 

Sygedagpengenes størrelse beregnes på 

grundlag af din hidtidige indtægt. Maksimalt 

kan udbetales et beløb svarende til den 

højeste arbejdsløshedsunderstøttelse. 

Hvor længe kan man få 

sygedagpenge? 

Som hovedregel kan man få udbetalt 

sygedagpenge i tilsammen 1 år i løbet af 

1 1/2 år. Der er dog mulighed for at få forlænget 

syge dagpengeperioden i følgende 

situationer: 

• Hvis det er overvejende sandsynligt, 

at der kan iværksættes en revalidering, 

herunder virksomhedspraktik, der kan 

føre til, at den sygemeldte kan vende 

tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 

kan sygedagpengeperioden forlænges, 

indtil revalideringen iværksættes

• Hvis det er nødvendigt at gennemføre en 

virksomhedspraktik eller andre afklarende 

foranstaltninger med henblik på at 

klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, 

kan sygedagpengeperioden forlænges i 

op til 39 uger 

• Hvis den sygemeldte er under eller venter 

på lægebehandling, og den pågældende 

efter en lægelig vurdering skønnes 

at ville kunne genoptage sit arbejde inden 

for en 2årig periode, vil sygedagpengene 

kunne forlænges med op til 2 år 

• Hvis sygemeldte ikke kan klare et arbejde 

på normale vilkår, og det ikke endeligt er 

afklaret, om man er berettiget til et fleksjob 

eller førtidspension, kan sygedagpengene 

forlænges i op til 26 uger 

• Hvis den sygemeldte har en livstruende 

sygdom, hvor muligheden for behandling 

anses for udtømt, kan sygedagpengeperioden 

forlænges uden begrænsning 

• Hvis der er rejst en sag om ret til erstatning 

efter lov om arbejdsskadesikring 

eller lov om sikring mod følger af en arbejdsskade, 

kan sygedagpengeperioden 

forlænges, indtil der er truffet afgørelse 

om tab af erhvervsevne 

• Hvis der er rejst en sag om førtidspension, 

kan sygedagpengeperioden forlænges, 

indtil der er truffet en afgørelse 

Supplerende sygedagpenge 

Hvis du på grund af sygdom eller behandling 

kun kan arbejde på deltid, kan du få 

supplerende sygedagpenge. Det kræver 

en erklæring fra din læge om, at du kun er 

delvis raskmeldt. Du har også mulighed 

for at få supplerende sygedagpenge, hvis 

du går til ambulante behandlinger, som 

kræver, at du er væk fra dit job. Hvis du er 

lønmodtager, er det en betingelse, at fraværet 

inkl. eventuel vente og transporttid 

forhindrer dig i at arbejde i mindst 4 timer 

om ugen. 

Er du selvstændig eller medarbejdende 

hustru, skal sygdommen eller behandlingen 

medføre, at du højst kan udføre halvdelen 

af dit normale arbejde om ugen. 

OPFøLGNiNG På SyGEDAGPENGE 

Når du er sygemeldt, vil du inden udgangen 

af 8. sygeuge blive indkaldt til den første 

sygeopfølgningssamtale på det kommunale 

jobcenter. Som kræftpatient har du mulighed 

for at blive fritaget for opfølgningssamtalerne. 

Formålet med en sygedagpenge 

opfølgningssamtale er, at jobcentret i 

samarbejde med dig skal udarbejde en plan 

for din tilbagevenden til din arbejdsplads/ 

arbejdsmarkedet. Derudover skal de kontrollere, 

om du opfylder betingelserne for at 

modtage sygedagpenge. 

Som udgangspunktet har du som sygemeldt 

pligt til at medvirke ved jobcentrets 

opfølgning i form af opfølgningssamtalerne 

på jobcentret eller eventuelt anden form 

for kontakt for fortsat at modtage syge 

13

dagpenge, eller for at din arbejdsgiver kan 

modtage sygedagpengerefusion. Men 

som kræftpatient har du mulighed for selv 

at vælge, om du ønsker, at opfølgningen 

skal ske uden kontakt til dig, eller om du vil 

deltage i opfølgningen. Du kan altså blive 

fritaget for at deltage i samtaler på jobcentret 

og lignende. 

Kræftpatienter kan fritages fra 

job centrets opfølgning 

Da kræftpatienter efter 8 ugers sygdom ofte 

er i gang med undersøgelser og behandling, 

er det ofte ikke muligt eller hensigtsmæssigt 

at deltage i jobcentrenes opfølgning. Derfor 

har man indført den såkaldte standbyordning. 

Ordningen giver alle, der lider af 

kræft – dog undtaget almindelig hudkræft 

og forstadier til kræft – ret til selv at vælge, 

om de vil deltage i kommunens opfølgning. 

Sygeopfølgningen kan sættes på standby. 

Hvis du ikke ønsker at deltage, sættes opfølgningen 

på standby. Opfølgningen sker 

da i stedet ved, at jobcentret kontakter din 

læge eller dit sygehus og beder om oplysninger 

om din situation og dit behandlingsforløb. 

Du behøver altså ikke selv at møde 

til samtale på jobcentret eller på anden vis 

have kontakt til jobcentret. Det påvirker 

ikke din ret til sygedagpenge, at du får din 

sag sat på standby. 

Hvordan får man sat opfølgningen på 

standby? 

Hvis du ønsker at blive fritaget for selv at 

deltage i jobcentrets opfølgning, skal du 

eller en pårørende kontakte jobcentret og 

meddele det, at du har kræft, og at du 

14 

ønsker at blive omfattet af standbyordningen, 

som fritager dig fra at skulle møde til 

samtaler og deltage i jobcentrets opfølgning. 

Jobcentret vil herefter sætte din sag 

på standby. 

Hvor længe kan man være omfattet af 

standby-ordningen? 

En standbyordning kan vare så længe, 

din sygdom berettiger til det. Jobcentret 

vurderer, om din sygdom fortsat berettiger 

til, at du er omfattet af standbyordningen. 

Vurderingen skal ske ud fra din samlede 

helbredsmæssige situation, herunder din 

psykiske tilstand. 

Hvordan foregår opfølgningen, når din 

sag er sat på standby? 

Når jobcentret har sat din sag på standby, 

sker opfølgningen uden samtaler eller 

anden kontakt med dig. Du vil heller ikke 

modtage tilbud om aktivering. Jobcentret 

skal senest inden tre måneder regnet fra 

din første fraværsdag og herefter senest 

hver tredje måned følge op på din sag. 

Opfølgningerne foregår ved, at jobcentret 

kontakter din egen læge eller sygehuslægen 

og indhenter oplysninger om din sygdom. 

På baggrund heraf tager jobcentret stilling 

til, om opfølgningen fortsat skal ske uden 

kontakt til dig. 

Ophør af standby-ordningen 

Hvis jobcentret på baggrund af de indhentede 

oplysninger fra din egen læge eller 

syge huslægen vurderer, at din helbredsmæssige 

situation er væsentligt forbedret, 

og at der derfor nu kan gennemføres 

opfølgning ved kontakt med dig, skal

kommunen meddele ophøret af standbyordningen 

i et brev til dig. 

I brevet skal kommunen oplyse dig om, at 

den har modtaget lægelige oplysninger om, 

at din helbredsmæssige situation er forbedret, 

og at man derfor gerne vil indkalde dig 

til en samtale, hvor I kan drøfte mulighederne 

for, at du kan vende tilbage til arbejdet. 

Hvis du og jobcenteret ikke er enige i, at betingelserne 

for at stoppe standbyordningen 

er til stede, skal kommunen kontakte din 

egen læge eller sygehuslægen for at drøfte 

dette. 

Kommunen skal have tungtvejende grunde 

for ikke at følge lægens udtalelse, og disse 

grunde skal fremgå af sagen. 

Klage 

Hvis du vil klage over jobcentrets beslutning 

om at stoppe din standbyordning, 

skal du sende klagen til borgmesteren i din 

kommune. 

Råd og vejledning om standby- 

ordningen 

Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer 

med at få sat sygedagpengeopfølgningen 

på standby, er du eller dine pårørende 

velkomne til at kontakte Kræftens Bekæmpelses 

gratis telefonrådgivning Kræftlinjen 

på tlf. 80 30 10 30. Her kan du få råd, hjælp 

og vejledning omkring standbyordningen. 

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside 

kan du finde Arbejdsmarkedsstyrelsens 

brochure om standbyordningen samt det 

brev, der er sendt til landets kommuner om 

ordningen. Du finder links til dokumenterne 

på cancer.dk/rettigheder under emnet 

”Arbejde og pension”. Klik på ”Sygedagepenge” 

og derefter på ”Opfølgning”. 

Supplerende hjælp 

Overgangen til sygedagpenge kan for nogle 

betyde en meget stor indtægtsnedgang. 

I den situation kan der være mulighed 

for at få kontanthjælp som supplement til 

sygedagpengene. Denne hjælp skal søges 

hos kommunen og vil være afhængig af din 

og evt. ægtefælles indtægts og formueforhold. 

Særlig aftale ved hyppigt fravær på 

grund af sygdom 

Hyppige sygeperioder kan være en 

belastning for arbejdsgiveren og gøre det 

vanskeligt for dig at beholde dit arbejde. 

Dels mister arbejdsgiveren en arbejdskraft, 

dels skal han udbetale sygedagpenge de 

første 30 dage af hver sygeperiode. 

Kræftpatienter og andre med langvarige 

sygdomme har efter §56 i sygedagpengeloven 

mulighed for at indgå en særlig aftale 

med deres arbejdsgiver, hvorefter arbejdsgiveren 

fritages for at betale sygedagpenge 

de første 30 dage af hver sygeperiode. 

Sygedagpengene udbetales i stedet af kommunen. 

For at en sådan aftale kan indgås, 

er det en betingelse, at man forventer et 

sygefravær på mindst 10 dage om året på 

grund af sygdom eller behandling. En §56 

aftale skal være skriftlig og godkendes af 

kommunen. Aftalen kan højst godkendes 

for to år ad gangen. Herefter skal der på 

ny ansøges om godkendelse af aftalen. 

15

Kommunen kan oplyse dig nærmere om 

reglerne og udlevere et ansøgningsskema. 

Funktionærers 120-dages regel 

Ved overenskomstforhandlingerne for de 

offentligt ansatte – dvs. ansatte i kommuner, 

regioner og i staten – har man besluttet, 

at 120dages reglen ikke længere må 

benyttes. Uanset hvad der måtte stå i den 

enkelte funktionærs ansættelseskontrakt. 

120dages reglen gælder derfor i dag kun 

for privat ansatte funktionærer. Er du privat 

ansat funktionær, og står det i din ansættelseskontrakt, 

kan din arbejdsgiver opsige 

dig med forkortet varsel (én måned), hvis 

du har haft 120 sygedage med løn i løbet af 

et år. Afskedigelsen er dog kun gyldig, hvis 

den sker umiddelbart efter de 120 dage, og 

du stadig er syg. 

Mange arbejdsgivere har forståelse for, at 

behandling af kræft ofte strækker sig over 

en længere periode, og det kan derfor være 

en god idé at tage en samtale med din arbejdsgiver, 

inden de 120 dage er gået, hvor 

du forklarer din situation. Kontakt evt. din 

fagforening inden samtalen. Hvis du bliver 

fyret og stadig er uarbejdsdygtig, kan du få 

sygedagpenge. 

REvALiDERiNG 

Kræftsygdommen kan betyde, at du ikke 

kan vende tilbage til dit arbejde. Revalidering 

kan dog i nogle tilfælde gøre det 

muligt for dig at fastholde din tilknytning 

til arbejds markedet. Du skal dog være 

opmærksom på, at der kan være særlige 

16 

regler, hvis du er under 25 år. Kontakt din 

kommune for mere information. 

Du kan selv bede kommunen om en revalidering, 

og kommunen kan også foreslå det 

i forbindelse med den løbende vurdering af 

din situation. Revalidering kan bl.a. bestå i: 

• Hjælp til uddannelse i op til 5 år 

• Jobtræning hos private eller offentlige 

arbejdsgivere 

• Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed 

• Hjælp til anskaffelse af værktøj og 

redskaber 

Den økonomiske hjælp i forbindelse med 

revalideringen kan være fortsat udbetaling 

af sygedagpenge eller en revalideringsydelse, 

der svarer til arbejdsløshedsdagpengene 

eller helt eller delvis løntilskud. Herudover 

kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der 

følger af uddannelsen. Der kan f.eks. være 

tale om udgifter til bøger, materialer og 

transport. Der kan også ydes tilskud eller 

rentefrit lån i forbindelse med, at du starter 

din egen virksomhed.

FLEKSjOB 

Bemærk: pr. 1/12013 er der kommet 

nye regler om fleksjob, som desværre 

ikke kunne nå at komme med i denne 

udgave af pjecen. 

Se mere på www.cancer.dk/rettigheder 

Hvis du ikke kan revalideres, er der mulighed 

for, at du kan få et fleksjob. Et fleksjob 

er et job med løntilskud til mennesker under 

65 år. 

Det er en betingelse for at få et fleksjob, 

at man ikke modtager førtidspension, og 

at ens arbejdsevne er varigt nedsat. Løn 

og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som 

udgangspunkt efter de kollektive overenskomster 

på ansættelsesområdet. Når 

du er ansat i et fleksjob, får arbejdsgiveren 

et løntilskud fra kommunen. Løntilskuddets 

størrelse afhænger af, hvor meget din 

arbejdsevne er nedsat. Løntilskuddet gives 

som 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen på området. 

Som ansat i fleksjob skal man kunne 

forsørge sig selv for den løn, man modtager 

i fleksjobbet, da man ikke har mulighed for 

at få anden offentlig hjælp. Derfor skal du 

have løn svarende til 37 timers arbejde, 

selvom du f.eks. kun kan holde til at arbejde 

i 20 timer. 

Tilskud til selvstændige 

erhvervs drivende 

Kommunen har mulighed for at give økonomisk 

støtte til personer, der driver selvstændig 

virksomhed som hovedbeskæftigelse, 

og som på grund af nedsat arbejdsevne har 

vanskeligt ved at fastholde beskæftigelsen 

i den selvstændige virksomhed. Formålet 

med tilskuddet er at give økonomisk kompensation 

for den indtægtsnedgang, den 

pågældende har som følge af den nedsatte 

arbejdsevne. 

Ledighedsydelse 

Når man er ansat i et fleksjob, har man 

ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. 

I stedet er man berettiget til ledigheds 

ydelse. Ledigheds ydelsen svarer til 

91 pct. af det højeste arbejdsløsheds 

dagpengebeløb. 

Ledighedsydelse kan udbetales i følgende 

situationer: 

• Mens man venter på et fleksjob 

• Mens man er ledig mellem to fleksjob 

• Ved midlertidige arbejdsafbrydelser 

• Under sygdom, ferie og barsel 

Fleksydelse 

I stedet for efterløn er der ved fleksjob 

indført en ordning, der hedder fleksydelse. 

Fleksydelse er en efterlønslignende ordning 

for mennesker, der er ansat i et fleksjob. Ligesom 

i efterlønsordningen skal du opfylde 

en række betingelser, før du kan modtage 

fleksydelsen, når du fylder 60 år. 

For at få ret til fleksydelse skal du have betalt 

fleksydelsesbidrag i 25 år i alt. Bidraget 

kan trækkes fra i skat. 

17

Hvis du ikke kan nå at betale fleksydelsesbidrag 

i 25 år, kan du stadig opnå ret til 

fleksydelse. Forskellige overgangsordninger 

sikrer nemlig, at de fleste kan være med. 

F.eks. tæller det med i de 25 års anciennitet, 

hvis du har været medlem af en arbejdsløshedskasse 

og har indbetalt efterlønsbidrag. 

Kontakt din kommune, hvis du vil vide 

mere. 

MiSTANKE OM ARBEjDSSKADE 

Der er efter arbejdsskadeforsikringsloven 

mulighed for at få erstatning, hvis din 

kræftsygdom skyldes, at du i dit arbejde 

har været i kontakt med kræftfremkaldende 

stoffer. Efter arbejdsskadeforsikringsloven 

kan man få følgende erstatning: 

• Erstatning for udgifter til sygebehandling, 

optræning, hjælpemidler m.m. 

• Erstatning for tab af erhvervsevne 

• Godtgørelse for varigt mén 

• Overgangsbeløb til efterladte ved 

dødsfald 

• Erstatning for tab af forsørger 

18 

Hvis du har mistanke om, at din kræftsygdom 

skyldes, at du i dit arbejde har været i 

kontakt med kræftfremkaldende stoffer, så 

søg rådgivning hos din læge, på en arbejdsmedicinsk 

klinik eller i din fagforening og få 

hjælp til at anmelde sygdommen som en arbejdsbetinget 

lidelse. Du kan også kontakte 

Arbejdsskadestyrelsen på adressen: 

Arbejdsskadestyrelsen 

Sankt Kjelds Plads 11 

Postboks 3000 

2100 København Ø 

Tlf. 72 20 60 00 

Fax 72 20 60 20 

ask@ask.dk 

www.ask.dk 

Åbningstider: 

Mandag kl. 915 

Tirsdag fredag kl. 912 

Det er vigtigt at indgive en anmeldelse, 

også selv om det er mange år siden, du har 

været udsat for kræftfremkaldende stoffer.

Sygdom og pensioner 

Førtidspension 22 

Førtidspension fra 2003 22 

Førtidspension før 2003 23 

Særlige tilskudsmuligheder til gammel førtidspension 24 

Skånejob – et tilbud til førtidspensionister 25 

Udbetaling af pensionsordninger 26 

Forsikring ved kritisk sygdom 27 

21

Sygdom og pensioner 

FøRTiDSPENSiON 

22 

Bemærk: pr. 1/12013 er der kommet 

nye regler om førtidspension og 

merudgiftsydelse, som desværre ikke 

kunne nå at komme med i denne 

udgave af pjecen. 

Se mere på www.cancer.dk/rettigheder 

Kræftsygdommen og behandlingen af 

den kan være så belastende, at det bliver 

nødvendigt at søge førtidspension. En 

førtidspensionssag kan først begyndes, når 

aktivering, revalidering, behandling og andre 

foranstaltninger har været afprøvet og 

vist, at ansøgeren ikke kan hjælpes tilbage 

på arbejdsmarkedet. Kun i de tilfælde, hvor 

det fra begyndelsen er helt åbenlyst, at der 

ikke er nogen mulighed for, at ansøgeren 

kan forbedre sin arbejdsevne og vende 

tilbage til arbejdsmarkedet, kan en sag om 

førtidspension begynde med det samme. 

To sæt regler 

Den 1. januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov 

i kraft. Det betyder, at alle sager 

om førtidspension efter den 1. januar 2003 

skal følge de nye regler, mens alle, der før 

1. januar 2003 har søgt eller fået tilkendt en 

førtidspension, fortsat vil være omfattet af 

de gamle regler. I det følgende gennemgås 

først de nye regler for førtidspension – som 

vi har valgt at kalde ”Førtidspension fra 

2003” og derefter de gamle regler ”Førtidspension 

før 2003”. 

FøRTiDSPENSiON FRA 2003 

Hvem kan søge førtidspension? 

Du kan få førtidspension, hvis du er mellem 

18 og 65 år, og du på grund af helbredsmæssige 

eller sociale forhold ikke er i stand 

til at forsørge dig selv. 

Hvad kræves der? 

Din arbejdsevne skal være varigt nedsat, og 

nedsættelsen skal være af et sådant omfang, 

at du ikke er i stand til at blive selvforsørgende 

ved indtægtsgivende arbejde på 

almindelige vilkår eller i et fleksjob. Man er 

selvforsørgende, når man har en arbejdsevne, 

der gør en i stand til at opnå en indtægt, 

der svarer til 37 timers arbejdsindtægt. Det 

er i denne sammenhæng uden betydning, 

hvilken løn du havde tidligere. 

For at få førtidspension skal din 

arbejdsevne vurderes 

Du og din sagsbehandler skal have overblik 

over dine styrker og muligheder for eventuelt 

at fortsætte på arbejdsmarkedet. Alle 

muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet 

skal undersøges: Uddannelse, behandling, 

revalidering eller fleksjob (se side 

16). Hvis sagsbehandleren vurderer, at du 

ikke kan blive selvforsørgende gennem et 

arbejde, kan du få bevilget førtids pension. 

På www.borger.dk kan du læse mere om de 

nye regler. Her kan du også få svar på de 

spørgsmål, du måtte have. 

Hvad er pensionens størrelse? 

For enlige er førtidspensionen på 

208.176 kr. (2013) om året. Gifte og samlevende 

får 176.952 kr. (2013). Hvis du eller

din ægtefælle/samlever har indtægter over 

en vis størrelse, reduceres pensionen. 

Merudgiftsydelse 

Som førtidspensionist efter de nye regler 

kan du ikke søge tillæg til pensionen. 

Men du kan søge om kompensation for 

de merudgifter, din funk tionsnedsættelse 

medfører. Funktions evne defineres som 

den kunnen, der er nødvendig for, at du kan 

udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet. 

Funk tionsevnen skal være varigt 

nedsat i en sådan grad, at konsekvenserne 

er af indgribende karakter i den daglige 

tilværelse og medfører behov for betydelige 

hjælpeforanstaltninger. Der kan f.eks. være 

tale om epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, 

hjerneskade, nedsat talefunktion, 

manglende syn, svagt eller nedsat syn. 

Eksempler på merudgifter: 

• Diætkost 

• Medicin 

• Befordring til arbejde og uddannelse 

• Uddannelse eller behandling 

• Køb af praktisk hjælp mv. 

Hvad er tilskuddets størrelse? 

Du skal sandsynliggøre, at du har merudgifter 

på mere end 6.000 kr. om året for at 

få hjælp. Hvis du kommer over dette beløb, 

får du et tilskud i form af et basisbeløb på 

18.000 kr. om året eller 1.500 kr. om måneden. 

Det er muligt at opnå højere tilskud, 

hvis dine skønnede udgifter overstiger 

21.000 kr. om året. Tilskuddet er skattefrit 

og ikke afhængigt af indkomst. Kontakt 

kommunen om de nærmere muligheder. 

FøRTiDSPENSiON FøR 2003 

Alle, der har fået eller har søgt om førtidspension 

før den 1. januar 2003, vil 

fortsat være omfattet af de gamle regler 

om førtidspen sion. Det betyder, at en 

ansøgning om forhøjelse eller ændringer i 

en førtidspension fra før den 1. januar 2003 

fortsat skal behandles efter de gamle regler. 

Det betyder også, at reglerne om tillæg 

fortsat gælder. 

NB: Vær opmærksom på, at de regler, der 

nu omtales, kun gælder, hvis du har søgt om 

førtidspension før 1. januar 2003. 

Hvilke typer af førtidspension er der? 

Der findes fire forskellige former for førtidspension, 

der kan tilkendes, hvis erhvervsevnen 

er varigt nedsat: 

• Højeste førtidspension 

Bliver tilkendt personer mellem 18 og 

60 år, når erhvervsevnen er helt bortfaldet 

eller nedsat til det ubetydelige, 

pga. helbredsmæssige årsager 

• Mellemste førtidspension 


60 år, når erhvervsevnen er nedsat med 

2/3 eller mere, pga. helbredsmæssige 

årsager, samt til personer mellem 60 og 

65 år, når erhvervsevnen pga. helbredsmæssige 

årsager er bortfaldet eller nedsat 

til det ubetydelige 

• Forhøjet almindelig førtidspension 



23

24 

mindst halvdelen pga. helbredsmæssige 

årsager eller som følge af en kombination 

af helbredsmæssige og sociale årsager. 

• Almindelig førtidspension 



mindst halvdelen pga. helbredsmæssige 

årsager eller som følge af en kombination 

af helbredsmæssige og sociale årsager. 

invaliditetsydelse – tillæg til lønindtægt 

Hvis du modtager invaliditetsydelse og må 

opgive eller mister dit arbejde/erhvervsindtægt, 

har du ret til førtidspension efter de 

gamle regler fra før den 1. januar 2003. Fra 

1. januar 2003 kan der ikke længere søges 

om invaliditetsydelse. 

SæRLiGE TiLSKUDSMULiGHEDER 

TiL GAMMEL FøRTiDSPENSiON 

Bistandstillæg 

Hvis du modtager invaliditetsydelse eller 

gl. førtidspension og har brug for hjælp fra 

andre til at skaffe dine personlige fornødenheder, 

kan du søge kommunen om støtte til 

at ansætte den nødvendige hjælp til f.eks.: 

• At komme uden for din bolig 

• At spise 

• At gå på toilettet 

• At klæde dig på 

Det er en betingelse, at hjemmeplejen ikke 

hjælper dig med disse ting i forvejen. 

Plejetillæg 

Hvis du modtager invaliditetsydelse eller 

gl. førtidspension, og din helbredstilstand 

er så dårlig, at du permanent – eller over en 

længere periode – skal overvåges døgnet 

rundt, kan du søge om at ansætte hjælp. 

Du kan også søge økonomisk støtte, hvis 

du skal have hjælp fra andre mange gange 

i døgnet. 

Personlige tillæg 

Hvis du er førtidspensionist fra før den 

1. januar 2003 eller folkepensionist, kan 

du søge om et personligt tillæg, hvis dine 

økonomiske forhold er særligt vanskelige. 

Tillægget kan f.eks. søges til diætkost, medicin, 

tandbehandling og briller. Det er en 

forudsætning, at der er tale om en nødvendig 

udgift, og at kommunen skønner, at du 

ikke selv har råd til at betale. 

Helbredstillæg 

Hvis du har fået bevilget en førtidspension 

før den 1. januar 2003 eller er folkepensionist, 

kan du søge kommunen om et 

helbredstillæg til dækning af dine egne 

udgifter til: 

• Medicin 

• Tandlæge 

• Fysioterapi 

• Lægehenvist fodbehandling 

• Kiropraktor 

• Psykolog 

Det er en betingelse, at medicin og behandling 

er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. 

Det vil sige, at du kun kan få

helbredstillægget, når sygesikringen yder 

tilskud til medicinen eller behandlingen. For 

at være berettiget til helbredstillægget må 

din og eventuelle ægtefælles eller samlevers 

formue ikke overstige 75.700 kr. gældende 

pr. 1. januar 2012. Med formue menes 

penge i banken og værdipapirer. Formue er 

ikke hus, bil og sommerhus. Helbredstillægget 

dækker 85 pct. af din egenbetaling. 

Hvis du vil søge helbredstillæg, skal du rette 

henvendelse til din kommune og bede om 

et ansøgningsskema. Opfylder du betingelserne, 

vil du få tilsendt et helbredstillægskort, 

som automatisk vil blive fornyet hvert 

år. Kortet skal medbringes på apoteket og 

hos behandleren. 

Udvidet helbredstillæg 

Betingelserne for udvidet helbredstillæg 

er de samme som for helbredstillæg. Det 

særlige ved det udvidede helbredstillæg er, 

at der ydes tilskud til engangsydelser, som 

ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringen. 

Der gives tilskud til: 

• Briller 

• Almindelig fodbehandling 

• Tandproteser 

Du skal altid søge om udvidet helbredstillæg, 

inden du begynder behandlingen eller 

køber nye briller. Du har kun ret til udvidet 

helbredstillæg, når kommunen har vurderet, 

at udgiften er nødvendig. 

Udvidet helbredstillæg dækker 85 pct. 

af din udgift og beregnes på grundlag af 

kommunens prisaftaler og overenskomster 

på området. Du kan frit vælge behandler 

og ydelser, der er dyrere end kommunens 

prisaftaler og overenskomster, men så må 

du selv betale en eventuel merudgift. 

SKåNEjOB – ET TiLBUD TiL ALLE 

FøRTiDSPENSiONiSTER 

Hvis du modtager førtidspension og er 

under 65 år, har du mulighed for at få et job 

med løntilskud. Udover at du skal modtage 

førtidspension, er det en betingelse, at du 

ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse 

på nedsat tid på normale vilkår. 

Mange har glæde af at være ansat i et job, 

hvor der tages særlige hensyn til deres 

nedsatte arbejdsevne. Ansatte i skånejob 

beholder deres førtidspension og får løn 

for de timer, de arbejder. Arbejdstiden kan 

tilrettelægges individuelt og kan derfor 

variere fra få timers arbejde til en næsten 

fuld arbejdsuge. Arbejdsgiveren får tilskud 

til den løn, der aftales. Indtægten er skattepligtig 

og indgår i din pensionsberegning, 

dvs. den er med til at reducere pensionen 

og måske afskære muligheden for at opnå 

tillæg eller andre ydelser f.eks. boligsikring/ 

boligydelse. 

For at vide præcist, hvordan du er stillet, bør 

du derfor altid rette henvendelse til socialforvaltningen 

og bede om en beregning af 

de økonomiske konsekvenser af, at du tager 

et job med løntilskud. 

25

UDBETALiNG AF 

PENSiONSORDNiNGER 

Udbetaling af kapitalpension 

ved livstruende sygdom 

Hvis du har en kapitalpension, er statsafgiften 

for at hæve kapitalpensionen, før du er 

fyldt 60 år, normalt på 60 pct. Hvis du har 

fået konstateret en livstruende sygdom, 

herunder en livstruende kræftsygdom, vil 

der være mulighed for at få din kapitalpension 

udbetalt med den lave statsafgift på 40 

pct., selv om du ikke er fyldt 60 år. 

Om du har ret til at hæve din kapitalpension 

som følge af livstruende kræftsygdom 

afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse 

med din kapitelpension. Derfor bør du, så 

snart sygdommen er konstateret, kontakte 

dit pensionsselskab eller pengeinstitut 

og forhøre dig om, hvad der gælder i dit 

tilfælde. Vær opmærksom på, at ikke alle 

kræftformer er omfattet af ordningen. Se 

næste afsnit. 

Gælder ikke alle former for kræft 

Ikke alle former for kræft giver ret til at 

hæve en kapitalpension til den lave afgift på 

40 pct. Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse 

er retten til at hæve kapitalpensionen 

mod betaling af den lave afgift på 40 pct. 

begrænset til de livstruende kræftformer, 

hvor der ”ved mikroskopi eller klinisk 

undersøgelse er konstateret ondartede 

kræftsvulster med ukontrollabel vækst eller 

spredning til det tilstødende væv eller tendens 

til spredning til regionale lymfeknuder 

og fjernere organer (metastaser), herunder 

26 

malignt melanom (modermærkekræft). Herudover 

gælder ordningen for de alvorlige 

leukæmiformer, lymfomer (lymfekræft) samt 

Hodgkins sygdom (stadium IIIV)”. 

Følgende kræftformer anses ikke for 

livstruende og giver derfor ikke ret til at få 

udbetalt kapitalpensionen til den lave afgift: 

• Hudkræft, herunder Kaposis sarkom 

(uden påvist HIVinfektion) 

• Svulster, der beskrives som præmaligne 

(forstadier til kræft som f.eks. celleforandringer 

i livmoderhalsen, carcinoma 

in situ, godartede blærepapillomer, 

Hodgkins sygdom (stadium I) og kronisk 

lymfatisk leukæmi 

Hvis man har en kræftsygdom, der er nævnt 

i Skatteministeriets bekendtgørelse, skal 

man få sin læge til at udfylde en særlig 

blanket. Blanketten fås i pengeinstitutter og 

pensions og forsikringsselskaber. 

Hvis kræftsygdommen ikke er nævnt i 

bekendtgørelsen 

Lider du af en kræftsygdom, der ikke er 

nævnt i Skatteministeriets bekendtgørelse, 

skal du kontakte din læge, der skal udstede 

en lægeerklæring med sygdommens navn 

og eventuelt supplere med yderligere relevant 

dokumentation. Dette skal du sende 

sammen med ovennævnte blanket til: 

Skattecenter Maribo 

Brovejen 15A 

4930 Maribo

Hvis du ikke ønsker, at SKAT skal kende din 

diagnose, kan du samle dokumenterne i en 

lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen, 

som du lægger i en ny kuvert og sender til 

Skattecenter Maribo. I så fald læses diagnosen 

kun af Sundhedsstyrelsens læger. 

Udbetaling af kapitalpension 

ved varig funktionsnedsættelse 

Hvis du har en kapitalpension, er statsafgiften 

for at hæve kapitalpensionen, før 

du er fyldt 60 år, normalt på 60 pct. Er din 

funktionsevne blevet varigt nedsat på grund 

af din kræftsygdom, vil der være mulighed 

for at få kapitalpensionen udbetalt med 

betaling af den lave statsafgift på 40 pct., 

selv om du ikke er fyldt 60 år. 

Om du har ret til at hæve din kapitalpension 

som følge af varigt nedsat funktionsevne 

afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse 

med din kapitelpension. Derfor bør du, så 

snart sygdommen er konstateret, kontakte 

dit pensionsselskab eller pengeinstitut 

og forhøre dig om, hvad der gælder i dit 

tilfælde. 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 

Mange mennesker, der var lønmodtagere i 

19771979, har en konto hos Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond. Hvis du har en konto hos 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond modtager du 

årligt en oversigt over, hvor meget din opsparing 

udgør. Dette beløb kan udbetales, 

hvis du er eller har været ramt af livstruende 

sygdom. Kontakt Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond for at høre nærmere på telefon 

70131377. 

FORSiKRiNG vED KRiTiSK SyGDOM 

Mange medarbejdere er i dag, gennem deres 

arbejdsplads eller faglige organisation, 

omfattet af en pensions og livsforsikringsordning, 

der giver mulighed for udbetaling 

af en engangssum ved kritisk sygdom. 

Kræftsygdomme – bortset fra forstadier til 

kræft, HIVrelaterede svulster og hudkræft 

– er omfattet af forsikringsdækningen ved 

kritisk sygdom. Det udbetalte beløb kan i en 

svær tid give økonomisk frihed og anvendes 

helt efter den enkeltes eget ønske og 

behov. 

Pengene kan f.eks. anvendes til: 

•At omlægge familiens økonomi 

•At betale for privat behandling eller pleje 

•At købe ægtefællen fri fra arbejde 

•At specialindrette hjemmet 

Undersøg derfor altid, om du via din 

arbejdsplads eller faglige organisation er 

omfattet af en pensions eller livsforsikringsordning, 

der giver mulighed for udbetaling 

af en engangssum ved kritisk sygdom. 

27

Behandling 

Frit sygehusvalg 30 

Behandlingsgaranti 30 

Kræftbehandling i udlandet 33 

Eksperimentel behandling på et offentligt sygehus 

i Danmark 37 

Eksperimentel behandling i udlandet eller på privat 

sygehus i Danmark 39 

Befordringsgodtgørelse 40 

Alternativ behandling 41 

Genoptræning 41 

Sæd og ægdeponering 42 

Kontaktpersoner på sygehuse 42 

Rekreation 43 

Livstestamente 43 

Udlandsrejser og forsikring 43 

Dækningsområde for det blå EUsygesikringsbevis 44 

29

Behandling 

FRiT SyGEHUSvALG 

Hvis du har behov for behandling eller 

en diagnostisk undersøgelse, herunder 

en forundersøgelse på sygehus, kan du 

benytte dit frie sygehusvalg. Det kræver 

en lægehenvisning, som lægen sender til 

det sygehus, du vælger. Du kan rådføre dig 

med din egen læge eller lægen på sygehuset, 

hvis du er indlagt, men det er dig, 

der bestemmer. Du kan frit vælge mellem 

alle offentlige sygehuse og udvalgte private 

specialsygehuse. 

Hvis du benytter det frie sygehusvalg til 

at blive undersøgt på et andet sygehus, 

end det din region anbefaler, skal du være 

opmærksom på, at al øvrig behandling også 

vil komme til at foregå på dette sygehus. 

Hvis en sygehusafdeling har lang ventetid 

på behandling, kan den lukke for modtagelsen 

af patienter fra andre regioner, 

indtil ventetiden er bragt ned på et rimeligt 

niveau. Der kan dog aldrig lukkes for modtagelsen 

af patienter fra egen region. 

Transport 

Vælger du et sygehus, der ligger langt væk, 

kan du komme til selv at betale en del af 

omkostningerne til transport. Det skyldes, 

at regionen højst er forpligtet til at betale for 

transporten til det sygehus, regionen ville 

have brugt. 

Tal med din læge om valg 

af sygehus 

Indlæggelse eller behandling på sygehus 

kræver altid henvisning fra en læge. Lad 

30 

lægen rådgive dig. Det giver den største 

sikkerhed for en løsning, der er tilfredsstillende 

for dig og din familie. 

BEHANDLiNGSGARANTi 

Der er fastsat regler for maksimale ventetider 

for behandling af kræft. Reglerne 

omfatter både undersøgelser, behandling 

og efterbehandling. Hvis det ikke er 

muligt at få et behandlingstilbud inden for 

de maksimale ventetider, skal regionen 

tilbyde henvisning til et offentligt eller privat 

sygehus et andet sted her i landet eller i 

udlandet. Reglerne for maksimale ventetider 

gælder for alle patienter med kræft. 

Dog er hudkræft – som ikke er modermærkekræft 

– og kræftsygdomme, som kræver 

knoglemarvstransplantation, ikke omfattet 

af reglerne om maksimale ventetider. 

Maksimale ventetider til besked 

Senest 8 hverdage efter, at sygehuset har 

modtaget henvisningen fra din læge, skal 

du have besked fra sygehuset, om sygehuset 

kan tilbyde behandling inden for den 

maksimale ventetid. 

Maksimale ventetider til behandling 

• 2 uger til forundersøgelse 

• 2 uger til operation 

• 2 uger til medicinsk behandling 

• 4 uger til strålebehandling 

• 4 uger til efterbehandling 

Ventetiderne gælder fra det tidspunkt, hvor 

den behandlende afdeling har modtaget 

henvisningen. Du skal være opmærksom

på, at de maksimale ventetider ikke gælder 

for de undersøgelser, du skal igennem, før 

lægerne kan stille en endelig diagnose. 

Maksimale ventetider 

Henvisning fra egen læge 

(til behandling på sygehus) 

2 uger 

Forundersøgelse 

Her gælder ingen ventetidsregler 

Informeret samtykke 

(Accept af behandlingstilbud) 

4 uger 2 uger 2 uger 

Stråle Operation Medicinsk 

behandling behandling 

(ofte kemoterapi) 

Efterbehandling 

(f.eks. efter operation) 

4 uger 4 uger 

Stråle Medicinsk 

behandling behandling 

individuelle forhold 

Hvis lægerne vurderer, at patienten på 

grund af sin helbredstilstand skal tilbydes 

behandling tidligere eller bør vente længere 

end fastlagt, gælder den pågældende maksimale 

ventetid ikke. 

Henvisning til andet sygehus 

Regionerne er ansvarlige for, at man får 

tilbudt behandling inden for de maksimale 

ventetider. I nogle tilfælde er det ikke muligt 

at få behandlingen på et sygehus i ens egen 

region inden for de maksimale ventetider 

– f.eks. hvis der er kapacitetsproblemer. 

Hvis det er tilfældet, skal man tilbydes behandling 

på et andet offentligt eller privat 

sygehus her i landet eller i udlandet. Hvis 

regionen ikke kan finde et behandlingstilbud 

inden for de maksimale ventetider, skal 

regionen kontakte Sundhedsstyrelsen, hvis 

patienten ønsker det. Sundhedsstyrelsen vil 

da forsøge at finde et behandlingstilbud her 

i landet eller i udlandet inden for de maksimale 

ventetider eller hurtigst muligt. 

Hvis der ikke kan tilbydes behandling 

inden for de maksimale ventetider 

I langt de fleste tilfælde vil regionen eller 

Sundhedsstyrelsen kunne finde et behandlingstilbud 

inden for de maksimale vente tider. 

Hvis hverken region eller Sundhedsstyrelsen 

kan finde et behandlingstilbud inden 

for de maksimale ventetider, har man ret til 

selv at søge og få behandling på et offentligt 

eller privat sygehus her i landet eller i udlandet. 

Hvis man selv finder et behandlingstilbud 

på et privat sygehus her i landet eller på 

et sygehus i udlandet, er der mulighed for, 

at man kan blive henvist hertil. 

31

Praktiske forhold i forbindelse med 

udlandsbehandling 

Regionen har ansvaret for at tilrettelægge 

en eventuel sygehusbehandling i udlandet, 

herunder kontakt til det udenlandske sygehus. 

Regionen skal sørge for, at oplysninger 

fra journalen bliver sendt, og den skal sørge 

for transport, ophold og tolkebistand. 

Regionen betaler alle udgifterne til behandling 

samt udgifterne til befordring 

og nødvendigt ophold uden for region/i 

udlandet i forbindelse med henvisning efter 

disse regler. 

Alternativ, forskningsmæssig og 

eksperimentel behandling 

Reglerne om maksimale ventetider omfatter 

ikke alternativ behandling eller behandling, 

der har forskningsmæssig eller eksperimentel 

karakter. 

Afvisning af behandlingstilbud 

Hvis man af private grunde aflyser en tilbudt 

dato for behandling, har sygehuset ikke 

pligt til at give et nyt behandlingstilbud 

inden for den maksimale ventetid. Sygehuset 

skal dog tilbyde behandling hurtigst 

muligt. Lad din læge rådgive dig, hvis du 

har spørgsmål om behandlingssteder. 

information om ventetider 

For at gøre det muligt for patienter at 

udnytte det frie sygehusvalg samt for at 

nedbringe ventetiderne har Sundhedsstyrelsen 

etableret et landsdækkende 

informationssystem med aktuelle ventetidsoplysninger 

på sin hjemmeside. Alle kan 

på www.venteinfo.dk få oplyst den korteste 

ventetid til forundersøgelse, behandling 

32 

og efterbehandling for en række kræftsygdomme. 

Hvis du ikke har adgang til 

Internettet, eller hvis du ønsker oplysninger 

om ventetider for en bestemt kræftsygdom, 

der ikke er medtaget på Sundhedsstyrelsens 

hjemmeside, kan du kontakte 

patientvejlederen på sygehuset eller egen 

læge og få oplysning om ventetider og frit 

sygehusvalg. 

Patientkontorerne 

Du kan få mere at vide på regionernes 

patientkontorer. 

Region Hovedstaden: 

Regionsgården 48 20 57 17 

Amager Hospital 32 34 30 26 

Bispebjerg Hospital 35 31 22 05 

Bornholms Hospital 56 90 97 08 

Frederiksberg Hospital 38 16 30 87 

Gentofte Hospital 39 77 30 22 

Glostrup Hospital 43 23 26 46 

Herlev Hospital 44 88 40 16 

Hvidovre Hospital 36 32 27 70 

Rigshospitalet 35 45 55 90 

Sct. Hans Hospital 46 33 46 99 

Nordsjællands Hospital: 

Frederikssund 48 29 52 37 

Helsingør 48 29 22 89 

Hillerød 48 29 30 24 

Hørsholm 48 29 22 89 

Region Sjælland 70 15 50 01 

Region Nordjylland 96 35 10 10 

Region Midtjylland 87 28 48 70 

Region Syddanmark 76 63 14 90

KRæFTBEHANDLiNG i UDLANDET 

Kræftpatienter har – udover de tilfælde, 

hvor man for at opfylde behandlingsgarantien 

tilbyder behandling i udlandet (se 

afsnittet Behandlingsgaranti på side 30) – 

ret til gratis behandling i udlandet i følgende 

to situationer: 

Højt specialiseret behandling i 

udlandet 

Som kræftpatient har du mulighed for at 

blive henvist til højt specialiseret behandling 

i udlandet betalt af det offentlige. Forudsætningerne 

for at blive henvist til højtspecialiseret 

behandling i udlandet er: 

• At man forinden er blevet undersøgt eller 

behandlet på en sygehusafdeling her i 

landet, der inden for det pågældende 

sygdomsområde besidder den højeste 

indenlandske specialkundskab 

• At man af denne afdeling er indstillet til 

en nødvendig behandling på en nærmere 

angivet specialafdeling mv. i udlandet 

• At behandlingen ikke kan ydes på et 

dansk sygehus 

• At der ikke er tale om forskningsmæssig, 

eksperimentel eller alternativ behandling 

• At Sundhedsstyrelsen, forud for at 

behandlingen gives, har godkendt henvisningen 

Transportudgifter for patienten og en eventuel 

ledsager betales af regionen, der også 

betaler nødvendige udgifter til forplejning 

og overnatning. 

Forsøgsbehandling i udlandet 

Regionerne kan henvise patienter til 

forsøgsbehandling i udlandet. Det er et 

fremskridt for en række patienter, der tidligere 

blev opgivet herhjemme, og som før 

kun kunne blive behandlet i udlandet, hvis 

de selv betalte. Har du fået den besked, at 

der ikke kan tilbydes yderligere behandling 

i Danmark, kan du anmode om at deltage i 

forsøgsbehandling i udlandet. 

Kontakt sygehuset, hvor du bliver behandlet, 

eller din egen læge og bed ham/hende 

om at henvise dig til sygehuset. Sygehuset 

vil så tage stilling til, om der findes relevant 

forsøgsbehandling i udlandet, du kan henvises 

til. Fire betingelser skal være opfyldt, for 

at en patient kan indstilles til en forsøgsbehandling 

i udlandet: 

• At der ikke findes relevant behandling i 

Danmark 

• At der er tale om et anerkendt videnskabeligt 

forsøg 

• At forsøgsbehandlingen foregår i et 

samarbejde med et dansk sygehus 

• At patienten er indstillet til behandlingen 

af en specialist fra et af de seks danske 

kræftcentre 

Selv om de fire betingelser er opfyldt, 

vil en patient, der selv finder frem til en 

forsøgsbehandling i udlandet – f.eks. via 

Internettet – kun kunne forvente at komme 

i betragtning, hvis de danske specialister 

vil indstille patienten til forsøgsbehandlingen. 

Den indstillende danske læge skal 

nemlig være garant for, at patienten kun 

kan komme til seriøse forsøgsbehandlinger 

33

i udlandet. Betingelserne betyder f.eks., at 

kræftpatienter, der er opgivet herhjemme, 

ikke vil kunne henvises til behandling med 

regional kemoterapi hos dr. Müller i Hammelburg 

eller til stereotaktisk strålebehandling 

på Karolinska Sjukhuset i Stockholm, 

fordi ingen af de to behandlinger indgår i 

videnskabelige forsøg med dokumentation 

af behandlingernes effekt. 

Beslutningen om at sende en patient til 

forsøgsbehandling i udlandet træffes af den 

region, hvor man bor. 

Det er regionerne, der skal betale for forsøgsbehandlingen 

inkl. rejseudgifter – også 

for en evt. ledsager. 

Behandling i udlandet efter EU-retten 

Du har ret til at få dækket dine udgifter til 

sygehusbehandling i andre EU og EØS 

lande af din region efter EUretten, hvis 

du har fået en forhåndsgodkendelse af din 

region. 

Forhåndsgodkendelse 

For at kunne få en forhåndsgodkendelse af 

din region, skal du være henvist til behandling 

på et af regionens sygehuse og være i 

en af følgende situationer: 

1) At regionen ikke kan tilbyde dig rettidig 

sygehusbehandling i forhold til dit 

behandlingsbehov på egne sygehuse, 

andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse 

eller aftalesygehuse 

2) At regionen ikke kan tilbyde dig sygehusbehandling 

inden for normale ventetider 

34 

Om en behandling er rettidig i forhold til 

dit behandlingsbehov beror på en lægefaglig 

vurdering. Om en behandling kan 

tilbydes inden for normale ventetider 

beror på, hvad der er normal ventetid på 

de offent lige sygehuse her i landet for 

behandling af din sygdom. Forhåndsgodkendelsen 

dækker kun samme eller tilsvarende 

behandling, som du ville være tilbudt 

her i landet. 

Uanset hvad der er grunden til, at du søger 

om en forhåndsgodkendelse, skal du selv 

indhente et behandlingstilbud fra et sygehus 

i et andet EU eller EØSland. Nedenfor 

kan du læse, hvad regionens dækning er i 

de to situationer, hvad der skal til for at få 

en forhåndsgodkendelse samt om transport, 

og hvor du kan få råd og hjælp med 

ansøgningen. 

Regionens dækning af dine udgifter 

Regionens dækning af dine udgifter til 

behandlingen er forskellig afhængig af: 

1) Om din region ikke kan tilbyde dig sygehusbehandling 

rettidigt i forhold til dit 

behandlingsbehov 

2) Om din region ikke kan tilbyde dig 

sygehusbehandling inden for normale 

ventetider 

1. Regionens dækning, hvis du ikke kan få 

rettidig sygehusbehandling 

Ifølge EUdomstolens retspraksis har 

du ret til hel eller delvis refusion af dine 

udgifter til behandling på et offentligt 

eller privat sygehus i et andet EU eller 

EØSland, hvis din region ikke kan tilbyde

dig rettidig sygehusbehandling i forhold 

til dit behandlingsbehov. 

Du skal i første omgang selv betale for 

behandlingen i det andet EUland og vil så 

efterfølgende få refunderet dine udgifter til 

behandlingen. Der gælder dog den regel, at 

du kun kan få refunderet udgifter svarende 

til, hvad den samme eller en tilsvarende 

behandling koster her i landet. Er behandlingsudgifter 

i det andet EUland større, må 

du selv betale differencen. 

For at få udbetalt godkendt refusion fra 

regionen skal du indsende følgende oplysninger 

til bopælsregionen: 

• En beskrivelse fra det udenlandske 

sygehus af den behandling som du har 

modtaget 

• En specificeret og kvitteret regning og 

eventuelle andre oplysninger til brug for 

udbetalingen 

2. Regionens dækning, hvis du ikke kan 

få sygehusbehandling inden for normale 

ventetider 

Ifølge EFforordning 1408/71 har du 

ret til at få betalt din behandling på et 

sygehus, der er omfattet af det offent lige 

sygehustilbud i et andet EUeller EØSland 

eller Schweiz, hvis din region ikke 

kan tilbyde dig behandlingen inden for 

normale ventetider på egne sygehuse, 

andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse 

eller aftalesygehuse. I denne 

situation skal du ikke lægge pengene ud 

selv. Du skal dog selv betale en eventuel 

egenandel, hvis borgerne i det EUland, 

hvor du bliver behandlet, selv betaler en 

egenandel. 

Ansøgning om forhåndsgodkendelse 

Du må ikke have påbegyndt behandlingen 

på sygehuset i udlandet, før regionen har 

godkendt din ansøgning om forhåndsgodkendelse. 

Til gengæld skal regionen 

give dig godkendelse eller afslag på din 

ansøgning senest 2 uger efter, at regionen 

har modtaget din ansøgning. Du skal sende 

din ansøgning om forhåndsgodkendelse til 

din region med følgende oplysninger: 

• Kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, 

lægeerklæring eller lignende 

• Oplysning om den dato til undersøgelse 

og/eller behandling, som du har fået 

tilbudt af regionen, f.eks. dit indkaldelsesbrev 

• Tilbuddet fra det udenlandske sygehus 

med beskrivelse af behandling, herunder 

forundersøgelse og oplysning om 

undersøgelses og/eller behandlingsdato 

og pris 

• Din tilladelse til, at regionen kan indhente 

yderligere oplysninger om helbredsforhold 

mv., som er nødvendige for vurdering 

af ansøgningen 

De oplysninger, du sender til regionen, skal 

være på et nordisk sprog, tysk, engelsk eller 

fransk. 

Klage og erstatning mv. 

Du bør bede det udenlandske sygehus 

oplyse dig om dine klage og erstatningsmuligheder 

i forbindelse med behandling 

på sygehuset, for du er ikke dækket af de 

35

danske regler om klage og erstatning. Du 

kan rette henvendelse til regionsrådet, hvis 

du er utilfreds med regionens afgørelse af 

din ansøgning om forhåndsgodkendelse. 

Transport, ledsagelse og tolkning mv. 

Forhåndsgodkendelse omfatter ikke 

dækning af udgifter til transport, ophold, 

eventuel ledsager og tolkning. Det skal du 

selv sørge for. 

Du kan dog få betalt den del af transportudgifterne, 

som din region skulle betale, hvis 

du blev behandlet på et sygehus, som regionen 

ville have henvist dig til. Det forudsætter 

dog, at du ville have ret til transport 

eller transportgodtgørelse dertil. Se afsnittet 

”Befordringsgodtgørelse” på side 40. De 

nærmere regler findes i bekendtgørelse om 

befordring eller befordringsgodtgørelse 

efter sundhedsloven. 

information, råd og vejledning 

På din regions patientkontor kan du få yderligere 

information om retten til behandling i 

et andet EU eller EØSland. Du kan også få 

vejledning om og hjælp til at benytte disse 

muligheder. Du kan finde patientkontorernes 

telefonnumre på side 32 i denne pjece. 

Ansøgninger om forhåndsgodkendelse 

kan sendes til: 

Region Hovedstaden 

Kongens Vænge 2 

3400 Hillerød 

regionh@regionh.dk 

Tlf. 48 20 50 00 

36 

Region Sjælland 

Alléen 15 

4180 Sorø 

regionsjaelland@regionsjaelland.dk 

Tlf. 70 15 50 00 

Region Midtjylland 

Skottenborg 26 

8800 Viborg 

kontakt@regionmidtjylland.dk 

Tlf. 87 28 50 00 

Region Nordjylland 

Niels Bohrs Vej 30 

9220 Aalborg Ø 

region@rn.dk 

Tlf. 96 35 10 00 

Region Syddanmark 

Damhaven 12 

7100 Vejle 

kontakt@regionsyddanmark.dk 

Tlf. 76 63 10 00 

EU- og EØS-lande 

EUretten gælder for EU og EØSlandene: 

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, 

Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, 

Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, 

Malta, Holland, Polen, Portugal, 

Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, 

Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, 

Ungarn og Østrig, Island, Norge og 

Liechten stein. EFforordning 1408/71 

gælder også for Schweiz.

EKSPERiMENTEL BEHANDLiNG På ET 

OFFENTLiGT SyGEHUS i DANMARK 

Du kan blive henvist til eksperimentel behandling 

på et offentligt sygehus i Danmark, 

hvis du har en livstruende kræftsygdom, 

og lægen har udtømt alle andre muligheder 

for behandling. Det vil sige standardbehandling 

på offentlige sygehuse her i 

landet, specialbehandling og videnskabelig 

forsøgsbehandling i udlandet. 

Formålet er at sikre patienter en sidste chance 

for at få vurderet, om der findes flere 

muligheder for behandling. Her kan du læse 

om mulighederne for eksperimentel behandling 

på et offentligt sygehus i Danmark. 

Vil du vide mere om mulighederne for at få 

eksperimentel behandling i udlandet eller 

på et privat sygehus herhjemme, kan du 

læse mere om det i afsnittet ”Eksperimentel 

behandling i udlandet eller på et privat 

sygehus i Danmark”, se side 39. 

Hvad er eksperimentel behandling? 

Eksperimentel behandling betegner en ikke 

afprøvet eller tilstrækkeligt dokumenteret 

behandling, som ikke gives i et protokolleret 

forsknings eller forsøgsmæssigt regi. 

Behandlingen sættes i værk i relation til 

en bestemt patient med det formål at yde 

patienten den bedst mulige behandling i 

den konkrete situation. 

Her kan man få eksperimentel 

behandling i Danmark 

Siden 1. januar 2005 har det været muligt at 

få eksperimentel behandling i Danmark på 

en af de såkaldte eksperimentelle enheder: 

• Rigshospitalet i København 

• Herlev Hospital 

• Århus Sygehus 

• Ålborg Sygehus 

• Vejle Sygehus 

• Odense Universitetshospital 

Hvilke typer eksperimentel behandling 

tilbydes? 

Det er de enkelte behandlingssteder selv, 

der beslutter, hvilke behandlinger de vil 

tilbyde, og det er forskelligt afhængigt af 

deres ekspertise. Du kan se, hvilke typer 

eksperimentel behandling der tilbydes 

de enkelte steder på hjemmesiden for 

Sammenslutningen af Kræftafdelinger i 

Østdanmark (SKA): www.skaccd.org. På 

hjemmesiden skal du klikke på ”Nationale 

koordinationsudvalg” og derefter på ”NKU 

protokolliste”. 

Listen viser kun de eksperimentelle behandlinger, 

der er godkendt af Det Nationale 

Koordinationsudvalg (NKU). De eksperimentelle 

enheder tilbyder også behandlinger, 

der ikke er godkendt af NKU. Det 

kan f.eks. være en individuel behandling, 

som Sundhedsstyrelsens second opinion 

panel har anbefalet i forhold til en bestemt 

patient. Du kan drøfte dine eventuelle 

ønsker med syge huslægen. Sygehuslægen 

kan hjælpe dig med, hvilke behandlingsmuligheder 

der kan være relevante for dig. 

Lægen kan ligeledes spørge second opinion 

panelet til råds. 

Det Nationale Koordinationsudvalg 

Det Nationale Koordinationsudvalg 

(NKU) koordinerer, vurderer og fordeler 

37

arbejds opgaverne inden for eksperimentel 

kræftbehandling og behandling af sjældne 

kræftsygdomme i Danmark. NKU koordinerer 

også samarbejdet med nationale og 

internationale forskningsgrupper. 

Du kan læse mere om Det Nationale 

Koordinationsudvalg på SKA’s hjemmeside 

www.skaccd.org – klik på ”Nationale 

Koordina tionsudvalg”. 

Hvordan bliver man henvist til 

eksperimentel behandling i Danmark? 

Du skal kontakte lægen på det sygehus, 

du er tilknyttet, hvis du ønsker at deltage i 

eksperimentel behandling. 

Har du konkrete ønsker til en bestemt eksperimentel 

behandling, har lægen mulighed 

for at spørge second opinion panelet, om 

de vil anbefale, at du tilbydes behandlingen 

på en af de eksperimentelle enheder. 

Second opinion panel 

Second opinion panelet er nedsat af 

Sundhedsstyrelsen og rådgiver sygehusafdelingerne 

i spørgsmål om eksperimentel 

behandling. Læs mere om Sundhedsstyrelsens 

rådgivende panel på side 39. 

Patientforsikringen dækker 

Ved eksperimentel behandling dækker 

patient forsikringen på samme vilkår som 

ved anden behandling på offentlige sygehuse 

i Danmark. 

38 

Det er gratis at få eksperimentel 

behandling 

Staten dækker alle udgifter til behandling, 

transport og ophold (inkl. en eventuel 

ledsager) i forbindelse med eksperimentel 

behandling i Danmark. Sygehuset arrangerer 

det praktiske i forhold til transport og 

ophold. 

Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds 

med lægens svar? 

Der findes ingen formel klagemulighed, 

hvis du er utilfreds med sygehuslægens svar 

– f.eks. hvis du ikke kan få den henvisning 

til en eksperimentel behandling, som du 

mener, du bør have. I stedet kan du spørge 

lægen, om han vil få en kollega til at se på 

din journal. Du kan også kontakte sygehusledelsen 

for at få den til at give din journal 

videre til en anden læge. Endelig kan du 

benytte dig af din ret til frit sygehusvalg. 

Så kan en anden læge på et andet sygehus 

vurdere din sag. 

Her kan du få hjælp 

Du kan spørge om mulighederne for eksperimentel 

behandling på den afdeling, du er 

tilknyttet. 

Din praktiserende læge kan også hjælpe 

med information om reglerne samt skrive en 

eventuel (gen)henvisning til sygehuset. Du 

kan også henvende dig til en af Kræftens 

Bekæmpelses kræftrådgivninger landet 

over – se adresselisten bagerst i pjecen – 

eller ringe til Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30, 

hvis du har spørgsmål eller overvejelser i 

forbindelse med eksperimentel behandling.

EKSPERiMENTEL BEHANDLiNG 

i UDLANDET ELLER På PRivAT 

SyGEHUS i DANMARK 

Du kan blive henvist til eksperimentel 

behandling i udlandet eller på et privat 

sygehus i Danmark, hvis du har en livstruende 

kræftsygdom, og lægen har udtømt 

alle andre muligheder for behandling. Det 

vil sige standardbehandling på offentlige 

sygehuse her i landet, specialbehandling og 

videnskabelig forsøgsbehandling i udlandet. 

Formålet med eksperimentel behandling 

er at sikre patienter en sidste chance 

for at få vurderet, om der findes yderligere 

muligheder for behandling. 

Hvad er eksperimentel behandling? 

Eksperimentel behandling betegner en ikke 

afprøvet eller tilstrækkeligt dokumenteret 

behandling, som ikke gives i et protokolleret 

forsknings eller forsøgsmæssigt regi. 

Behandlingen sættes i værk i relation til 

en bestemt patient med det formål at yde 

patienten den bedst mulige behandling i 

den konkrete situation. 

Sådan bliver du henvist til 

eksperimentel behandling i udlandet 

eller på et privat sygehus i Danmark 

Du skal henvende dig til den hospitalsafdeling, 

du er tilknyttet, hvis du ønsker at blive 

henvist til eksperimentel behandling. Har 

du konkrete ønsker, kan du drøfte dem med 

sygehuslægen. Det er sygehuslægen, der 

beslutter, om der skal søges råd om eksperimentel 

behandling. 

Sundhedsstyrelsens rådgivende panel 

(second opinion panel) 

Lægen sender alle relevante journaloplysninger 

til Sundhedsstyrelsens rådgivende 

panel – det såkaldte second opinion panel. 

Panelet består af to danske kræfteksperter, 

der rådgiver sygehuslægen, om man kan 

blive sendt til eksperimentel behandling i 

udlandet på det offentliges regning. 

Efter højst fire uger sender panelet sit svar 

tilbage til sygehuslægen. Herefter bliver 

man indkaldt til en samtale på hospitalet, 

hvor lægen informerer om panelets svar 

samt drøfter det videre forløb. Sundhedsstyrelsen 

skal godkende henvisningen til 

eksperimentel behandling på baggrund af 

panelets rådgivning. Denne godkendelse 

kan man få med dags varsel. 

Kontakt til panelet skal ske gennem 

sygehuslægen 

Man kan som patient ikke selv henvende sig 

til panelet. Den praktiserende læge kan heller 

ikke henvise en til panelet. Kontakten til 

panelet skal foregå gennem sygehuslægen. 

Kan jeg klage, hvis jeg ikke er tilfreds 

med lægens svar? 

Der findes ingen formel klagemulighed, 

hvis du er utilfreds med sygehuslægens svar 

– f.eks. hvis du ikke kan få den henvisning 

til en eksperimentel behandling, som du 

mener, du bør have. I stedet kan du spørge 

lægen, om han vil få en kollega til at se på 

din journal. Du kan også kontakte sygehusledelsen 

for at få den til at give din journal 

videre til en anden læge. Endelig kan du 

benytte dig af din ret til frit sygehusvalg. 

39

Så kan en anden læge på et andet sygehus 

vurdere din sag. 

Behandlingen er gratis 

Regionen dækker alle udgifter til behandling, 

transport og ophold – inkl. en eventuel 

ledsager. 

Patientforsikringen dækker 

Ved eksperimentel behandling i udlandet 

er man dækket af Patientforsikringen på 

samme vilkår som ved behandling på offentlige 

sygehuse i Danmark. 

Regionen sørger for det praktiske 

Regionen, man bor i, sørger for de praktiske 

forhold i forbindelse med den eksperimentelle 

behandling i udlandet – det gælder 

f.eks. transport, tolkebistand mv. 

Også muligt at få eksperimentel 

behandling i Danmark 

Det er også muligt at få eksperimentel behandling 

seks forskellige steder i Danmark. 

Du kan læse mere i afsnittet på side 37. 

Her kan du få hjælp 

Du kan spørge om dine muligheder for 

eksperimentel behandling på den afdeling, 

du er tilknyttet. Din praktiserende læge kan 

også hjælpe med information om reglerne 

samt skrive en eventuel (gen)henvisning til 

sygehuset. Du kan henvende dig på en af 

Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger 

(se kontaktinformation bagest i pjecen) 

eller ringe til Kræftlinjen tlf. 80 30 10 30, 

hvis du har spørgsmål eller overvejelser i 

forbindelse med eksperimentel behand 

40 

ling, forsøgsbehandling eller generelt om 

behandling i udlandet. 

BEFORDRiNGSGODTGøRELSE 

Til praktiserende læge eller speciallæge 

Befordringsgodtgørelse udbetales af sygesikringskontoret 

i den kommune, hvor du 

bor. Der ydes kun befordringsgodtgørelse 

til medlemmer af sygesikringens gruppe 1. 

Pensionister kan i sygdomstilfælde få befordringsgodtgørelse 

til den praktiserende 

læge eller nærmeste speciallæge (efter 

lægehenvisning), hvis udgiften overstiger 

25 kr. Andre kan få befordringsgodtgørelse 

til nærmeste speciallæge, hvis afstanden 

mellem bopæl og lægens konsultation er 

mindst 50 km og udgiften mindst 60 kr. 

Befordringen skal altid foregå med det billigste 

transportmiddel under hensyn til den 

syges tilstand. Det er lægen, der afgør, hvilket 

transportmiddel der er forsvarligt. Alle 

gruppe 1 sikrede kan få dækket udgifter til 

ambulance eller særligt sygekøretøj til akut 

skadebehandling hos praktiserende læge 

eller nærmeste speciallæge. 

Til og fra sygehus 

Alle har ret til at blive kørt med ambulance 

eller særligt sygekøretøj, hvis deres tilstand 

gør det nødvendigt. Enhver, der har mere 

end 50 km til eller fra sygehuset, har ret til 

befordringsgodtgørelse. Herudover har 

pensionister ret til at få dækket hele befordringsudgiften, 

hvis den overstiger 25 kr. 

Andre har ret til at få dækket hele befordringsudgiften, 

hvis den overstiger 60 kr. 

Dette gælder også i forbindelse med ambu

lant efterbehandling for deldøgnspatienter 

eller ved midlertidig udskrivelse, når man 

– på grund af sin sygdom – ikke kan bruge 

de offentlige transportmidler. Hvis du har 

valgt at blive behandlet på et sygehus uden 

for din region, har du ret til befordringsgodtgørelse 

svarende til afstanden til det 

behandlingssted, regionen ellers henviser 

til. Kræftpatienter, der får strålebehandling 

eller kemoterapi, vil være omfattet af disse 

regler. Det er lægen, der afgør, om du kan 

bruge offentlige transportmidler. Spørgsmål 

i forbindelse med befordring til sygehus kan 

rettes til sygehusets kørselskontor, der også 

udbetaler befordringsgodtgørelse eller arrangerer 

transporten. Hvis det er nødvendigt 

med en ledsager, dækkes udgifterne til 

ledsageren. 

Til og fra genoptræning efter 

sygehusindlæggelse 

Der ydes befordring eller befordringsgodtgørelse, 

hvis man efter indlæggelse på et 

sygehus har behov for genoptræning. Det 

er en betingelse, at der er udfærdiget en 

genoptræningsplan. Betingelserne er de 

samme, som gælder ved befordring til og 

fra sygehus. 

Andre former for befordringsgodtgørelse 

Transportudgifter til f.eks. behandling hos 

fysioterapeut, kiropraktor, psykolog eller 

lignende kan ydes efter aktivlovens bestemmelser 

om kontanthjælp i forbindelse med 

sygebehandling eller efter pensionslovens 

bestemmelser om personlige tillæg. I begge 

tilfælde vil kommunens afgørelse afhænge 

af en konkret økonomisk vurdering. 

ALTERNATiv BEHANDLiNG 

Mange kræftpatienter bruger alternativ 

behandling – oftest som supplement til 

lægernes behandling. Som hovedregel ydes 

der ikke offentlige tilskud til alternativ behandling. 

For at hjælpe og støtte mennesker 

i deres overvejelser om alternativ behandling 

har Kræftens Bekæmpelse samlet nyttig 

viden og gode råd om alternativ behandling 

på www.cancer.dk/alternativ. Her finder 

du også information om dine rettigheder i 

forhold til alternativ behandling. 

GENOPTRæNiNG 

Genoptræning efter indlæggelse 

Når du udskrives som patient, har du ret 

til at få genoptræning, hvis hospitalslægen 

skønner, at du har behov for det. Det 

kræver, at du inden din udskrivelse får en 

genoptræningsplan af lægen. Genoptræningsplanen 

vil efter din udskrivelse fungere 

som en lægelig henvisning til genoptræning. 

Det er derfor vigtigt, at du husker 

lægen på at foretage en vurdering af dit 

behov for genoptræning, før du udskrives 

fra hospitalet. Udskrivelse skal forstås bredt, 

da mange behandlinger i dag foregår uden, 

at man er indlagt på et sengeafsnit. Det kan 

derfor også være udskrivelse fra et ambulatorium, 

et dagafsnit eller en skadestue. Vær 

opmærksom på, at genoptræningsplanen 

skal laves før din udskrivelse. Tag derfor 

selv initiativ til at tale med hospitalslægen 

om dine gener. Hvis lægen vurderer, at du 

har behov for genoptræning, udarbejdes 

genoptræningsplanen i samarbejde med 

41

dig. Du har krav på at få den genoptræning, 

som står beskrevet i planen. Genoptræningen 

er gratis for dig, når den er ordineret af 

en læge. 

Pensionister har mulighed for at få kørsel 

eller kørselsgodtgørelse til genoptræningen. 

Andre end pensionister kan få kørsel 

eller kørselsgodtgørelse, hvis deres tilstand 

udelukker transport med offentlige transportmidler, 

eller når afstanden til genoptræningsstedet 

er over 50 km. 

Genoptræning uden indlæggelse 

Hvis dit behov for genoptræning opstår, 

uden at du har været indlagt på et hospital, 

skal du henvende dig til din egen læge. Han 

vil kunne henvise dig til relevant genoptræning 

i din kommune. Genoptræningen 

er gratis for dig, når den er ordineret af en 

læge. 

SæD- OG æGDEPONERiNG 

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få 

børn senere i livet. Hvis du gerne vil have 

børn senere i livet, bør du derfor overveje 

at få nedfrosset sæd, æg eller væv fra en 

æggestok, inden kræftbehandlingen går i 

gang. 

Få nedfrosset sæd 

Hvis man er mand eller dreng, kan kræftbehandlingen 

indebære en risiko for, at man 

efterfølgende kan blive steril. Derfor har 

man ret til gratis at få oprettet et sæddepot, 

inden kræftbehandlingen går i gang. 

42 

Få nedfrosset æg eller væv fra 

en æggestok 

Hvis man er kvinde eller pige, kan kræftbehandling 

skade ens evne til at få børn. 

Derfor har man mulighed for at få udtaget 

æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning, 

inden kræftbehandlingen går i gang. 

Man skal påregne medicinudgifter i forbindelse 

med modning af æg til udtagning og 

nedfrysning. 

Tal med lægen 

Tag selv initiativ til at tale med hospitalslægen 

for at få afklaret, om din behandling 

påvirker din evne til at få børn på kort eller 

lang sigt. Gør opmærksom på, hvis du 

ønsker at få oprettet et sæddepot eller få 

udtaget æg eller væv fra en æggestok til 

nedfrysning. 

KONTAKTPERSONER På SyGEHUSE 

Når du er patient på et sygehus, har du ret 

til en kontaktperson, hvis dit behandlingsforløb 

strækker sig over mere end 2 dage. 

Patienter, der har særlige behov, skal dog 

have tildelt en kontaktperson tidligere, selv 

om indlæggelsen er kortere end 2 dage. 

Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson 

– f.eks. en læge eller sygeplejerske, 

der selv medvirker ved behandlingen af 

patienten. 

Kontaktpersonordningen betyder, at du 

som patient altid har en at henvende dig til. 

Det er med til at give tryghed og sammenhæng 

i behandlingsforløbet, ligesom det

medvirker til at forebygge misforståelser 

mellem patienter og sundhedspersonalet. 

REKREATiON 

Et rekreationsophold er ofte dyrt, men 

enkelte regioner giver tilskud til kræftpatienter. 

Der findes også andre muligheder for hjælp. 

Du kan søge kommunen om økonomisk 

hjælp efter aktivloven, og pensionister kan 

søge om et personligt tillæg. Du kan undersøge, 

om hospitalet har en socialrådgiver 

tilknyttet, som kan hjælpe dig med at søge 

økonomisk støtte til et rekreationsophold. 

Sygeforsikringen ”danmark” og enkelte 

legater giver også tilskud til rekreation. 


og telefonrådgivning, Kræftlinjen, kan oplyse 

nærmere om rekreationssteder og evt. 

muligheder for økonomiske tilskud hertil (se 

kontaktoplysninger bagerst i pjecen). 

LivSTESTAMENTE 

I et livstestamente kan du fortælle lægerne, 

at du ikke ønsker livsforlængende behandling, 

hvis du bliver uhelbredelig syg og ikke 

er i stand til at formidle dette selv. Dette ønske 

skal respekteres på sygehuset. Du kan 

også give udtryk for, at du ikke ønsker livsforlængende 

behandling, hvis du på grund 

af sygdom varigt vil være ude af stand til 

at tage vare på dig selv fysisk og mentalt. 

Dette sidste ønske forpligter ikke lægerne, 

men skal tages med i overvejelserne om en 

Opret livstestamente 

på nettet 

Du kan selv oprette et livstestamente på 

hjemmesiden www.sundhed.dk 

eventuel behandling. Et livstestamente kan 

altid tilbagekaldes, og man vil kun tage hensyn 

til testamentet, hvis læger og pårørende 

ikke kan komme i kontakt med dig og aldrig 

vil komme det igen. Du kan få nærmere 

oplysninger i pjecen ”Livstestamenter”, som 

blandt andet fås på apotekerne. 

UDLANDSREjSER OG FORSiKRiNG 

Uden forsikring kan du blive ruineret 

Hvis du som kræftpatient overvejer en 

udlandsrejse, bør du altid rådføre dig med 

din læge om, hvorvidt det er forsvarligt at 

tage af sted samt sikre dig, du er forsikret 

på rejsen. Hvis man får brug for behandling 

under en udlandsrejse, kan udgifter til 

hospitalsophold og hjemtransport løbe op i 

summer, der er uoverskuelige at betale for 

de fleste mennesker. Derfor er det vigtigt at 

være ordentligt forsikret, så du ikke bliver 

ruineret. Kontakt dit forsikringsselskab eller 

SOS International a/s, der administrerer rejsesygesikringen 

for det offentlige. De kan 

fortælle dig, om du med din kræftsygdom er 

43

fuldt dækket af den offentlige rejsesygesikring 

og en eventuel privat tegnet rejseforsikring, 

hvis du skulle få brug for lægehjælp 

under rejsen. 

Den offentlige rejsesygesikring 

Ved rejser i Europa og enkelte andre lande 

er du omfattet af den offentlige rejsesygesikring. 

Men der er begrænsninger i dækningen 

for bl.a. kræftpatienter. Hovedreglen 

er, at udgifter i forbindelse med sygdom 

dækkes, hvis sygdommen ikke har medført 

indlæggelse eller ændret medicinering i de 

sidste 2 måneder før rejsen fra Danmark. 

Det gælder dog ikke, hvis du har valgt ikke 

at søge læge inden afrejsen fra Danmark, 

selv om sygdommen krævede det, eller hvis 

lægerne har opgivet behandlingen, eller 

du selv har afslået behandlingen. Selv om 

du ikke opfylder disse betingelser, vil det 

i mange tilfælde alligevel være muligt at 

rejse med dækning fra rejsesygesikringen, 

idet du har mulighed for at få et ”bindende 

forhåndstilsagn”. 

Du kan rette henvendelse til: 

SOS International a/s 

Nitivej 6, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 70 10 50 58 

assist@sos.dk 

www.sos.dk 

SOS International a/s administrerer den 

offentlige rejsesygesikring, og der kan du få 

en konkret vurdering af din situation ud fra 

journalerne eller en udtalelse fra en læge. 

Du bør rette henvendelse i god tid inden 

den planlagte rejse. 

44 

Det blå EU-sygesikringsbevis 

I visse tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at 

have det gule sygesikringsbevis med, når 

du rejser eller opholder dig i udlandet. Det 

gælder f.eks., hvis du opholder dig i udlandet 

i over 30 dage, eller hvis du lider af en 

eksisterende eller kronisk sygdom og ikke 

har kunnet få et forhåndstilsagn. 

Andre lande kender ikke det gule 

sygesikringsbevis 

Mange lande kender ikke vores gule 

sygesikringsbevis, men vil have forevist det 

blå EUsygesikringsbevis, hvis du får brug 

for læge eller hospitalsbehandling. Så det 

er altid en god idé at have både det gule og 

det blå EUsygesikringsbevis med. 

Du skal bruge det blå sygesikringsbevis, 

hvis: 

• Du skal på ferie eller studierejse i mere 

end 30 dage (det gule sygesikringsbevis 

dækker kun op til 30 dage) 

• Du lider af en eksisterende eller kronisk 

sygdom og ikke har kunnet få forhåndstilsagn 

• Du arbejder eller er på forretningsrejse 

• Der er tale om au pair ophold eller ulønnet 

praktik 

DæKNiNGSOMRåDE FOR DET BLå 

EU-SyGESiKRiNGSBEviS 

I EUlande, Norge, Island, Liechtenstein og 

Schweiz, når rejsen ikke er dækket af den 

offentlige sygesikring.

Det blå EU-sygesikringsbevis sidestiller 

dig med landets borgere 

Det blå EUsygesikringsbevis sidestiller dig 

med det aktuelle lands borgere i sygdomstilfælde. 

Sygesikringsbeviset giver dig dækning 

på samme vilkår som for rejselandets 

egne borgere og omfatter læge og hospitals 

behandling, tandlægehjælp, medicin 

m.m., som er nødvendig under opholdet. 

Hvis der er egenbetaling for lægebehand 

Du kan få brug for både 

det gule og det blå 

EUsygesikringsbevis 

I nogle situationer kan det være fornuftigt 

at have både det gule sygesikringsbevis 

og det blå EUsygesikringsbevis med til 

udlandet: 

På en 5ugers ferie til Frankrig vil du de 

første 30 dage være omfattet af det gule 

sygesikringsbevis (altså inkl. eventuel 

lægeordineret hjemtransport). I resten af 

din ferie bør du have medbragt det blå EUsygesikringsbevis. 

Vær opmærksom på, at det blå bevis ikke 

omfatter eventuel hjemtransport. Det blå 

EUsygesikringsbevis udstedes af kommunen 

og er gyldigt i et år. 

ling i det land, hvor du søger behandling, 

skal du selv betale den del. 

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker 

ikke: 

• Behandling på private sygehuse og hos 

private læger er sædvanligvis ikke dækket 

af det blå EUsygesikringsbevis 

• Udgifter til eventuel hjemtransport er heller 

ikke omfattet 

Privat rejseforsikring 

Den offentlige rejsesygesikring dækker ikke 

alle former for rejser og kun i en begrænset 

del af verden. Skal du til lande uden for 

det område, der er omfattet af den offentlige 

sygesikring, bør du henvende dig til 

et forsikringsselskab og tegne en privat 

rejseforsikring. Oplys altid forsikringsselskabet 

om din kræftsygdom og få selskabet 

til at oplyse, om den private rejseforsikring 

dækker i dit tilfælde. Hvis der er tvivl om, 

hvorvidt forsikringen dækker eller ej, kan du 

bede selskabet om et bindende forhåndstilsagn. 

Uden en forsikring løber du en meget 

stor økonomisk risiko. 

45

Pleje i hjemmet 

Hjemmesygepleje og døgnpleje 48 

Hjemmehjælp 48 

Boligændring 48 

Hjælpemidler 49 

Medicintilskud 49 

Ledsageordning 51 

Børn med kræft 51 

Pleje af alvorligt syge 52 

Pleje af døende 53 

Hospice 55 

47

Pleje i hjemmet 

HjEMMESyGEPLEjE OG DøGNPLEjE 

Du kan få pleje af en hjemmesygeplejerske 

i dit hjem, hvis din læge eller sygehuspersonalet 

indstiller til kommunen, at du har brug 

for det. Hjemmesygeplejersken kan også 

aflægge såkaldte ”omsorgsbesøg”, hvor 

hun/han kan give støtte og vejledning og 

følge din sygdomsudvikling. Det kan specielt 

være en god idé, hvis der er risiko for, 

at sygdommen med tiden udvikler sig og 

kræver mere omfattende pleje. Kommunen 

kan tilbyde hjælpen hele døgnet. Det kan 

f.eks. være nødvendigt i forbindelse med 

behandling af smerter, som kræver medicin 

med faste intervaller. 

HjEMMEHjæLP 

Mange kræftpatienter har brug for hjælp 

til praktiske opgaver i hjemmet eller hjælp 

til personlig pleje, f.eks. efter en operation 

eller i forbindelse med de belastninger en 

kemo eller strålebehandling kan medføre. 

Denne hjælp kan gives af kommunens 

hjemmepleje, hvis du opfylder kommunes 

visitationsbetingelser. 

Henvendelse om hjemmehjælp kan ske ved 

en henvendelse fra dig selv, dine pårørende, 

din læge eller sygehuspersonalet. Din 

læge eller sygehuspersonalet kan arrangere, 

at hjælpen er parat i forbindelse med udskrivelsen 

fra sygehuset. En tilsynsførende 

fra kommunen vil besøge dig og vurdere 

dit behov samt udarbejde en skriftlig aftale, 

hvoraf det fremgår, hvilken hjælp der skal 

ydes. Denne aftale vil kunne ændres, efter 

48 

hånden som behovet ændres, afhængig af 

hvordan dine helbredsforhold udvikler sig. 

Midlertidig hjemmehjælp skal du betale for, 

afhængig af husstandsindkomsten. Varig 

hjemmehjælp ydes gratis. 

Selvvalgt hjemmehjælp 

Hvis du er berettiget til hjælp til praktiske 

opgaver i hjemmet f.eks. rengøring, indkøb 

og tøjvask, har du mulighed for selv at 

udpege den, som kommunen skal ansætte 

til opgaven. Du kan f.eks. bruge valgmuligheden 

til at få kommunen til at ansætte en 

pårørende eller en ven som din hjemmehjælper. 

Den, kommunen skal ansætte, skal 

være over 18 år og under 70 år samt kunne 

godkendes af kommunen. 

Tilskud til privat hjemmehjælp 

Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige 

hjælp til rådighed, f.eks. fordi den 

skal gives på særlige tidspunkter af døgnet, 

kan kommunen undtagelsesvis vælge at 

udbetale et tilskud til en hjælper, som du 

selv må ansætte. Er du under 67 år og har 

brug for hjælp til praktiske opgaver i mere 

end 20 timer om ugen, kan du vælge at få 

udbetalt et kontant tilskud og selv ansætte 

pågældende. Der er dog mulighed for, at 

kommunen beslutter, at hjælpen skal ydes 

af en af kommunens ansatte eller beslutter, 

at hjælpen skal udbetales til en nærtstående, 

som i forvejen passer dig. 

BOLiGæNDRiNG 

Hvis din funktionsevne er varigt nedsat, kan 

kommunen yde hjælp til indretning af din

olig, så den bliver bedre egnet som bolig 

for dig. Der kan være tale om særlig indretning 

af badeværelser, fjernelse af dørtrin, 

installering af kørestolsramper mv. 

I ganske særlige tilfælde kan der undtagelsesvis 

ydes hjælp til dækning af udgifterne 

til fremskaffelse af en anden bolig. Hjælp til 

boligændring søges i kommunen og ydes 

uafhængig af økonomiske forhold. Der ydes 

ikke hjælp til at ændre boligen tilbage igen i 

forbindelse med flytning eller dødsfald. 

HjæLPEMiDLER 

Hvis du på grund af din kræftsygdom, får 

en varig nedsat funktionsevne, kan det 

betyde, at du får behov for hjælpemidler 

for bedre at klare dit arbejde eller dagligdagen 

i hjemmet. Et hjælpemiddel kan være 

mange forskellige ting, f.eks. brystproteser, 

stomimateriale, kørestol, hospitalsseng eller 

et nødkaldeapparat. 

Du skal søge kommunen om 

hjælpemidler 

Dine økonomiske forhold har ingen betydning 

for, om hjælpemidlet kan bevilges, 

men der ydes ikke hjælp, hvis hjælpemidlet 

er købt, inden bevillingen er givet. 

I nogle tilfælde udleveres hjælpemidlet, i 

andre tilfælde udlånes det. Når der er tale 

om personlige hjælpemidler som fodtøj, 

proteser, parykker mv., kan man selv købe 

hjælpemidlet hos den leverandør, man 

ønsker. Kommunen skal så refundere prisen 

med et beløb svarende til udgiften hos kommunens 

egen leverandør. 

Forbrugsgoder 

Hvis du har brug for et hjælpemiddel, som 

også er et almindeligt forbrugsgode, f.eks. 

husholdningsredskaber, computer eller køkkenmaskiner, 

kan du få et tilskud på halvdelen 

af prisen på et almindeligt standardprodukt. 

Der ydes kun støtte til forbrugsgoder, 

der koster mere end 500 kr. Der gives ikke 

hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår 

i sædvanligt indbo. Hvis forbrugsgodet 

udelukkende fungerer som et hjælpemiddel 

til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, 

betaler kommunen hele anskaffelsesudgiften 

eller yder hjælpen som udlån. 

MEDiciNTiLSKUD 

Der findes flere former for tilskud til medicin. 

Tilskuddene kan opdeles i følgende 

hovedområder: 

• Det almindelige medicintilskud – for alle 

• Kronikertilskud – tilskud til folk med et 

stort medicinforbrug 

• Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin 

• Enkelttilskudsordningen 

• Tilskud til døende i eget hjem 

• Helbredstillæg, se side 24 

• Merudgiftsydelser, se side 22 

• Tilskud til medicin til økonomisk dårligt 

stillede 

• Tilskud fra sygeforsikringen ”danmark” 

49

Det almindelige medicintilskud – 

for alle 

Sygesikringens tilskud til den medicin, du 

køber på apoteket, afhænger af, hvor stort 

et forbrug af tilskudsberettiget medicin 

du har inden for en 12 måneders periode. 

Reglerne betyder, at jo større forbrug jo 

større tilskud. 

Tilskuddets størrelse 

Er du over 18 år, betyder det: 

• At du ikke får tilskud, hvis din samlede 

udgift til køb af medicin er under 900 kr. 

inden for en 12 måneders periode 

• At du får 50 pct. tilskud til den del af udgiften, 

der ligger mellem 900 og 1.470 kr. 

• At du får 75 pct. tilskud til den del af udgiften, 

der ligger mellem 1.470 og 3.180 kr. 

• At du får 85 pct. tilskud til udgifter over 

3.180 kr. 

Er du under 18 år – eller fylder du 18 år i 

løbet af dit tilskudsår – får du 60 pct. tilskud 

ved køb af tilskudsberettiget medicin op 

til 900 kr. inden for en periode på et år. Til 

udgifter over 900 kr. får du tilskud efter de 

samme regler, som gælder for personer 

over 18 år. 

Kronikertilskud – tilskud til folk med 

et stort medicinforbrug 

Hvis du lider af en eller flere sygdomme 

herunder eksempelvis en kræftsygdom, og 

sygdommene hver for sig eller tilsammen 

medfører, at du i en periode på 12 mdr. 

vil få udgifter til medicin på 3.710 kr. eller 

mere, kan du få din læge til at søge Lægemiddelstyrelsen 

om et såkaldt ’kronikertilskud’. 

Selv om tilskuddet er blevet kaldt 

50 

’kronikertilskud’, er det ikke en betingelse, 

at man er kronisk eller uhelbredelig syg. 

Det afgørende er alene, om man på grund 

af sygdom – efter at tilskuddet er trukket 

fra over en periode på 12 mdr. – har 

egenudgifter til tilskudsberettiget medicin 

på mere end 3.710 kr. Det ville derfor have 

været mere pædagogisk, hvis man i stedet 

for kronikertilskud havde kaldt tilskuddet 

storforbrugertilskud. Bevilling af kronikertilskud 

betyder, at du vil få 100 pct. tilskud fra 

sygesikringen til dækning af de medicinudgifter, 

der overstiger 3.710 kr. om året. Får 

du bevilget et ’kronikertilskud’, modtager 

du et brev herom fra Lægemiddelstyrelsen. 

Hvis du får bevilget kronikertilskud, er 

apoteket forpligtet til at tilbyde dig en gratis 

henstandsordning. Henstandsordningen 

betyder, at du kan sprede din egenbetaling 

på 3.710 kr. hen over året med en månedlig 

betaling på 309,16 kr. 

Tilskud til lægeordineret 

håndkøbsmedicin 

Håndkøbsmedicin er som udgangspunkt 

ikke tilskudsberettiget. Der ydes dog tilskud 

til visse håndkøbslægemidler, der ordineres 

til pensionister og personer, som lider af 

en varig lidelse. Tilskuddet ydes dog ikke 

automatisk. For at opnå tilskud er det en betingelse, 

at din læge skriver på recepten, at 

du er pensionist, eller at du lider af en varig 

lidelse. Din økonomiske situation er uden 

betydning for tilskud til håndkøbsmedicin.

Enkelttilskud 

Hvis du bliver behandlet med et ikke tilskudsberettiget 

lægemiddel, kan din læge i 

visse tilfælde søge Lægemiddelstyrelsen om 

en enkelttilskudsbevilling. Bevilger Lægemiddelstyrelsen 

en enkelttilskudsbevilling, 

er det pågældende lægemiddel herefter 

tilskudsberettiget efter de almindelige 

tilskudsregler. Din økonomiske situation er 

uden betydning for at opnå enkelttilskud. 

Kun den lægelige vurdering af lægemidlets 

egnethed har betydning for, om du kan få 

tilskud eller ej. 

Tilskud til døende i eget hjem 

Hvis en døende person vælger at tilbringe 

den sidste tid i eget hjem frem for på 

sygehuset, ydes der 100 pct. tilskud til alle 

lægeordinerede lægemidler, uanset om 

medicinen er tilskudsberettiget eller ej. Det 

er den behandlende læge, der skal søge 

Lægemiddelstyrelsen om tilskuddet. 

Tilskud til økonomisk dårligt stillede 

Hvis man ikke er pensionist og ikke har 

økonomisk mulighed for at betale sin medicin, 

kan man søge kommunen om hjælp til 

betaling af medicinudgifterne. Kommunen 

vil – efter at have modtaget ansøgningen 

om økonomisk hjælp til betalingen af 

medicinen – i hvert enkelt tilfælde foretage 

en konkret vurdering af, om der ud fra en 

såkaldt ’trangsvurdering’ af de økonomiske 

og sociale forhold kan ydes hjælp eller ej. 

Tilskud fra sygeforsikringen ”danmark” 

Medlemmer af den private sygeforsikring 

”danmark” har som gruppe 1 og 2 medlemmer 

ret til 100 pct. dækning af egenbeta 

lingen til tilskudsberettiget medicin, mens 

gruppe 5 medlemmer får 50 pct. dækning til 

deres egenbetaling. 

LEDSAGEORDNiNG 

Hvis du på grund af din sygdom får en betydelig 

og varig nedsat funktionsevne, der 

bevirker, at du ikke er i stand til at færdes 

alene, har du ret til 15 timers ledsagelse 

om måneden, men kun hvis du er under 67 

år. Kommunen har ansatte, som varetager 

ledsagelsen og de opgaver, der følger med. 

Efter forudgående aftale med kommunen 

kan du spare timer sammen i op til 6 mdr. 

Unge mellem 1618 år, som ikke kan færdes 

alene, kan få tilbudt op til 15 timers månedlig 

ledsagelse. 

BøRN MED KRæFT 

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 

Hvis du har et barn, der har kræft, er der 

mulighed for at søge om kompensation 

for tabt arbejdsfortjeneste eller mistede 

arbejdsløshedsdagpenge, hvis lægen 

anbefaler, at en af forældrene tager orlov 

for at passe barnet. Du kan også søge om 

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 

for en del af arbejdstiden. Det kan der være 

brug for, hvis barnet f.eks. skal ledsages 

til mange ambulante behandlinger, men 

i øvrigt er i stand til at have en almindelig 

hverdag. Begge forældre kan få deltids tabt 

arbejdsfortjeneste, hvis den bedste løsning 

for familien er, at man deler opgaven. 

51

I særligt alvorlige tilfælde kan begge forældre 

få fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 

Kompensationen udbetales som et skattepligtigt 

beløb (maks. 27.940 kr.). Der kan 

bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, 

så længe der er behov for det, 

og forældrene kan få hjælp i op til 3 mdr. 

efter, at barnet er blevet rask, er blevet 

mindre behandlingskrævende eller i værste 

fald er død. Du kan få nærmere oplysninger 

om kompensationsordningen i din kommune. 

Merudgifter i familier hvor et barn 

har kræft 

Har du et hjemmeboende barn under 18 

år, som har kræft, kan du hos kommunen få 

dækket de ekstra udgifter, du har på grund 

af dit barns sygdom. Nogle af de typiske tilfælde, 

hvor der kan ydes støtte til dækning 

af merudgifter, er: 

• Kost og diætpræparater 

• Medicin 

• Vask og personlig hygiejne 

• Transport, hvis der ikke kan ydes støtte 

efter andre regler 

• Aflastning 

• Kurser for forældre og pårørende 

Du kan kun få dækket de ekstraudgifter, 

som er en følge af barnets sygdom. Udgifterne 

skal kunne sandsynliggøres, dvs. 

at du skal kunne fortælle relativt præcist, 

hvilke merudgifter du regner med at få. Du 

skal ikke søge kommunen om hjælp til hver 

enkelt merudgift. I stedet beregner kommu 

52 

nen en merudgiftsydelse til dækning af dine 

ekstraudgifter efter en konkret vurdering af 

barnets behov, og hvad det vil medføre af 

merudgifter i det kommende år. 

Merudgiftsydelsen fastsættes med udgangspunkt 

i et månedligt standardbeløb 

på 2.960 kr. pr. 1. januar 2013 samt din 

opgørelse over de samlede ekstraudgifter 

til barnet. Merudgiftsydelsen udbetales en 

gang om måneden, og den bliver fastsat 

som en eller flere gange 1/8 af standardbeløbet. 

Det vil sige, at den månedlige 

ydelse pr. 1. januar 2013 vil være 370 kr., 

740 kr. eller 1110 kr. osv. Hvis beregningen 

af ekstraudgifterne viser, at din gennemsnitlige 

udgift pr. måned er mindre end 370 

kr., kan du ikke få tilskud. Hvis du ikke kan 

få tilskud, skal kommunen vejlede dig om, 

hvorvidt du kan få anden støtte. Merudgiftsydelsen 

er uafhængig af indkomst og er 

skattefri. Merudgiftsydelsen beregnes for 

et år ad gangen, men kan ved ændringer i 

ekstraudgifterne reguleres for en kortere 

periode. 

PLEjE AF ALvORLiGT SyGE 

Familiemedlemmer og venner har mulighed 

for at tage orlov fra deres arbejde for 

at passe en alvorligt syg kræftpatient i en 

periode på op til 6 måneder. Pasningen kan 

forlænges i yderligere 3 måneder, hvis særlige 

forhold taler herfor. Pasningsperioden 

kan deles op i flere perioder af ned til 

1 måneds varighed. Orlovsordningen minder 

på mange måde om barselsorlov, fordi 

arbejdsgiveren på samme måde som ved

arsel har pligt til at give den, der ønsker at 

passe den kræftsyge, orlov, hvis betingelserne 

er opfyldt. 

Plejevederlagets størrelse 

Den, der tager orlov, ansættes og aflønnes 

af den kommune, hvor den kræftsyge bor. 

Lønnen udgør 20.565 pr. mdr. (2013). 

Formålet 

Formålet med orlovsordningen er ikke at 

etablere et langvarigt eller varigt pasningsforhold 

i hjemmet, men i det første halve 

år at give mulighed for at løse de praktiske 

opgaver og klare de følelsesmæssige 

belastninger, der er forbundet med alvorlig 

sygdom. Herunder de særlige omsorgsopgaver, 

f.eks. at deltage i behandlinger på 

sygehus, praktiske og sociale støttefunktioner 

mv. 

Betingelser 

• At den alvorligt syge bor i egen bolig 

• At alternativet til pasning i hjemmet er 

døgnophold uden for hjemmet, eller at 

plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde 

• At der er enighed om at etablere pasningsforholdet 

• At der ikke er afgørende hensyn, der taler 

imod, at man passer den kræftsyge 

Er betingelserne opfyldt, har kommunen 

pligt til at godkende pasningsforholdet og 

ansætte den nærtstående. Man kan få flere 

oplysninger om orlovsordningen hos kommunen. 

PLEjE AF DøENDE 

Døende har mulighed for at tilbringe den 

sidste tid i hjemmet og blive plejet af en 

nærtstående. Plejeren modtager enten 

fuld løn eller et plejevederlag. Det er en 

forudsætning, at helbredende behandling 

er indstillet, at der er behov for pleje, og at 

der er tale om en frivillig aftale mellem den 

døende og plejeren. Plejevederlaget udbetales 

af den kommune, hvori plejen foregår. 

Ved den plejekrævendes død bevares retten 

til plejevederlaget i indtil 14 dage efter 

dødsfaldet. 

Plejevederlag 

Plejevederlaget kan blive udbetalt til alle, 

der passer en nærtstående. Der kan være 

tale om ægtefælle, samlever, børn, forældre, 

ven eller veninde. Slægtsskabsforhold er 

ikke en betingelse. Det afgørende er en 

personlig relation mellem den syge og den 

nærtstående. Der er mulighed for, at flere 

personer kan dele plejevederlaget. Som 

lønmodtager har du ret til at få orlov i forbindelse 

med pasning af en døende. Du kan 

også være omfattet af en overenskomstmæssig 

ret til orlov. Hjemmearbejdende 

ægtefælle, pensionister, efterlønsmodtagere 

og kontanthjælpsmodtagere kan også 

få plejevederlag. Som alternativ mulighed til 

en plejeorlov kan kommunen f.eks. ansætte 

en nærtstående i hjemmeplejen til at passe 

den døende eller yde tilskud efter §95 i lov 

om social service til hjælp, som familien selv 

ansætter. 

53

Hvor meget kan man få i plejevederlag? 

Der kan højst udbetales 1,5 gange det 

dagpengebeløb, som plejeren kan få i 

tilfælde af egen sygdom. Det er 162,30 kr. 

pr. time (taksten januar 2013). Hvis plejeren 

ikke er berettiget til sygedagpenge, udgør 

plejevederlaget et fast beløb på 14.211 kr. 

månedligt (taksten januar 2013). Dette minimumsbeløb 

kan ikke blive udbetalt sammen 

med andre offentlige ydelser. 

Plejeorlov med fuld løn 

Ansatte i kommuner og regioner samt visse 

andre på det private arbejdsmarked har 

ifølge deres overenskomst ret til at få fuld 

løn under orloven. I de tilfælde vil arbejdsgiveren 

få refusion fra kommunen svarende 

til, hvad den ansatte ellers ville få i plejevederlag. 

Plejeorlov på deltid 

Der er mulighed for at vælge at gå på plejeorlov 

på deltid. Vælger man en plejeorlov 

på deltid, ydes plejevederlag i forhold til det 

antal timer, man går ned i arbejdstid. Der er 

også mulighed for, at flere kan dele plejen 

imellem sig. 

Mulighed for aflastning af plejeren 

Det er en krævende opgave at passe en 

døende i hjemmet. I forbindelse med 

etablering af en plejeorlov skal man være 

opmærksom på, at der er mulighed for at 

få hjælp og aflastning fra kommunen. Kommunen 

kan stille hjemmehjælp til rådighed 

til pleje af den syge og til praktiske gøremål, 

ligesom kommunen kan sætte aflastning 

ind, så plejeren også har mulighed for at 

holde fri. Det kan være nødvendigt, hvis 

54 

der er tale om et længere forløb. Aflastning 

kan også gives i form af et kortere ophold 

på plejehjem eller en ’åben indlæggelse’ på 

sygehuset. Det er meget vigtigt at få truffet 

nogle aftaler om aflastning i forbindelse 

med etablering af en plejeordning. 

Hvis den plejekrævende har udgifter til 

medicin, sygeplejeartikler, boligændringer, 

hjælpemidler eller hjemmehjælp, vil disse 

udgifter blive betalt af kommunen. Tanken 

med ordningen er, at det ikke skal koste 

mere at blive plejet hjemme, end hvis man 

var indlagt på et sygehus. 

Den døende bor i udlandet 

Der kan som hovedregel ikke udbetales 

plejevederlag til pleje af døende i udlandet. 

EUretten betyder dog, at en pårørende, 

der bor i Danmark, i nogle tilfælde vil være 

berettiget til plejevederlag til pasning af 

en døende med bopæl i en anden stat i 

Schweiz og EUEØSområdet, hvis lovens 

betingelser i øvrigt er opfyldt. Yderligere 

oplysning fås hos kommunen. 

Plejeren bor i udlandet, og den døende 

bor i Danmark 

Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, 

har ret til hjælp efter serviceloven. En pårørende 

med bopæl i udlandet, som har mulighed 

for at tage lovligt ophold i Danmark, 

vil derfor kunne få plejevederlag til pasning 

af en døende her i landet. Yderligere oplysning 

fås hos kommunen.

Både den døende og plejeren bor i 

udlandet 

Det fremgår af de to foranstående afsnit, at 

der i dette tilfælde kan være ret til plejevederlag, 

hvis den døende bor inden for 

Schweiz og EUEØSområdet, og plejeren 

i medfør af fællesskabsretten er omfattet 

af dansk lovgivning om social sikring, eller 

som pensionist har ret til sygeforsikring for 

dansk regning. Yderligere oplysning fås hos 

kommunen. 

HOSPicE 

Hvis man som døende ønsker at tilbringe 

den sidste tid på hospice, er der frit valg 

mellem landets hospicer. 


Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice 

Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup 

Tlf. 39 45 52 00 

hospice@sanktlukas.dk 

www.sanktlukas.dk 

Diakonissestiftelsens Hospice 

Dronningensvej 16, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 38 49 49 

hospice@diakonissen.dk 

www.hospice.diakonissen.dk 

Udover de nævnte hospicer er der etableret 

en palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg 

Hospital i København: 

palliativ Medicinsk afd. 

Palliativ medicinsk afdeling P20 

Bispebjerg Hospital 

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV 

Tlf. 35 31 62 25 

palliative@bbh.regionh.dk 

www.bispebjerghospital.dk 

Diakonissestiftelsens udgående 

Hospiceteam 

Dronningensvej 16, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 38 49 50 

hospice@diakonissen.dk 

www.hospice.diakonissen.dk 

Arresødal Hospice 

Arresødalsvej 100, 3300 Frederiksværk 

Tlf. 47 78 70 00 

lik@arresoedalhospice.dk 

www.arresoedalhospice.dk 

55


Hospice Sjælland 

Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde 

Tlf. 46 76 29 29 

info@hosj.dk 

www.hospicesjaelland.dk 

Svanevig Hospice 

Lindstrømsvej 2, 4941 Bandholm 

Tlf. 54 44 54 34 

kontakt@svanevighospice.dk 

www.svanevighospice.dk 

Hospicegården Filadelfia 

Elmevej 7, 4293 Dianalund 

Tlf. 58 27 16 80 

hospice@filadelfia.dk 

www.filadelfiahospice.dk 


KamillianerGaardens Hospice 

Kastetvej 3, 9000 Aalborg 

Tlf. 96 31 11 00 

info@hospiceaalborg.dk 

www.hospiceaalborg.dk 

Hospice Vendsyssel 

Arenfeldtsgade 22,2, 9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 45 64 64 

bin@hospicevendsyssel.dk 

www.hospicevendsyssel.dk 

56 


Hospice Søholm 

Bispevej 70 Stavtrup, 8260 Viby J 

Tlf. 87 33 31 11 

hospicesoeholm@hospicesoeholm.dk 

www.rm.dk/sundhed/hospice 

Anker Fjord Hospice 

Fjordengen 25, 6960 Hvide Sande 

Tlf. 96 59 49 00 

mail@ankerfjordhospice.dk 

www.ankerfjordhospice.dk 

Hospice Djursland 

Strandbakken 1, 8410 Rønde 

Tlf. 87 77 33 00 

dorit.simonsen@hospicedjursland.dk 

www.hospicedjursland.dk 

Hospice Limfjord 

Kompagnigade 11, 7800 Skive 

Tlf. 96 14 87 00 

info@hospicelimfjord.dk 

www.hospicelimfjord.dk


Sct. Maria Hospice Center 

Blegbanken 3,2, 7100 Vejle 

Tlf. 76 40 53 53 

sct.maria@hospice.regionsyddanmark.dk 

www.sctmariahospice.dk 

Hospice Fyn 

Sanderumvej 130, 5250 Odense SV 

Tlf. 65 50 50 00 

hospicefyn@hospice.regionsyddanmark.dk 

www.hospicefyn.dk 

HospiceSønderjylland 

Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev 

Tlf. 73 52 83 00 

amo@hospicesonderjylland.dk 

www.hospicesonderjylland.dk 

Hospice Sydvestjylland 

Finsensgade 25, 6700 Esbjerg 

Tlf. 75 13 75 00 

hospice@hospice.regionsyddanmark.dk 

www.hospicesydvestjylland.dk 

57

Anden økonomiske hjælp 

Legat fra Kræftens Bekæmpelse 60 

Tilskud til psykologsamtaler 60 

Tandskader som skyldes behandlingen 60 

Gældssanering 62 

Efterlevelsespension – ret til udbetaling af afdødes pension 62 

Efterlevelseshjælp – engangsbeløb ved dødsfald 62 

Begravelseshjælp 62 

59

Anden økonomisk hjælp 

LEGAT FRA KRæFTENS BEKæMPELSE 

Kræftpatienter kan søge et skattefrit legat 

fra Kræftens Bekæmpelse. Dette uddeles 

til patienter, som har været i behandling 

for en kræftlidelse inden for de seneste 

2 år, undtaget er dog forstadier til kræft. 

Ansøgerens og ægtefælles/samlevers 

årlige samlede indtægt før skat mv. (bruttoindkomst) 

må maksimalt udgøre 475.000 

kr. For enlige udgør beløbet maksimalt 

250.000 kr. For familier og enlige med 

hjemme boende børn under 18 år øges 

grænsebeløbet med 25.000 kr. for første 

barn og 10.000 kr. for hvert af de efterfølgende 

børn. Kræftramte børn under 18 år 

bevilges legat efter forældres indtægts og 

formueforhold. 

Pr. 1. januar 2013 kan Kræftens Bekæmpelses 

legat også bevilges til pårørende. Legatet 

kan søges af en samboende pårørende 

til kræftpatienten over 18 år. For at kunne 

søge legatet, skal patienten være diagnosticeret 

og/eller behandlet for kræft inden for 

de sidste to år. 

Der bevilges legat efter både den pårørendes 

og kræftpatientens indtægts og 

formueforhold. Patienten skal sammen med 

den pårørende underskrive ansøgningen 

og dermed også give fuldmagt til, at der 

indhentes lægelige oplysninger. 

Det er kun muligt for én af kræftpatientens 

pårørende at modtage legatet. 

Yderligere oplysninger om legatet fås ved 

henvendelse til en af Kræftens Bekæmpelses 

kræftrådgivninger (se kontaktoplysninger 

bagerst i pjecen) eller til Kræftlinjen, 

60 

som er Kræftens Bekæmpelses gratis 

telefonrådgivning på tlf. 80 30 10 30. 

TiLSKUD TiL PSyKOLOGSAMTALER 

Kræftpatienter og pårørende kan efter 

lægehenvisning få tilskud fra Sygesikringen 

til samtaler hos en privatpraktiserende 

psykolog. Sygesikringens tilskud udgør 60 

pct. af det sædvanlige honorar, og patienten 

betaler selv resten direkte til psykologen. 

Man kan maksimalt få tilskud til 12 konsultationer, 

som skal foregå hos en psykolog, der 

har overenskomst med Sygesikringen. Hvis 

du er under 37 år, kan du få 2x12 konsultationer, 

hvis du har en depression. Der kan 

ske henvisning til en psykolog inden for 

seks måneder efter den hændelse, der er 

årsag til, at der er behov for psykologhjælp. 

I særlige tilfælde kan grænsen for henvisning 

udvides til 12 måneder efter hændelsen. 

Sygeforsikringen ”danmark” yder også 

tilskud til psykologhjælp. Nogle hospitaler 

har ansat psykologer, som kan støtte og 

rådgive kræftpatienter og deres pårørende. 

Du er også velkommen til at kontakte 


landet over (se kontaktinformation bagerst 

i pjecen) eller Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30 

for at få gratis støtte og vejledning. 

TANDSKADER SOM SKyLDES 

BEHANDLiNGEN 

Kræftpatienter, som får alvorlige problemer 

med tænderne, efter de er færdige med 

kræftbehandlingen, kan få tilskud til tand

lægebehandlingen. Det er især kræftpatienter, 

der har fået stråler på hoved eller 

hals, som får problemer. Det anbefales, at 

patienten, inden han/hun starter kemobehandlingen, 

får lavet en tandstatus ved 

tandlægen. 

Tilskud og egenbetaling 

Tilskuddets størrelse er uafhængigt af 

patientens indkomst og formue. Patientens 

egenbetaling hos den praktiserende tandlæge 

må højst være 1.745 kr. årligt (2013). 

Beløb herover betales af det offentlige. Man 

skal kunne dokumentere, hvor store tandlægeudgifter 

man har haft i det forløbne år. 

Hvilke tandproblemer kan man få? 

Ved strålebehandling er de akutte bivirkninger 

af behandlingen f.eks. sår i munden, 

svamp, belægninger, mundsmerter og 

mundtørhed. De kroniske bivirkninger er 

mundtørhed – tungen bliver glat og får 

indtørrede belægninger, røde og sarte 

slimhinder – sårdannelse, og man kan få 

svært ved at gabe – og en øget risiko for 

huller i tænderne. Tænderne kan desuden 

blive skøre og knække let, lige som man 

lettere taber sine plomber. Ved kemoterapi 

kan man også få disse gener, men bivirkningerne 

er som regel mindre og går oftere 

over af sig selv på et tidspunkt. 

Hvad kan man få tilskud til? 

Man kan få tilskud til f.eks. tandfyldninger, 

rodbehandlinger, kroner og proteser samt 

forebyggende behandling som f.eks. tandrensninger 

og flourpenslinger. 

Det vil i forbindelse med en strålebehand 

ling i hoved/halsområdet eller efter en 

kemoterapi næsten altid være nødvendigt 

med forebyggelse som f.eks. afpudsning, 

tandrensning, kontrol og instruktion. 

Der er ikke mulighed for at få støtte til reparation 

eller udskiftning af de kroner eller 

proteser, som man tidligere har fået støtte til 

fra regionen. 

Hvordan søger man om tilskud til 

tandbehandlingen? 

Ansøgning om økonomisk tilskud til tandbehandlingen 

foregår ved, at du og din tandlæge 

udfylder et særligt ansøgningsskema, 

som sendes til den region, hvor du bor. 

Ansøgningsskemaet kan du eller din 

tandlæge hente på din regions hjemmeside 

sammen med en vejledning i at søge. 

Hvis regionen godkender ansøgningen, 

modtager du en tilskudsbevilling, hvor der 

står mere om vilkårene for støtten. Du kan 

finde ansøgningsskemaer og vejledninger 

på din regions hjemmeside. 

Klagemulighed 

Hvis regionen helt eller delvis afslår at yde 

økonomisk støtte til din tandbehandling, 

kan du og din tandlæge klage over regionstandlægens 

afgørelse til Patientombuddet. 

Klagen skal sendes til: 

Patientombuddet 

Frederiksborggade 15, 2. sal 

1360 København K 

Klagefristen er 4 uger efter, at du har fået 

61

meddelelse om afgørelsen. Patientombuddet 

kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, 

hvis særlige grunde taler herfor. 

Tlf. 72 28 66 00 (Telefontid dagligt 1014) 

pob@patientombuddet.dk 

www.patientombuddet.dk 

ikke alle kan få tilskud 

Man skal kunne dokumentere, at stråle 

eller kemobehandlingen har givet store 

tandproblemer. Ellers får man ikke noget 

ud af sin ansøgning. I dag får alle patienter, 

der skal have strålebehandling på hoved/ 

hals, deres tænder undersøgt på hospitalet 

inden behandlingen. Så de vil let kunne 

dokumentere, hvordan deres tænder havde 

det, inden behandlingen gik i gang. Det er 

en anden sag for kemopatienter, der ikke 

automatisk får undersøgt deres tænder inden 

behandlingen. De bør derfor kontakte 

deres egen tandlæge, inden behandlingen 

går i gang, for at få lavet en tandstatus. 

Ellers kan det blive svært at bevise, at det 

er kemoterapien, der har ødelagt deres 

tænder. 

GæLDSSANERiNG 

Har du en stor gæld, kan du søge om gældssanering 

i Skifteretten. Det er en betingelse, 

at gælden er umulig at komme ud af, og at 

din fremtidige økonomi er afklaret. Der skal 

være taget stilling til evt. førtidspensionssag 

eller lignende. 

62 

EFTERLEvELSESPENSiON – RET TiL 

UDBETALiNG AF AFDøDES PENSiON 

Hvis ens ægtefælle eller samlever dør, har 

man ret til at få udbetalt afdødes pension i 

tre måneder, hvis man selv er pensionist, og 

den afdøde var enten folke eller førtidspensionist. 

Udbetalingen sker automatisk. 

Det er dog en betingelse, at man boede 

sammen på tidspunktet for dødsfaldet. 

EFTERLEvELSESHjæLP – 

ENGANGSBELøB vED DøDSFALD 

Hvis man ikke har ret til efterlevelsespension, 

kan man søge kommunen om 

efterlevelseshjælp, hvis ens samlever eller 

ægtefælle dør. Efterlevelseshjælp er et 

engangsbeløb på højst 13.658 kr. (januar 

2013). For at kunne søge om efterlevelseshjælp 

skal man have haft fælles bopæl i 

Danmark de seneste tre år inden dødsfaldet. 

Ansøgningen skal afleveres til kommunen 

senest 6 måneder efter dødsfaldet. 

BEGRAvELSESHjæLP 

Der kan søges begravelseshjælp hos kommunen. 

Beløbets størrelse afhænger af afdødes 

og en evt. ægtefælles formueforhold. 

Hvis afdøde efterlader sig ægtefælle eller 

børn under 18 år, nedsættes begravelseshjælpen 

i det omfang, afdødes og den

efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder 

overstiger 33.700 kr. Hjælpen 

bortfalder helt ved en formue over 43.800 

kr. Hvis afdøde hverken efterlader sig ægtefælle 

eller børn under 18 år, nedsættes begravelseshjælpen 

med det beløb, formuen 

overstiger 16.900 kr. Hjælpen bortfalder 

helt ved en formue over 27.000 kr. 

Begravelseshjælp til personer, der er født 

før den 1. april 1957, udgør dog altid 

mindst 1.050 kr. Sygeforsikringen “danmark” 

yder hjælp til begravelsesudgifter til 

deres gruppe 1 og 2 medlemmer. 

63

Klage og erstatning 

Klager over sociale sager behandlet af kommunen 66 

Klager på sundhedsområdet 69 

Klager over sundhedsfaglig virksomhed 69 

Klager over kommuners og regioners administrative 

afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet 72 

Erstatning på sundhedsområdet 73 

Hjælp til at klage og søge erstatning 75 

Patientkontoret 75 

Socialrådgiveren på hospitalet 76 

Offentlig retshjælp 76 

Advokatvagten 76 

Private retshjælpskontorer 77 

65

Klage og erstatning 

KLAGER OvER SOciALE SAGER 

BEHANDLET AF KOMMUNEN 

Hvis du søger kommunen om en ydelse, 

har du krav på at få et skriftligt svar. Får du 

helt eller delvis afslag på din ansøgning, skal 

du have en begrundelse og en klagevejledning, 

der oplyser dig om, hvem klagen skal 

sendes til og inden for hvilken frist. 

Hvad kan man klage over? 

Du kan klage over den afgørelse, kommunen 

har truffet i din sag. Det kan være, du 

ikke har fået den hjælp eller støtte, du søgte 

om, eller at du har fået mindre end det, du 

søgte om. Ved at klage får du tjekket, om 

kommunens afgørelse er korrekt. 

Du kan også klage over, at reglerne for 

sagsbehandling ikke er blevet overholdt. 

For eksempel hvis kommunen har givet dig 

afslag på at få aktindsigt, dvs. at se papirerne 

i din sag. 

Du kan også klage over personalet i kommunen, 

hvis du føler dig dårligt behandlet. 

Hvem skal man klage til? 

Du skal altid aflevere din klage til kommunen. 

Klager over afgørelser eller over at 

reglerne for sagsbehandling ikke er blevet 

overholdt, bliver behandlet af Det Sociale 

Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet. 

Men kommunen skal først have mulighed 

for at se på sagen igen og vurdere, om den 

har truffet den rigtige afgørelse. 

66 

Kommunen har fire uger til genvurdering. 

Hvis kommunen fastholder sin oprindelige 

afgørelse, sender kommunen selv klagen 

videre til Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet 

sammen med papirerne 

i din sag. 

Klager over personalet i kommunen skal stiles 

til dem, der er ansvarlige for personalets 

optræden. Det er i sidste ende borgmesteren 

i kommunen. 

Hvordan klager du? 

Der er ingen krav om, hvad du skal skrive i 

en klage. Det er nok at skrive, at du klager. 

Du kan klage både skriftligt og mundtligt 

f.eks. via telefonen. Så skal kommunen 

skrive din klage ned. 

Det er bedst at skrive, så er du sikker på, at 

alle argumenter kommer med. Hvis du anmoder 

om det, skal sagsbehandleren hjælpe 

dig med at få din klage skrevet. 

Det kan være en god idé at forklare, hvad 

du mener, kommunen har gjort forkert i 

sagen. Hvis der er kommet nye oplysninger, 

som er vigtige for sagen, kan du vedlægge 

dem. 

Det er også en god idé at tjekke, om de 

oplysninger, kommunen har om dig og din 

situation, er rigtige, inden du klager. Hvis 

du ikke har alle papirerne i din sag, kan du 

bede kommunen om at få aktindsigt, også 

efter du har modtaget afgørelsen på din 

sag. Selv om du beder om aktindsigt, skal 

klagefristen stadig overholdes.

Frister for klage 

Der må ikke gå mere end præcis fire uger, 

fra du har fået afgørelsen i din sag, til klagen 

er modtaget i kommunen. 

Kommunen skal have din klage inden 28 

dage – inklusiv weekender og helligdage. 

En skriftlig afgørelse med et afslag skal indeholde 

en klagevejledning med oplysning om 

den fire ugers klagefrist. Hvis kommunen 

har glemt at give dig en klagevejledning, 

gælder fristen først fra den dag, du har 

modtaget vejledningen. 

Kommer du i tidsnød i forhold til klagefristen, 

kan du nøjes med at skrive, at du vil 

klage, og at uddybning følger kort efter. På 

den måde overskrider du ikke fristen. 

Udløber klagefristen en lørdag eller en 

helligdag, forlænges klagefristen til første 

hverdag efter. Kommunen skal modtage din 

klage inden for arbejdstiden. Der er ingen 

klagefrist for klager over kommunens personale 

eller for klager om aktindsigt. 

Hvordan behandles din klage? 

I klager over afgørelser eller over at reglerne 

for sagsbehandling ikke er overholdt, skal 

kommunen som nævnt genvurdere din sag. 

Når kommunen har genvurderet sagen, får 

du en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke 

ændrer sin afgørelse, sender kommunen 

din klage og alle papirerne i din sag videre 

til Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet. 

Når nævnet har modtaget 

din klage, skriver nævnet til dig, at de har 

modtaget sagen. 

Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet 

afgør uafhængigt af kommunen, 

om du får ret i din klage. Nævnet kan 

indhente nye oplysninger til sagen, hvis 

det er nødvendigt. Nævnet skal bede om 

dine bemærkninger til de nye oplysninger, 

dvs. partshøre dig inden nævnet træffer 

en afgørelse. Du har også mulighed for 

at se papirerne i din klagesag ved at bede 

om aktindsigt hos Det Sociale Nævn eller 

Beskæftigelsesankenævnet. 

I klager over kommunens personale 

behandles klagen af de personaleansvarlige 

i kommunen. Klagen bliver behandlet 

uafhængigt af din sag og har altså ikke 

betydning for, hvilken hjælp og støtte du 

har ret til at få. 

Sager med særlige klageregler 

På nogle områder er der særlige klageregler. 

Det gælder for eksempel klager over afgørelser 

om tildeling af hjemmehjælp. Her skal 

din klage behandles af et særligt klageråd i 

kommunen, hvor der sidder repræsentanter 

for borgerne i kommunen. 

Der er et klageråd i alle kommuner. Du kan 

sende din klage direkte til klagerådet. Spørg 

i kommunen, hvordan du kommer i kontakt 

med klagerådet. 

Klagerådet drøfter din klage og sender sin 

vurdering til kommunen. Hvis kommunen 

ikke ændrer sin afgørelse, har du 4 uger til 

at klage til Det Sociale Nævn. Din klage skal 

afleveres til kommunen. 

67

Herefter behandles klagen som en almindelig 

klagesag. 

Hvor lang tid går der? 

Det tager i gennemsnit ca. 4 måneder at 

behandle en klage. Det Sociale Nævn eller 

Beskæftigelsesankenævnet modtager sagen 

fra kommunen efter 4 uger, og herefter 

tager det omkring 3 måneder at behandle 

klagen i nævnet. En del klagesager kan også 

behandles hurtigere. 

Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet 

skriver til dig, hvor lang tid 

det normalt tager at behandle en klage i 

en sag som din. Hvor lang tid, der præcis 

går, afhænger blandt andet af, om der skal 

indhentes nye oplysninger. Hvis det tager 

længere tid end først oplyst at behandle din 

klagesag, skriver nævnet til dig igen. 

Du modtager en afgørelse 

Du får en skriftlig afgørelse fra Det Sociale 

Nævn eller fra Beskæftigelsesankenævnet. 

• Nævnet kan vurdere, at kommunens 

afgørelse er rigtig og ikke skal ændres. 

Det vil sige, at nævnet ’stadfæster’ kommunens 

afgørelse 

• Nævnet kan vurdere, at kommunen skal 

behandle sagen igen. Så vil nævnet pege 

på ting, kommunen bør tage højde for, 

når den behandler sagen igen. Det vil 

sige, at nævnet ’hjemviser’ sagen 

• Nævnet kan ændre kommunens afgørelse. 

Nævnet kan altså bestemme, at du har 

ret til det, du har søgt om i kommunen. 

Men nævnet kan også bestemme, at du 

68 

har ret til mindre end det, du fik i første 

omgang. Det sker dog sjældent 

Ankestyrelsen 

Som udgangspunkt er Det Sociale Nævn 

eller Beskæftigelsesankenævnet den eneste 

klagemulighed i sociale sager. 

Hvis du stadig mener, at din sag er blevet 

afgjort eller behandlet forkert, efter Det 

Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet 

har behandlet din klage, er der dog 

i nogle tilfælde mulighed for, at Ankestyrelsen 

kan behandle din klage. 

Ankestyrelsen behandler kun principielle 

sager. Det vil sige, at Ankestyrelsen skal 

vurdere, at din sag vil få betydning for afgørelsen 

af andre sager, før den vil behandle 

din klage. 

Hvis du klager til Ankestyrelsen, skal du 

aflevere klagen til Det Sociale Nævn eller 

Beskæftigelsesankenævnet. Ankestyrelsen 

skriver til dig, om de har mulighed for at 

behandle din klage. Der gælder de samme 

regler, frister og retningslinjer for en klage 

til Ankestyrelsen som for en klage til Det 

Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet. 

Hvad behandler Det Sociale Nævn? 

Hvis du klager over afgørelser om folkepension, 

boligstøtte, enkeltydelser, social 

service som f.eks. hjælpemidler eller særlig 

støtte til børn, børnefamilieydelse, børnetilskud, 

vil Det Sociale Nævn behandle din 

klage.

Hvad behandler Beskæftigelsesankenævnet? 

Hvis du klager over afgørelser om kontanthjælp, 

aktivering, revalidering, sygedagpenge, 

barselsdagpenge, delpension eller 

førtidspension, vil Beskæftigelsesankenævnet 

behandle din klage. 

Her kan du finde mere information 

Spørg din kommune, hvordan du skal 

klage, hvis du er i tvivl. På din kommunes 

hjemmeside vil du også ofte kunne finde 

information om at klage. 

KLAGER På SUNDHEDSOMRåDET 

På sundhedsområdet har du mulighed for 

at klage over behandlingen, også kaldet 

den sundhedsfaglige virksomhed samt over 

kommunernes og regionernes administrative 

afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet. 

KLAGER OvER SUNDHEDSFAGLiG 

viRKSOMHED 

Du kan klage over den sundhedsfaglige 

virksomhed, hvis du mener, at der har været 

svigt i behandlingen. Sundhedsfaglig virksomhed 

omfatter blandet andet: 

• Undersøgelse 

• Fastlæggelse af, hvad du fejler (diagnose) 

• Behandling 

• Genoptræning 

• Pleje 

• Information om og samtykke til behandling 

• Aktindsigt i patientjournaler mv. 

• Sundhedspersonernes tavshedspligt 

• Sundhedspersoners udfærdigelse af 

erklæringer 

Når du klager, tager en uafhængig myndighed 

stilling til, om der er grundlag for at 

kritisere den behandling, du har modtaget. 

Det vurderes ud fra normen for almindelig 

anerkendt faglig standard. Der tages ikke 

stilling til, om du har modtaget den bedst 

mulige behandling. Der tages heller ikke 

stilling til, hvilken behandling du eventuelt 

fremover bør modtage. 

Hvem kan klage? 

Du kan klage over den behandling, du selv 

har modtaget. Du kan også ved fuldmagt 

lade en anden person f.eks. en pårørende, 

en advokat eller en forening klage på dine 

vegne. 

Som forældremyndighedsindehaver kan du 

desuden klage over en behandling, dit barn 

har modtaget. Børn, der er fyldt 15 år, kan 

dog normalt selv klage. 

Hvis du er nærmeste pårørende til en afdød 

patient, kan du normalt også klage over den 

behandling, som den afdøde modtog. De 

nærmeste pårørende vil som regel være 

afdødes ægtefælle, forældre eller børn. 

69

Hvor skal jeg klage til? 

Din klage skal sendes til Patientombuddet 

eller det regionale patientkontor: 

Patientombuddet 

Finsensvej 15 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 72 28 66 00 



Klagefrister 

Klagen skal være indsendt inden 2 år, efter 

at du første gang fik mistanke om eller burde 

have fået mistanke om svigt i behandlingen. 

Klagen skal dog senest være indsendt 5 år 

efter, at behandlingen fandt sted. 

valg mellem to klagemuligheder 

Du har selv indflydelse på, hvordan din 

klage behandles, og du har to valgmuligheder: 

Din klage kan enten udløse en kritik af det 

pågældende behandlingssted eller udløse 

en kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner. 

Det afhænger af dit valg. 

Hvis du ikke ønsker, at en kritik skal rettes 

mod enkelte sundhedspersoner – men mod 

det pågældende behandlingssted – afgøres 

din klage af Patientombuddet. Klager over 

aktindsigt i patientjournaler afgøres dog 

altid af Patientombuddet. 

Patientombuddet er en uvildig myndighed. 

Patientombuddet er ved sine afgørelser 

uafhængig af de myndigheder, der har 

ansvaret for sundhedsvæsenets drift. 

70 

Patientombuddet er også uafhængigt af 

partipolitiske og fagpolitiske interesser. 

Hvis du ønsker, at en eventuel kritik skal rettes 

mod en eller flere konkrete sundhedspersoner, 

afgøres din klage af Sundhedsvæsenets 

Disciplinærnævn. 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er – 

ligesom Patientombuddet – en uvildig og 

uafhængig myndighed. Når nævnet træffer 

afgørelser deltager to lægmænd, som 

repræsenterer sundhedsvæsenets brugere, 

og to sundhedsfagligt uddannede personer. 

Nævnet har en dommer som formand. 

Klagefristen er den samme, uanset hvad du 

vælger. 

Dit valg er helt frit, men du vil blive bedt om 

at vælge. Det skyldes, at din klage normalt 

ikke kan blive afgjort af både Patientombuddet 

og af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. 

Hvis du klager til Patientombuddet, mens 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er ved 

at se på din klage over samme behandling – 

eller omvendt – vil din klage blive afvist. 

Hvis du har haft en klagesag mod et behand 

lingssted, og Patientombuddet har af 

gjort sagen med kritik af behandlingen, har 

du dog mulighed for efterfølgende at klage 

til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 

over de konkrete sundhedspersoner, der 

deltog i behandlingen. Sundhedsvæsenets 

Disciplinærnævn vil så vurdere, om der 

også er grundlag for at kritisere en eller flere 

af disse.

Uanset, om du vælger at klage til Patientombuddet 

eller Sundhedsvæsenets 

Disciplinærnævn, skal du sende din klage til 

Patientombuddet. 

Hvis du er i tvivl om dit valg 

Hvis du er i tvivl, om det er en sundhedsperson 

eller et behandlingssted, du vil klage 

over, kan du søge vejledning på patientkontorerne 

eller hos Patientombuddet. Se 

kontaktinformation bagest i pjecen. 

Ankemuligheder 

Det er ikke muligt at klage over Patientombuddets 

afgørelser. De er endelige. Det 

samme gælder afgørelser fra Sundhedsvæsenet 

Disciplinærnævn. Sagen kan dog genoptages, 

hvis Patientombuddet modtager 

nye oplysninger. 

Tilbud om lokal dialog 

Når du klager over sundhedsfaglig virksomhed, 

har du i mange tilfælde ret til at få til 

bud om en dialog med personer hos regionen, 

når regionen har betalt behandlingen 

eller en del af den. Tilbud om en lokal dialog 

får du derfor normalt, når du klager over en 

behandling på et sygehus eller i praksissektoren, 

f.eks. hos din praktiserende læge eller 

en speciallæge. Du får tilbuddet, uanset 

om du har klaget over et behandlingssted 

eller over en eller flere konkrete sundhedspersoner. 

Du bestemmer selv, om du vil tage imod 

tilbuddet om en dialog. 

• Hvis du siger ja til tilbuddet om en dialog, 

ændrer det ikke ved din ret til at få din 

klage afgjort af Patientombuddet eller 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 

• Siger du nej til en dialog, fortsætter 

behandlingen af din klage uden videre 

Hvad kan dialogen bruges til? 

Dialogen med regionen kan give dig 

mulighed for at få svar på de eventuelle 

spørgsmål, du har om den behandling, du 

har modtaget. 

Måske har du allerede talt med den 

be handlende sundhedsperson eller en 

patientvejleder. Hvis du siger ja til dialogen, 

giver det dig en ekstra mulighed for at sikre, 

at regionen har forstået, hvad du mener, er 

gået galt. 

Dialogen giver dig en mulighed for at få en 

forklaring på, hvorfor behandlingen forløb, 

som den gjorde. Dialogen kan måske føre 

til, at du får afklaret dine spørgsmål. I nogle 

tilfælde vil regionen også beklage eller 

undskylde behandlingsforløbet over for 

dig. Dialogen kan eventuelt også føre til, at 

regionen ændrer og forbedrer tilrettelæggelsen 

af sin behandling. 

Hvor og hvordan foregår dialogen? 

Hvis du siger ja til tilbuddet om en dialog, 

vil regionen kort efter tage kontakt til dig. 

Det kan både være mundtligt via telefon 

eller skriftligt. Regionen kan også vælge at 

invitere dig til et møde. 

Det er regionen, der bestemmer, hvordan 

dialogen konkret skal foregå. Når regionen 

71

kontakter dig, vil regionen fortælle, hvordan 

dialogen kommer til at foregå, og hvem du 

skal føre dialogen med. 

Du har ret til at lade dig bistå ved dialogen 

med regionen. Hvis du bliver inviteret til et 

møde i regionen, har du derfor ret til at tage 

en anden person med f.eks. en pårørende, 

en bekendt eller en advokat. 

Hvis du ikke kender nogen, der kan bistå 

dig, har du mulighed for at kontakte patientkontoret, 

som eventuelt kan give dig 

kontaktoplysninger til patientorganisationer 

eller frivillige bisiddere, som gerne vil 

hjælpe. 

Patientkontoret kan også oplyse dig om, 

hvordan dialogen normalt foregår, hvis du 

vil høre mere om det, inden du bestemmer 

dig for, om du vil tage imod tilbuddet om en 

dialog. 

Efter dialogen 

Regionen skal afslutte dialogen inden for 

4 uger. Når de 4 uger er gået, vil regionen 

bede dig om at oplyse, om du fortsat ønsker 

at fastholde din klage. 

Hvis du ønsker at fastholde din klage, 

bliver behandlingen af din klagesag straks 

genoptaget. 

Hvis du vælger ikke at fastholde din klage, 

bortfalder din klagesag. Det forhindrer 

dig dog ikke i at rejse klagen på et senere 

tidspunkt, hvis du rejser klagen inden for 

klagefristen. 

72 

KLAGER OvER KOMMUNERS OG 

REGiONERS ADMiNiSTRATivE 

AFGøRELSER OG BESLUTNiNGER På 

SUNDHEDSOMRåDET 

Du kan klage til Patientombuddet over visse 

administrative afgørelser og beslutninger, 

som kommuner og regioner træffer på 

sundhedsområdet. 

Det drejer sig blandt andet om: 

• Udstedelse af sundhedskort 

• Indplacering i sygesikringsgruppe 1 og 2 

og overførsel til gruppe 1 sygesikringsgruppe 

• Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 

efter lægehenvisning 

• Begravelseshjælp 

• Tilskud til sundhedsydelser i et andet EU/ 

EØSland 

• Befordring og befordringsgodtgørelse 

i forbindelse med undersøgelse og behandling 

• Kontanttilskud fra kommunen til dækning 

af visse udgifter til behandling i praksissektoren 

• Tilskud til behandling i praksissektoren 

• Vilkår for ret til sygehusbehandling 

herunder behandlingsredskaber 

• Tilskud til ernæringspræparater 

• Tolkebistand efter sundhedsloven 

• Frit og udvidet frit sygehusvalg 

• Maksimale ventetider for behandling af 

visse livstruende sygdomme 

• Regionernes pligt til at oplyse bl.a. om 

dato og sted for behandling, om ventetiden 

til behandling og om din ret til frit 

eller udvidet frit sygehusvalg

• Kontaktperson på sygehuset 

• Beløb til personlige fornødenheder under 

langvarig indlæggelse 

• Hjemtransport af afdøde patienter 

• Tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter 

og patienter med Sjøgrens Syndrom 

• Henvisning eller tilskud til behandling i 

udlandet 

• Refusion af udgifter til sygehusbehandling 

i et andet EU/EØSland 

Du kan desuden klage til Patientombuddet 

over Sundhedsstyrelsens afgørelser og 

beslutninger vedrørende maksimale ventetider 

for behandling af visse livstruende 

sygdomme. Du kan også klage til Patientombuddet 

over Søfartsstyrelsens afgørelser 

om sundhedsydelser til søfarende. 

Hvor skal jeg klage til? 

Du kan sende din klage til Patientombuddet 

eller til det regionale patientkontor. 

Klagefrister 

Fristen for at klage er 4 uger, der som 

udgangspunkt regnes fra den dag, hvor du 

modtog afgørelsen. Hvis du klager over, at 

regionen eller kommunen har undladt at 

træffe en afgørelse eller beslutning, som du 

mener, du har krav på, regnes klagefristen 

normalt fra det tidspunkt, hvor du blev 

vejledt om – eller i øvrigt blev opmærksom 

på – din klagemulighed. 

Klager over serviceniveau 

Klager over regionens eller kommunens 

serviceniveau, f.eks. ventetid til undersøgelse 

eller behandling, personalets opførsel, 

lokale forhold, mad og rengøring, skal rettes 

til pågældende region eller kommune. 

Mere information, råd og vejledning 

Du kan få mere vejledning om dine klagemuligheder 

og hjælp til at udforme en klage, 

hvis du henvender dig til det regionale 

patientkontor. 

Hvis du er i tvivl om, hvem der skal behandle 

din klage, kan du altid sende din klage til 

Patientombuddet eller til patientkontoret. 

Patientombuddet eller patientkontoret vil 

så sørge for, at din klage bliver sendt til 

rette instans. Se kontaktoplysninger bagest 

i pjecen. 

ERSTATNiNG På SUNDHEDS- 

OMRåDET 

Alle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning 

kaldet Patientforsikringen. 

Ordningen dækker, hvis du kommer til 

skade i forbindelse med behandling på et 

offentligt hospital, et privat hospital, hos 

egen læge, hos en speciallæge eller hos 

andre privatpraktiserende autoriserede 

sundhedspersoner. Ordningen dækker også 

lægemiddelskader. 

Det er ikke en betingelse for, at du kan få 

erstatning, at du samtidig har klaget. Det 

er omvendt heller ikke en betingelse for, at 

du kan klage, at du samtidig har indgivet en 

erstatningsanmeldelse. 

73

Det er Patientforsikringens opgave at sikre, 

at patienter får den erstatning, de er berettiget 

til efter loven. Det er gratis at anmelde 

en sag til Patientforsikringen. 

Hvem kan søge erstatning? 

Har du fået en skade, kan du selv søge 

erstatning. Men ved fuldmagt kan du også 

lade f.eks. et familiemedlem, en forening 

eller en advokat søge erstatning på dine 

vegne. 

Det kan også være en sundhedsperson, 

som sender erstatningsansøgningen for dig. 

Sundhedspersoner har pligt til at informere 

patienter om mulighederne for erstatning, 

hvis de bliver bekendt med en skade, der 

måske kan give erstatning. 

Har en patient mistet livet, kan de nærmeste 

pårørende søge erstatning. 

Hvornår har man ret til erstatning? 

Du har ret til erstatning, hvis Patientforsikringen 

vurderer, at skaden er sket på en af 

følgende måder: 

• Hvis skaden kunne være undgået ved en 

bedre behandling 

• Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk 

apparatur, redskaber mv. 

• Hvis skaden kunne være undgået ved at 

benytte en anden lige så effektiv teknik 

eller behandlingsmetode 

• Hvis skaden er så alvorlig og sjælden, at 

skaden går ud over, hvad du med rimelighed 

bør tåle set i forhold til den sygdom, 

der var årsag til den oprindelige behandling 

• Hvis skaden skyldes et lægemiddel 

74 

Har du været donor eller forsøgsperson, 

kan du få erstatning for alle skader, hvis blot 

behandlingen er skyld i skaden. 

Kommer du til skade ved en ulykke på et 

sygehus, f.eks. ved at falde på et glat gulv, 

kan du få erstatning, hvis sygehuset har 

begået fejl. 

Når Patientforsikringen har vurderet din 

ansøgning, får du besked, om du er berettiget 

til erstatning eller ej. Er du berettiget 

til erstatning, fortsætter Patientforsikringen 

sagsbehandlingen for at beregne størrelsen 

på din erstatning. 

Hvad kan man få erstattet? 

Patientforsikringen kan erstatte eller godtgøre: 

• Helbredelsesudgifter 

• Tabt arbejdsfortjeneste 

• Svie og smerte 

• Varigt mén 

• Tab af erhvervsevne 

• Tab af forsørger 

• Udgifter til begravelse 

Dør patienten som følge af skaden, kan 

Patientforsikringen give erstatning for 

tab af forsørger og udgifter til begravelse 

til den afdødes ægtefælle, samlever og 

børn. I stedet for begravelsesudgifter kan 

den efterladte ægtefælle eller samlever få 

udbetalt et engangsbeløb. Men man kan 

kun få udbetalt erstatning, hvis erstatningssummen 

overstiger henholdsvis 10.000 

kr. for behandlingsskader og 3.000 kr. for 

lægemiddelskader.

Hvor søger du erstatning? 

Du skal kontakte Patientforsikringen og 

bede om et anmeldelsesskema, som du skal 

udfylde og returnere til: 

Patientforsikringen 

Nytorv 5 

1450 København K. 

Tlf. 33 12 43 43 

pf@patientforsikringen.dk 

www.patientforsikringen.dk 

Forældelse 

I følge loven kan en skade blive for gammel, 

hvilket betyder, at Patientforsikringen må 

afvise at behandle sagen: 

• Skader indtrådt i 2007 forældes 3 år efter 

kendskabet til skaden, dog tidligst 1. 

januar 2011 

• Skader indtrådt før den 1. januar 2007 

forældes 5 år efter kendskabet til skaden 

• Skader indtrådt den 1. januar 2008 eller 

senere forældes 3 år efter kendskabet til 

skaden 

En lægemiddelskade er forældet, hvis den 

ikke er anmeldt senest 3 år efter, at patienten 

har eller burde have fået kendskab til 

skaden. Der gælder dog en forældelsesfrist 

på 10 år fra skadesdatoen for alle skader. 

Fristen på 10 år er absolut og kan derfor 

ikke fraviges, selvom skaden først viser sig 

mere end 10 år efter behandlingen. 

Ankemuligheder 

Hvis du ikke er tilfreds med Patientforsikringens 

afgørelse, kan du inden for 3 måneder 

anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet 

eller Lægemiddelankenævnet, der begge er 

en del af Patientombuddet. 

HjæLP TiL AT KLAGE OG SøGE 

ERSTATNiNG 

PATiENTKONTORET 

Der er i alle regioner etableret patientkontorer 

med patientvejledere. Patientkontorerne 

skal hjælpe dig med vejledning og rådgivning 

om dine patientrettigheder herunder 

om reglerne på klage og erstatningsområdet. 

Patientkontorerne kan modtage alle 

klager og henvendelser vedrørende patientrettigheder 

og skal efter anmodning hjælpe 

med at udfærdige og fremsende henvendelser 

til rette myndighed. Patientkontorerne 

skal også hjælpe med at videresende og 

udforme klager eller erstatningskrav til rette 

myndighed. Du kan indgive klage om alle 

forhold i sundhedsvæsenet til patientkontoret 

inden for den gældende klagefrist. 

Klager, anmeldelser mv., som sendes til 

patientkontoret, anses for indgivet hos rette 

myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages 

i patientkontoret. Se kontaktoplysninger 

på patientkontorer bagerst i pjecen. 

75

SOciALRåDGivEREN På HOSPiTALET 

Mange af landets sygehuse har ansat 

socialrådgivere, som kan lette vejen til de 

sociale myndigheder. Socialrådgiveren på 

sygehuset vil kunne rådgive dig om dine 

rettigheder som kræftpatient; hvordan du 

er stillet i forhold til f.eks. sygedagpenge, 

revalidering, pension, efterløn, arbejdsløsdagpenge, 

hjemmehjælp og medicintilskud. 

Socialrådgiveren på sygehuset kan tage 

kontakt til din hjemkommune, mens du 

endnu er indlagt og på den måde medvirke 

til, at du så tidligt som muligt får den støtte 

og hjælp, du har brug for. 

Hospitalets socialrådgiver kan f.eks. hjælpe 

dig med at søge om hjemmehjælp, støtte 

til rekreationsophold osv., så den støtte og 

hjælp, du har brug for, er parat den dag, du 

bliver udskrevet fra hospitalet. 

76 

OFFENTLiG RETSHjæLP 

Hvis du ikke har mulighed for at betale for 

retshjælp og har behov for vejledning i 

forbindelse med at udfærdige en klage, kan 

du søge om offentlig retshjælp. 

Du kan henvende dig på dommerkontoret 

eller i socialforvaltningen og få oplyst, hvilke 

lokale advokater der tilbyder denne hjælp. 

ADvOKATvAGTEN 

I mange byer har lokale advokater etableret 

en advokatvagt med gratis retshjælp. 

Advokatvagterne yder gratis og anonym 

rådgivning for alle uanset indkomst, formue 

og sagens art. Rådgivningen er kortfattet og 

udelukkende mundtlig. 

Oplysning om tid og sted fås på det nærmeste 

dommerkontor.

PRivATE RETSHjæLPSKONTORER 

Du kan desuden få gratis retshjælp hos en 

af de private retshjælpskontorer, som findes 

i nogle af de større byer som København, 

Odense, Esbjerg og Århus. 

Oplysning om godkendte retshjælpskontorer 

fås hos: 

Civilstyrelsen 

Gyldenløvesgade 11, 2 

1600 København V 

Tlf. 33 92 33 34 

civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk 

www.civilstyrelsen.dk 

77

Rådgivning og støtte 

hos Kræftens Bekæmpelse 

Kræftrådgivninger landet over 80 

Kræftlinjen 80 

Brevkassen 80 

Cancerforum 80 

App Liv med kræft 80 

Læs mere 81 

Nyttige adresser 82 

79

Rådgivning og støtte hos 

Kræftens Bekæmpelse 

Kræft påvirker hele familiens liv, og mange 

har stor glæde af at få støtte og rådgivning 

udefra. Det kan være en hjælp til at finde 

rundt i tankevirvaret og kan også være en 

støtte til at få talt sammen om de svære emner, 

der trænger sig på. Du er altid velkommen 

til at kontakte Kræftens Bekæmpelse. 

Kræftrådgivninger landet over 

Patienter og pårørende kan få gratis støtte og vejledning 

i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger 

landet over. Du kan bl.a. møde psykologer, 

socialrådgivere og frivillige. Du har mulighed for 

at få individuel støtte eller familierådgivning, og 

du kan deltage i forskellige arrangementer og 

aktiviteter, hvor du kan møde andre kræftramte. 

Du er altid velkommen til at kigge forbi vores 

kræftrådgivninger, også hvis du bare har lyst til at 

se, hvad det er for et sted. Du finder adresser og 

telefonnumre bagerst i pjecen. 

Kræftlinjen 

Du kan ringe til Kræftlinjen, som er Kræftens 

Bekæmpelses telefonrådgivning på 

telefon 80 30 10 30. Her kan du få gratis 

støtte og rådgivning, uanset om du har 

brug for en personlig snak eller har konkrete 

spørgsmål omkring kost, alternativ 

behandling, bivirkninger, sociale rettigheder 

eller lignende. Der er god tid til samtalen, 

og du kan få hjælp til at få overblik over din 

situation og handlemuligheder. Ved telefonerne 

sidder på skift læger, sygeplejersker, 

socialrådgivere og psykologer. 

åbningstider: 

Hverdage 9.00 21.00 

Lørdag søndag 12.00 17.00 

Helligdage lukket 

80 

Brevkasse 

Du kan stille et spørgsmål til Kræftens 

Bekæmpelses Brevkasse. Her kan du få 

svar på dine spørgsmål om kræft og livet 

med kræft. Hvad enten du er kræftpatient, 

pårørende eller blot gerne vil vide noget 

om kræft, er du velkommen til at stille dit 

spørgsmål her. Du kan også læse spørgsmål 

og svar, som andre har stillet. Brevkasse 

re daktøren udarbejder svarene i samarbejde 

med Kræftens Bekæmpelses rådgivere 

og eksperter på kræftområdet. Find Brevkassen 

her: www.cancer.dk/brevkasse 

cancerforum – online mødested for 

kræftramte 

Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses 

online mødested. Her kan du dele tanker 

og erfaringer med andre patienter og pårørende 

døgnet rundt. Det kræver blot, at 

du opretter en profil – du kan dog sagtens 

være anonym, hvis du har det bedst med 

det. På Cancerforum kan du søge efter andre 

med samme diagnose eller livssituation 

som dig. Se mere på www.cancerforum.dk 

App – Liv med kræft 

Kræftens Bekæmpelses app til smartphones 

’Liv med kræft’ giver f.eks. mulighed for at 

føre logbog over sygdoms og behandlingsforløbet, 

lave huskelister og finde Kræftens 

Bekæmpelses tilbud og arrangementer i dit 

lokalområde. Appen kan hentes gratis i App 

Store og Google Play. Du kan også sende en 

sms med teksten KBapp til 1277, så får du 

tilsendt et link til appen. Det koster almindelig 

smstakst.

Læs mere 

Pjecer 

Jeg har fået kræft 

Et liv som pårørende 

Når far eller mor får kræft – en bog til 

kræftramte familier 

Kostråd til kræftpatienter med nedsat 

appetit og vægttab 

Vi kan gøre mere for dig end du tror 

Kræft og seksualitet 

Den sidste tid 

Kræft og sorg 

Spørg lægen 

Kan brystkræft arves? 

Kliniske forsøg 

God behandling i sundhedssektoren 

Sygdomspjecer 

Brystkræft 

Celleforandringer 

FAP Familiær Adenomatøs Polypose 

Hjernesvulster 

Hudkræft 

Livmoderhalskræft 

Leukæmi 

Lungekræft 

Lymfekræft 

Kræft i bugspytkirtlen 

Kræft i livmoderen 

Kræft i mavesækken 

Kræft i munden 

Kræft i prostata 

Kræft i spiserøret 

Kræft i struben 

Kræft i tyktarmen og endetarmen 

Kræft i urinblæren 

Kræft i æggestokkene 

Modermærkekræft 

Myelomatose 

Sarkomer 

Testikelkræft 

Pjecerne kan bestilles i Kræftens Bekæmpelses 

netbutik på www.cancer.dk/pjecer eller ved 

at ringe til os på 35 25 75 00. 

Cancer.dk 

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan 

du læse mere om livet med kræft og om dine 

rettigheder som kræftramt. 

Se mere på www.cancer.dk 

81


kan gøre mere for dig, end du tror 

Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis hjælp og vejledning. Har du brug for rådgivning, kan du 

kontakte din nærmeste kræftrådgivning, ringe til Kræftlinjen eller stille et spørgsmål til Brevkassen. 

Vil du møde andre kræftramte, kan du oprette en profil på www.cancerforum.dk eller kontakte din 

nærmeste kræftrådgivning, der arrangerer netværksaktiviteter. Adresser og kontaktinformation 

finder du her på siderne. 

Læs mere på www.cancer.dk, der er Danmarks største hjemmeside om kræft. 


Kræftrådgivningen 

Møllestræde 6 

Baghuset 

3400 Hillerød 

Tlf. 48 22 02 82 

hillerod@cancer.dk 


Center for Kræft og Sundhed 

Nørre Allé 45 

2200 København N 

Tlf. 82 20 58 05 

koebenhavn@cancer.dk 


Bornholms Hospital 

Ullasvej 8 

3700 Rønne 

Tlf. 56 90 91 98 


Nørgaardsvej 10 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 93 51 51 

lyngby@cancer.dk 

82 



Hasselvænget 5 

4300 Holbæk 

Tlf. 59 44 12 22 

holbaek@cancer.dk 


Dania 5, 1. 

4700 Næstved 

Tlf. 55 74 04 00 

naestved@cancer.dk 


Jernbanegade 16 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 30 46 60 

roskilde@cancer.dk 


FrivilligCenter Lolland 

Sdr. Boulevard 84, stuen 

4930 Maribo 

Tlf. 55 74 04 00 

Åben hver torsdag 


Søndre Allé 43 B 

4600 Køge 

Tlf. 56 63 82 29 

Åben torsdag 

kl. 16.0019.00 


Nykøbing F. Sygehus 

Ejegodvej 67 (bus 701) 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 55 74 04 00 

Åben mandag i lige uger 

Kræftrådgivning i Infobutikken 

Lindegade 3 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 44 12 22 

Kræftrådgivning i 

Sundhedscenter Odsherred 

Sygehusvej 5, 1. th 

4500 Nykøbing Sj. 

Tlf. 59 41 01 10 

holbaek@cancer.dk



Vesterå 5 

9000 Aalborg 

Tlf. 98 10 92 11 

aalborg@cancer.dk 


Sundhedscentret 

Banegårdspladsen, 5, 2. sal 

9800 Hjørring 

Tlf. 98 10 92 11 

Den første mandag i hver 

måned kl. 09.00 15.00 

Kræftrådgivning i De 

Frivilliges Hus 

Skolegade 9 

7700 Thisted 

Den sidste mandag i hver 

måned kl. 09.00 15.00 

OBS! Ny adresse pr.17/32013: 


Dragsbækcentret 

Simons Bakke 37, Tilsted 

7700 Thisted 

Tlf. 98 10 92 11 


Mandag kl. 12.0017.00 


Sundhedscenter Limfjorden 

Strandparken 48, 2. sal 

7900 Nykøbing Mors 

Tlf. 98 10 92 11 


Den første og den tredje 

onsdag i hver måned 

kl. 15.00 17.00 



Overgade 17 

7400 Herning 

Tlf. 96 26 31 60 

herning@cancer.dk 


Banegårdspladsen 2. 1. 

8800 Viborg 

Tlf. 86 60 19 18 

viborg@cancer.dk 

Hejmdal – Kræftpatienternes hus 

Peter Sabroes Gade 1 

8000 Århus C 

Tlf. 86 19 88 11 

aarhus@cancer.dk 


Sundhedscenter Vest 

Kirkegade 3 

6880 Tarm 

Tlf. 96 26 31 60 



Kulturhuset 

Nygade 22 

7500 Holstebro 

Tlf. 96 26 31 60 



Sundhedscentret 

Sygehusvej 7 

8660 Skanderborg 

Tlf. 86 19 88 11 

1. og 3. onsdag hver måned 

kl. 10.0012.00 

Kræftrådgivning i Randers 

Sundhedscenter 

Biografgade 3 

8900 Randers C 

Tlf. 89 15 12 15 

Åben hver mandag 

kl. 10.00 15.00 


Sundhedshuset 

Østergade 9, 1. sal 

8600 Silkeborg 

Tlf. 86 19 88 11 



Frivilligcenter Odder 

Pakhuset 

Banegårdsgade 5 

8300 Odder 

Tlf. 86 19 88 11 


Hver 2. mandag hver måned 

kl. 17.0019.00 

83



Jyllandsgade 30 

6700 Esbjerg 

Tlf. 76 11 40 40 

esbjerg@cancer.dk 


Vesterbro 46 

5000 Odense C 

Tlf. 66 11 32 00 

odense@cancer.dk 


Blegbanken 3 

7100 Vejle 

Tlf. 76 40 85 90 

vejle@cancer.dk 


Nørreport 4, 1. 

6200 Aabenraa 

Tlf. 74 62 51 50 

aabenraa@cancer.dk 

Frivilligrådgivningen 

Svendborg 

Brogade 35 (i gården) 

5700 Svendborg 

Tlf. 23 98 06 95 

Åben tirsdag kl. 10.00 12.00 

og torsdag kl. 17.00 19.00 

84 

Frivilligrådgivningen – 

Forebyggelsescentret 

Fredensvej 1 

5900 Rudkøbing 

Tlf. 62 51 28 90 

Åben onsdag kl. 14.00 16.00 

Kræftrådgivning i Kolding 

Klostergade 16 

6000 Kolding 

Tlf. 79 79 72 80 

Åben mandag kl. 9.00 13.00 

Liv Med Kræft 

Kræftens Bekæmpelses 

app til smartphones ”Liv med 

kræft” kan hentes gratis i 

App Store og Google Play. 

Du kan også hente appen 

ved at scanne QRkoden 

nederst med din mobil eller 

sende en sms med teksten 

’kbapp’ til 1277. Det koster 

almindelig smstakst. 

Landsdækkende 

Kræftlinjen 

Kræftens Bekæmpelses gratis 

telefonrådgivning 

Tlf. 80 30 10 30 

Åbningstider: 

Mandag fredag kl. 9 21 

Lørdag og søndag kl. 12 17 

Lukket på helligdage 

Kræftens Bekæmpelses 

Brevkasse 

I Brevkassen kan du få svar på 

dine spørgsmål om kræft og livet 

med kræft 

www.cancer.dk/brevkasse 

Cancerforum 

Kræftens Bekæmpelses online 

Mødested for patienter og pårørende 

www.cancerforum.dk

Andre nyttige adresser 

patientforsikringen 

Nytorv 5, 3 

1450 København K 

Tlf. 33 12 43 43 

pf@patientforsikringen.dk 

www.patientforsikring.dk 

patientklagenævnet 

Frederiksborggade 15 

1360 Købehavn K 

Tlf. 33 38 95 00 

pkn@pkn.dk 

www.pkn.dk 

patientombuddet 

Finsensvej 15 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 72 28 66 00 



regionale patientkontorer 

region nordjylland 

Tlf. 96 35 10 10 

patientkontor@rn.dk 

region Midtjylland 

Tlf. 78 41 04 44 

patientkontoret@rm.dk 

region Syddanmark 

Tlf. 76 63 14 90 

patientkontor@ 

regionsyddanmark.dk 

region Sjælland 

Tlf. 70 15 50 01 

patientkontoret@ 

regionsjaelland.dk 

region Hovedstaden 

Regionsgården 

Tlf. 38 66 66 43 

patientkontorregionsgården@ 

regionh.dk 

2 

amager Hospital 

Tlf. 38 66 66 31 

patientkontoramager@regionh.dk 

Bispebjerg Hospital 

Tlf. 38 66 66 32 

patientkontorbispebjerg@regionh.dk 

Bornholms Hospital 

Tlf. 38 66 66 33 

patientkontor@regionh.dk 

frederiksberg Hospital 

Tlf. 38 66 66 34 

patientkontorfrederiksberg@ 

regionh.dk 

frederikssund Hospital 

Tlf. 38 66 66 35 

patientkontorfrederikssund@ 

regionh.dk 

gentofte Hospital 

Tlf. 38 66 66 36 

patientkontorgentofte@regionh.dk 

glostrup Hospital 

Tlf. 38 66 66 37 

patientkontorglostrup@regionh.dk 

Helsingør Hospital 

Tlf. 38 66 66 39 

patientkontorhelsingør@regionh.dk 

Herlev Hospital 

Tlf. 38 66 66 40 

patientkontorherlev@regionh.dk 

Hillerød Hospital 

Tlf. 38 66 66 41 

patientkontorhillerød@regionh.dk 

Hvidovre Hospital 

Tlf. 38 66 66 42 

patientkontorhvidovre@regionh.dk 

rigshospitalet 

Tlf. 38 66 66 44 

patientkontorrigshospitalet@ 

regionh.dk 

psykiatrisk center 

Sct. Hans 

Tlf. 46 33 46 99 

patientkontor@shh.regionh.dk 

patientvejledere 

Du kan finde kontaktoplysninger 

om din patientvejleder 

på Sundhedsstyrelsens 

hjemmeside, www.sst.dk. 

ventetider og 

sygehus statistik 

www.venteinfo.dk 

www.sundhedskvalitet.dk 

www.sundhed.dk

Mange kræftpatienter oplever økonomiske og praktiske 

ændringer i hverdagen i forbindelse med sygdommen. Det kan 

f.eks. være fordi, man ikke kan passe sit arbejde, eller at man 

har ekstra udgifter i for bindelse med sygdommen. 

Denne pjece handler om de rettigheder, du har, og hvor du 

kan få hjælp. 

Varenummer 0061 


Strandboulevarden 49 

2100 København Ø 

Telefon 35 25 75 00 

www.cancer.dk

Klik her for at hente materiale (.pdf) - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?